Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1867-02-13)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 13. Februar 1867.

Kjære Quaade! Dobbelt kjært var mig Deres sidste Brev, som jeg modtog med den engelske Coureer igaar, fordi jeg havde længtes meget efter at høre fra Dem og fordi jeg egentlig ikke med Rette havde kunnet vente Brev, da jeg i længere Tid ei har skrevet til Dem; dette har sin Grund i at jeg har havt en Mængde at bestille, navnlig har Frembringelsen af Hærorganisationen kostet mange Statsraad og Ministerconferencer, og deri at jeg i den sidste Tid arbeider med en overordentlig Besværlighed, fordi jeg ikke kan blive min Forkjølelse quit, hvormed i den allersidste Tid er fulgt en stadig Hovedpine, saa at jeg ikke for Alvor kan beskjæftige mig flere Timer uden at faae Flammer for Øinene, saa at jeg ikke kan læse eller see et Ord af hvad jeg skriver.s. 356Som De vil have erfaret af Aviserne havde jeg idag 8 Dage en Interpellation, hvorpaa jeg naturligviis Intet kunde eller vilde svare; Interpellanten, min ærede Svoger, havde villet conferere med mig om vedkommende Interpellation, men da han ikke vilde opgive den, fandt jeg naturligviis ingen Grund til at conferere om Form og Indhold, men maatte overlade Ansvaret herfor til ham, da naturligviis ellers Følgen vilde have været, at man havde paastaaet at det Heele var et aftalt Spil, jeg veed rigtignok ikke med hvilket Formaal, thi jeg kunde ikke øine noget fornuftigt Formaal. - Det følger vistnok af den temmelig flaue Maade hvorpaa det Hele endte, at man maa forsøge sig en anden Gang, hvad enten dette nu skal skee selvstændigt eller under Behandling af Hærorganisation eller Indkomstskat; med begge disse Dele ville vi vistnok faae en drøi Kamp i Repræsentationen, thi her ligger en saa bestemt Meningsforskjel for imellem dem (ɔ: os) der mene at en slig Sum som den foreslaaede til Armee og Flaade, og som Følge deraf forøget Skatteydelse, er fornøden, og dem der paastaae at man bør indskrænke Udgiften i saa Henseende til høiest 4 Millioner samt leve paa Reservefondet uden at forøge Skatterne *) ).

