Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1867-02-28)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
28. Februar 1867.

Kjære Quaade! Tak for Deres Brev med sidste engelske Coureer, hvori der dog endnu levnes os noget Haab, vi vare alt ifærd med at forberede Alt forinden vi i Søndags modtoge Deres politiske Rapport som opfordrede os hertil, men da jeg slet ikke har nogen Tro til Postens Paalidelighed, (der ere blevne 2 Breve borte for mig) har jeg maattet opsætte Afsendelsen indtil paa Torsdag, da Coureren afgaaer og til hvilken Tid dette Brev ogsaa først vil afgaae, men da jeg nu har en Timestids Ro, vil jeg benytte denne for i al Gemytlighed at samtale med Dem. Saagodt som det har været mig muligt gjennem en Ven har jeg varet de 2 vedkommende Herrer 1) imod at lade dem fange af Moltzen, og jeg er temmelig sikker paa, at Ahlmann, som igjennem mange Aar har staaet i Forbindelse med min Familie, har fuld Tillid til mine Ord og vil rette sig samvittighedsfuldt derefter. Efter Sigende ville de nedlægge Protest, men forhaabentlig da blive roligt tilstede i Forsamlingen afholdende sig fra alt Samquem saavel med misfornøiede Annecterede som med Polakker; jeg haaber at de ville holde sig fuldkommen fjernede fra det danske Gesandtskab der ikke kan hjælpe dem og som selv vil kunne bringes i et falsk Forhold der paa Stedet, naar de skulde søge Raad hos dette. Ogsaa her har den elskværdige Hrr. Moltzen villet bilde Folk ind at en fransk-dansk Alliance var sluttet; det er naturligviis ondskabsfuldt Galimathias, kun beregnet paa at skade vor Stilling ligeoverfor Preussen. Jeg gjør et Forsøg i denne Tid med at sende ham en Ven paa Halsen, thi det kan i denne Tid være ret nødvendigt og tidt endog absolut fornødent at kjende Noget til hans underjordiske Bevægelser og vilde det s. 369 ikke være uden Interesse og Gavn for mig at vide hvilke Forbindelser han har her uden for mit Vidende og vilde jeg have Sikkerhed for om han erholder Penge af Blixen og Zytphen. 1) Under sine forskjellige Ophold her har han søgt de meest forskjelligartede Mennesker p. E. Otto Müller, 2) Nyholm, 3) Tscherning, Blixen, I. A. Hansen, Gjørup, 4) men det er ikke saa let at vide hvem der har smidt ham paa Porten af disse Herrer eller ved hvilke han er bleven hængende fast; — den hele Forbindelse har vel i og for sig selv ikke stort Værd, men den er for Øieblikket af Betydning for mig at kjende, da der spilles falsk Spil fra saa mange forskjellige Steder og jeg nægter ikke at det morer mig tidt at kjende de forskjellige Personers skjulte Spil og at kunne bevæge mig med den største Naivitet og Troskyldighed imellem dem; ubegribeligt er det at Blixen atter har begyndt at kunne bedaare paa høiere Steder og finde Tiltro, man maa troe, at Vedkommende have glemt, at han gjentagende har udbragt Toast, og dette i denne Sommer, for Carl den Femtende som Hersker over de 3 nordiske Riger; 5) naar Hukommelsen er saa kort er herved Intet at gjøre, men man maa trøste sig med, at ligesom at Menneskets Klogskab ikke er tilstrækkelig til at tilveiebringe Forandring i Vorherres Bestemmelser, saaledes gjør den menneskelige Daarskab heller ikke nær den Fortræd eller fører til de Consequentser som man tidt befrygter. Vi, det vil sige de forskjellige Ministre, have i denne Tid fuldt op at gjøre med Finantsudvalget i Rigsdagen, der som sædvanlig vil stryge over en lav Sko, Cultusministeren og Finantsministeren have været stærkest medtagne, jeg har endnu ikke været for, men ogsaa hos mig vil man vedblivende stryge endskjøndt der ifjor foretoges et Keisersnit efter min Mening,

