Danmarks Breve

BREV TIL: Theodor August Jes Regenburg FRA: Johan Jørgen Stiller Wegener (1867-02-20)

Pastor Joh. Wegener til Etatsraad Regenburg.
Halsted pr. Nakskov, 20. Februar 1867.

Hr. Etatsraad! Maa jeg tilskrive Dem nogle Ord; uagtet vort personlige Bekjendtskab er saare ringe, kjender jeg Dem dog meget godt deels fra min Broder deels fra hele Deres slesvigske Virksomhed. — Jeg blev igaar meget consterner et ved nogle Ord fra Godske-Nielsen; 1) jeg naaede blot at faae svaret nogle Linier derpaa og faae dem med Posten, førend den gik fra Nakskov. Jeg erfarede heraf, at H. Krüger er saare forvirret, og at der egentlig ingen fast og afgjort Bestemmelse er tagen om hele Fremgangsmaaden. Det Første forundrer mig ikke saa meget som det Sidste. Det var mig sagt, at Alt var bestemt og lavet, og jeg antog, at det var skeet lige til hvert Bogstav og hvert eventualiter Træk, saasom dette er aldeles nødvendigt og indlysende for Enhver, som blot løselig har havt med slesvigske Sager at gjøre. Jeg antog det saameget mere, som Ahlmann kort før Julen var i Kbhvn. og pressede paa, ihvorvel han var meget misfornøiet med hele Stemningen der og den Trøst, man der gav ham. Men dette er nu det almindelige trediveaarige Forhold mellem de Slesvigske og de Kongerigske; Misforstaaelse og Miskjendelse og Feil paa begge Sider. Ildfulde og energiske Naturer som A. eller salig P. I. [!] Lorenzen blive forbittrede herover, og enten kunde de ikke moderere dem eller de trække sig tilbage. Mellemmænd og stor Klogskab er her nødvendig. Det er i disse Dage 26 Aar siden jeg kastede mig ind i de slesvigske Forhold; men mine Lidelser i denne Henseende have været utrolige, og endnu den Dag idag forstaaer man ei her Forholdene og Tilstanden i Slesvig, og Slesvigerne ei Forholdene og Tilstanden her; ikke engang de rollehavende Personligheder paa begge Sider veed man at vurdere. Samtlige slesvigske Almuesmænd o. s. v. s. 362 ere saare fortræffelige; men de kunne ikke gaae ene og hjælpe sig selv; de have bestandigen fra første Øieblik af maattet have nøiagtig Veiledning; ei engang den uendelig og mærkelig begavede L. Skau har kunnet det selv i sin bedste Periode, førend han blev ødelagt paa Sjæl og Legeme. Jeg haaber ikke her at fortælle Dem denne ellers største Hemmelighed, som Ingen hos os kan taale at faae at vide! H. K. er efter min Mening kun brugelig til Statist. Han maa ikke aabne Munden; han maa tvinges til Fornuft ved alle de Midler, gode og onde, som staae til Raadighed. I have gjort en Feil ved at gjøre ham til en Storhed og lade ham give Hovedstykker under den Hallske Misere. A. kan bruges men kun ved Hjælp og stadig Tilsyn, og saaledes at hvert Skaktræk indgives ham forud. Her er nu i Berlin efter min Mening lykkeligviis intet Andet at gjøre end Protest og saa fuldstændig Rolighed, men muligviis dog ogsaa, under visse Eventualiteter, Samvirken med og Aftale med den polske Nationalitets Ordførere. Alt dette maa være affattet forud. Ingen kan følge med eller sendes, som vækker mindste Opsigt; men dog maa der gives en Medhjælper. Da jeg igaar ihast skrev til Godske-Nielsen faldt mine Tanker paa Fr. Helweg; 1) men han er uagtet temmelig politisk dannet først Grundtvigianer — om ei af værste Slags — og som alle disse Folk selvklog og uberegnelig, dernæst er han meget talende og uklar, og her fordres Taushed, Klarhed, Fasthed. De maa kunde finde En eller Anden! Quaade er maadelig begavet og var tidligere og vel endnu inddrukken af den Bluhmeske Slesvig-holsteinisme; men han er dog en saare honnet Mand, forsigtig, velseet og inde i Berlinske Forhold, og naar han faaer en bestemt Instrux fra Frijs, følger han den. Emil F. er jo Deres Skolekammerat, og De kjender ham vel meget bedre end jeg; maa jeg dog blot sige min Mening; han er ingenlunde stupid, som han ansees for og s. 363 meget bedre end man skulde troe; han er med Klogskab saare let at lede og styre til det Gode — desværre ogsaa til det Onde. De og Krieger maae ganske bemægtige Dem ham. Hans Hovedulykke er complet Usikkerhed og Mangel paa faste Grundsætninger; snart er Tscherning, snart Andræ snart I. A. Hansen o. s. v. hans Orakel. ...

4*

Hvad jeg vilde have skrevet til G. Nielsen, skriver jeg saa til Dem, da jeg haaber, han er reist forat bibringe K. sund Sands; De undskylder, at jeg skriver saa uden Forbehold som til en gammel Bekjendt. ...

Kom Dem snart, kjære Hr. Etatsraad; De er en rigtig Mand, og jeg haaber med Haab, at Deres Tid nok vil komme igjen til Opreisning og lysere Dage for det stakkels Fædreland.

Joh. Wegener.

Regenburgs Privatarkiv. R. A.