Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1867-03-13)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 13. Marts 1867.

Kjære Greve,

... Den herværende franske Ambassade har for nogle Dage siden faaet Afskrift af Grev Bismarcks Depesche til Grev Golz i det slesvigske Spørgsmaal.

s. 389 Den begynder med at sige, at, skjøndt man ikke kan anerkjende nogen formel Ret for Frankrig til at interpellere i denne Sag, vil man dog besvare det af Hr. Benedetti fremsatte Spørgsmaal med den Ligefremhed, der svarer til de gjensidig bestaaende cordiale Forhold. Den preussiske Regjering vil opfylde den paatagne Forpligtelse; men man har først villet oppebie Valgene til det nordtydske Parlament og dettes Forhandlinger. Herved har man havt et dobbelt Øiemed. For det Første vilde Valgene i Nordslesvig kunne klare og berigtige de Forestillinger om de virkelige Nationalitetsforhold, som hidtil have dannet sig under Paavirkningen af meer eller mindre eensidige og overdrevne Fremstillinger »de part et d’autre«, og dernæst vilde Regjeringen, ved at Sagen kom frem for Parlamentet, kunne opnaae, at dette deelte Ansvarligheden for Afgjørelsen. At Parlamentet vilde gjøre sig deelagtig i Ansvaret, var der al Anledning til at vente, naar det først var blevet bekjendt med de Grunde, der ifølge ydre Hensyn havde været bestemmende for den preussiske Regjering ved Antagelsen af den omhandlede Artikel, saavelsom med de sande Nationalitetsforhold.

Depeschen udtaler derefter atter, at den preussiske Regjering vil opfylde Forpligtelsen, og tilføier ved denne Leilighed Udtrykkene »indépendamment du parlement« eller »des discussions du parlement«, hvilket svarer til Grev Bismarcks Udtalelser til Herr Benedetti om, at Parlamentet ikke skulde kunne unddrage Preussen fra Opfyldelsen af dets Forpligtelse; men den taler ikke om nogen efter Parlamentets Slutning følgende fornyet Afstemning, saa at det kan antages, at man vil holde sig til den nu stedfundne Afstemning. Derimod slutter Depeschen med at sige: at Grev Bismarck ikke har dissimulé for Hr. Benedetti, at han stedse har fait observer baade for franske og danske »Agents«, at det definitive Resultat ikke maatte gjøre Indgreb i Preussens militære Fornødenheder. Depeschen indeholder ikke nogen Antydning om nogen enten i den ene eller anden Retning s. 390 meer eller mindre activt fremtrædende Holdning fra de to Slesvigeres Side, som medvirkende Moment eller Factor i Sagens Udvikling i Rigsdagen.

Ledsagelsesdepeschen fra M. de Moustier er ganske kort, og denne Minister berører ikkun forsaavidt Indholdet af Grev Bismarcks Depesche, som han meddeler, at han med Hensyn til det ovennævnte Punct om de militære Fornødenheder har fremhævet for Grev Golz, at Als var den meest afgjort danske Deel af Slesvig, paa hvis Tilbagegivelse til Danmark der altsaa logisk maatte lægges allermeest Vægt, samt at denne Ø ikke kunde være af nogensomhelst militær Betydning for Preussen ligeoverfor Danmark.

G. Quaade.

Afskrift. P. Vedels Privatpapirer.