24

s. 370 nu kommer det an paa om jeg kan overbevise Finantsudvalget om Utilraadelighed heraf, Sandsynligheden er kun liden, thi Thinget har i mangfoldige Tilfælde ved sin Votering fulgt Mindretallet der er gaaet alleryderligst i sin Indskrænkning og i enkelte Tilfælde derved endog har handlet stik imod tidligere vedtagne Beslutninger af Thinget selv. Den første Behandling af Krigsministerens Hærorganisation blev sluttet i Lørdags og man kan ikke sige Andet end at den i det Hele taget blev paaskjønnet, nu vil det vise sig hvorledes den vil komme ud af Udvalget der bestaaer af 15 Personer og som udgjør en meget broget Masse, navnlig findes der ikke saa faa Grundtvigianere derimellem, der ville have Folkevæbning til det Yderste, men denne Krig kunne de dog forhaabentlig ikke gjennemføre. Raasløff vil faae en slem og alvorlig Kamp og der er ikke saa liden Sandsynlighed for at den ikke vil kunne drives igjennem uden stor Anstrængelse. Desværre maa jeg sige at Forskjellen er liden imellem 1660 og 1867, thi ogsaa nu er det de Rige og Mægtige, som have bedst Raad til at yde, som trykke sig stærkest, hvadenten nu Motivet er Kjærlighed til Penge eller Kjælenskab imod deres Sønner; man angiver naturligviis Frygt for at Landet skal overbebyrdes, men naar de vilde see hen til Forøgelsen af egne Indtægter i Løbet af de sidste 20 Aar, vilde de ikke med Rette kunne ængstes over et Skattepaalæg af 2 Millioner mere om Aaret; Enhver vil indrømme at Sikkerheden i Forsvaret ligeoverfor de store Nabomagter ikke bliver betryggende, men ingen Regjering og efter min Forstand ingen Repræsentation vil kunne forsvare ikke at forsøge det Yderste, dette er ikke alene nødvendigt for Ens egen Skyld, for om dette skulde være Vorherres Villie dog at kunne lægges med Ære i sin Grav, men det er ogsaa min fulde Overbeviisning at den Anerkjendelse og Agtelse man vil kunne vente af Andre ene og alene betinges af at man har Agtelse for sig selv og vil man efter Blixens Ideer trygle sig til Hjælp og Understøttelse s. 371 da kan man ikke vente Andet end Spark og Skub til Svar. Til Latterlighed har man efter hans Recept villet docere at 5 Millioners Udgift til Hær og Flaade betegnede en Angrebsarmee og man skulde dog synes at Tallene saavel paa Mandskab som paa de udgivne Penge ere relativt saa smaae at al Tanke og Tale om Angreb eller som det kaldes i hans jargon: 3die slesvigske Krig, maatte forsvinde. — Selv om det ikke skulde lykkes det nuværende Ministerium at sætte denne Plan igjennem haaber jeg dog at dets Efterfølger maa kunne seire med Indførelsen af faa og ubetydelige Modificationer. Det vil blive en ret interessant Tid, thi det er dog store Spørgsmaal om de end ikke behandles paa nogen overordentlig storslaaet Maade her i Landet; og en stor Trøst er det dog at Folket har reist sig saa meget efter Slaget i 1864 at Fortvivlelsen ikke længere er Raadgiver og at Ingen tør for Alvor vedkende sig at ville krybe til Korset, men [at enhver] dog vil kjæmpe endnu engang inden han opgiver Haabet. — Efter at have nedskrevet dette modtager jeg Deres Brev af 25de dennes 1) hvilket naturligviis har sat mig i en stærk Bevægelse og fremkaldt enkelte glade Tanker; Als og Sundeved maa vi have thi uden dette er Tilbagegivelsen saavel i national Henseende som med Hensyn til Sikkerhed imod dagligt Overfald af aldeles ingen Nytte, thi Agitation, Misstemning og Utilfredshed vil ikke være standset, hvorimod med en Linie Syd for Flensborg vilde et godt fredeligt Naboforhold med den største Lethed straks kunne indtræde; selv om man skulde som yderste Nødsfald forpligte sig til ikke at befæste Als og Dübbel maatte man gaae ind herpaa. Afstemningen har saa tydelig som muligt viist dette og naar nu Preussen vil have en ny Afstemning, da er det kun den sædvanlige Uredelighed, fordi det haaber ved at gjøre den afstemmende Deel saa liden skal Medfølelsen for de tilbageblivende og lidende Brødre vækkes, ligesom det er naturligt at jo større og tykkere s. 372 den Klump, som man beholder, desto større dens Tiltrækningskraft. I Virkeligheden kan Preussen selv Intet vinde ved at forøge sine utilfredse Undersaatters Antal og der vil gaae, hengaae Menneskealdere inden de danske Slesvigere villigt bøie Nakken under preussisk Aag. Lad mig høre saa tidt som muligt fra Dem og skal jeg svare saa ofte det er mig muligt. Jeg underrettede Moltke strax om Deres Brev af idag.

24*

C. E. Frijs.

Det fra Frankrigs Side foretagne Skridt i Berlin er aldeles spontané uden nogen Opfordring fra vor Side, hverken gjennem Dotézac eller gjennem Moltke i Paris.