Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-12-05)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 5. December 1866.

Gode Directeur! . . . Jeg finder her paa mit Bord Ostesagen, over hvis Afgjørelse vor Ven Dotézac heller ikke vils. 331blive fornøiet, men vist er det, at man ogsaa snart maa bede saavel Stat som de Industridrivende fritagne for de evige Udstillinger, der kunne være til Gavn for de store Verdenscentre, som herved lokke Udlændige til Byen, men som saavel for de smaa Stater som for disses Industridrivende er en meget betydelig Udgift, og den Modtagelse, som Repræsentationen ifjor eller for 2 Aar siden beredte Verdensudstillingen i Paris eller rettere Bidraget hertil fra Statens Side, var i Sandhed ikke lovende. . . . Jeg beder Dem om ikke at lade Svaret paa Handelstractaten med Frankrige koste Dem altfor meget Arbeide, thi naar Afslaget kommer i en nogenlunde skjøn Enveloppe, kan man ligesaagodt tage Vreden eller Utilfredsheden strax og kanskee endog bedst i dette øieblikkelige Moment, thi at ville opføre den Comoédie at lade Repræsentationen sige Nei til Noget, hvori man maa give den fuldkommen Ret, finder jeg ikke værdigt for Regjeringen. At tilfredsstille Dotézac vil blive complet umuligt i denne Sag og det forekommer mig derfor, at De bryder Deres Hovede med Noget, som De dog ikke kan opnaae, idet han tydelig har udtrykt til mig, at Saucen hvormed Maden krydredes brød han og vedkommende Ministerium sig ikke saa meget om, men Sagen er, at Keiseren i sin Throntale kan gjøre Blæst med at have afsluttet saa og saa mange Handelstractater. Jo ældre Verden bliver og jo mere udviklede dennes Samfundsforhold, desto større Humbug gjøres der fornøden for at more og tilfredsstille Publikum. —

Min Contrapart Grev Koskull ¹⁾Midlertidig russisk Chargé d’affaires i København. har i længere Tid opholdt mig idag og vilde vide noget Besked om det slesvigske Spørgsmaal og Forhandlinger med Preussen, hvortil jeg da med stor Sandhed kunde svare at jeg havde haabet at modtage confidentielle Meddelelser i denne Sag fra ham, da man vist i St. Petersborg vidste mere om denne Sag, end vi, efter Manteuffels Sendelse. . . .

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.