23*

Jeg finder det sidste uforsvarligt, da det forholdsviist med Hensyn til den finantsielle Udvikling ere lykkelige Aar for Danmark og det derfor ikke kan forsvares efter min Formenings. 357ikke at benytte disse gode Aar for at afholde en Deel løbende Udgifter; men herom kan man dømme forskjelligt og De vil muligviis have seet at Andræ og David forsvare den modsatte Anskuelse. Det vilde være meget om vi kunde sætte begge Dele igjennem med mindre væsentlige Modificationer, men jeg haaber at ialfald vil Discussionen og Behandlingen af disse Sager føre til at Noget fastslaaes som Enderesultat, thi den evige Talen om Organisation og Forandring er af Alt naturligviis det Værste for Armeens Aand, thi Ingen føler sig sikker og man kommer til at betragte Alt som flydende; jeg vil haabe at vi maae falde paa dette Spørgsmaal og at da Efterfølgerne kunne gjennemføre det med en kun ubetydelig Modification. — Alt hvad der vedrører vor Livssag synes snarere at gaae tilbage end at skride fremad; at en Ordning og Fastslaaelse af naturlige Grændser med aabenbar god Villie fra Preussens Side er det Ønskeligste efter min Betragtning af Sagerne er Dem længe bekjendt, men De veed at alle mine Forsøg i den Retning ere Aborter, og den eneste Gang, der fra preussisk Side er viist nogen Imødekommen, nemlig med Hensyn til Hs. kgl. Høihed Kronprindsens Besøg, da har dette kun været en tom Høflighedsform for end yderligere og tydeligere at vise, at man troer sig større, jo yderligere man kan trampe de Svage paa Nakken; dette er den moderne Ridderlighed, hvorfor Kongen tilligemed Bismarck ere de værdige Repræsentanter. Hvad Spøgelset Moltzen angaaer, da kan jeg ikke klart bedømme, om han gjør meest Skade i Berlin eller her, jeg troer, at han vil være istand til at forrykke Folks Hoveder mere her end i Berlin, hvor man lever i større Forhold og hvor man vistnok ikke tager Alt for gode Varer, hvortil Enkelte ere tilbøielige hersteds. At han ved sine vrange og partiske Fremstillinger skader en Deel hvorsomhelst han befinder sig skal jeg villig indrømme, men dog ikke saa meget ved den Tiltro der vises ham som ved det Haab der bestandig holdes aabent gjennem ham og hanss. 358Partiforbindelser, at kunne faae Indflydelse paa enkelte Mænd og Partier i Landet selv og derved trolig efterligne den russiske Politik i sin Tid i Polen. Det er herefter man tragter, hidindtil er det ikke lykkedes, men man foregjøgler deels gjennem Blixen deels gjennem Moltzen (idetmindste gjøre disse Personer, hvad enten det nu er egen Opfindelse eller med Berettigelse, sig til heraf) at kun Noget vil være at erholde gjennem deres Medvirkning; efter min Overbeviisning vilde det øieblikkelig vise sig, at dette deels beroer paa en Misforstaaelse, deels er en Tagen ved Næsen, naar dette Forsøg skulde blive gjort, thi efter min Tro ere Vedkommende der have Sagen i Haand altfor meget Politikere til at ville i den Grad lade sig paavirke af Antipathi eller Sympathi. Saavidt jeg har kunnet erfare lever Moltzen af sit Schriftstück; jeg har advaret Mange her imod ham men ikke altid med lige Virkning, hans intimeste Ven og Tilhænger hersteds er Borgemester Larsen, der faaer stadig lange Breve fra ham sikkerlig fulde af Løgn og Hjernespind; jeg har seet Manden een Gang og fik da Indtrykket af ham, at han var forrykt, thi han udbredte sig over en Mængde Materier der stode ikke i ringeste Forbindelse, men som han kjørte sammen paa den ubegribeligste Maade. — Efter Sigende har han tidligere været russisk Spion, herfra faaer han i det allersidste Aar ingen Penge, thi den Mand som tidligere har sendt ham, har paa det Bestemteste [erklæret] ikke at have ladet ham faae en Skilling, siden jeg fraraadede ham at staae i nogensomhelst Forbindelse, men jeg veed nok, at Moltzen giver sig Udseende heraf. Dog nok om denne usle Karl; jeg vilde ønske, at baade han og Hansen vare hvor Peberet groer thi i min Tid have de ikke været til Andet end til at fortrædige. — Man taler her af og til om Kong Georgs forestaaende Reise og Prinds Hans s Regentskab, men noget Definitivt er endnu ikke bestemt. Prinds Hans burde hvis Tilfældet indtræder medtage Blixen som politisk Raadgiver, thi det kunde være at hans geniale saakaldts. 359praktiske Politik kunde passe bedre for Grækenland end for Norden. —

Jeg lader Brevet ligge [til?] paa Torsdag, for at det kan gaae med Coureren og skal tilføie hvad der maatte passere af Mærkværdigt i den Mellemtid; jeg haaber det bliver Intet, thi det er sjeldent at det Nye pludselige er af behagelig Natur; det forekommer mig at Preussen begynder at drive stærkere paa i den sidste Tid med sine finantsielle Fordringer samt at udvide disse i ikke ubetydelig Grad. 1) Vi ere glade ved at have faaet Heydebrand tilbage, da vi saa kunne afgjøre en Deel Sager mundligen med ham, hvilket naturligviis er at foretrække for naar vi som under hans Fraværelse maatte læsse Alt paa Dem. Inden jeg næste Gang skriver ville vi have Throntalen i Paris, jeg tvivler om, at den vil være istand til at berolige trods sit fredelige Sprog.

C. E. Frijs.