Schleisner, A. E. M. BREV TIL: Panum, Peter Ludvig FRA: Schleisner, A. E. M. (1867-03-29)

A. E. M. Schleisner til Professor P. L. Panum.
Berlin, 29. Marts 1867.

Høivelbaarne Hr. Professor!

Da den gode Leilighed har tilbudt sig, samtidig med at jeg sender Prof. Barfoed nogle for ham indkjøbte Apparater, ogsaa at kunne faae en lille Pakke sikkert i Deres Hænder, saa have vi benyttet den; og idet jeg har mange Hilsener til Dem fra vore fælleds Venner, vil jeg bede Dem uddele Pakkens Indhold til Folk, som have Interesse derfor. ¹⁾Formentlig Kort over Afstemningen i Slesvig, forfærdigede i Berlin. Men efter en bestemt Aftale med blaae Brl. ikke til Nogen af de kbhvnske Redacteurer, ligesom det ogsaa maa gjøres indlysende for Vedkommende som komme i Besiddelse [af] et Exemplar, at det kun vilde bidrage til at gjøre vore Venners og blaae Brl.’s Stilling endnu mere ubehagelig end den allerede er, om det kom ud at de stode i nær Forb. med Kbhvn., da der mere og mere stræbes derhen, at betragte disse Folk som afgjorte pr. Undersaatter, og Forbindelser eller endnu værre Underhandlinger med en fremmed Regjering, som en oprørsk Handling. — Der anstilles jo i den Henseende Politiforhør i Flensborg, men det er jo rigtig nok paa et falsk Spor, omendskjøndt det har været meget ubehageligt for flere Venner af vore Venner der. Trods bl. Br. jo er næsten den personificerede Forsigtighed (for ikke at sige Ængstelighed) har han dog ikke været forsigtig nok med at sende mig det her saa forhadte »Fædreland« Nr. 23 og 25, der som De maaskee erindrer begge indeholdt Artikler mod Pr. Trods jeg under det sædvanlige Korsbaand havde faaet en Mængde Numre, og under min sædvanlige Adresse, saa var dog Adressen af en fremmed Haand forandret, og Bladene sendte til en »Gerichts-Assessor Schleusener«, som efter at have havt dem en Dag, bragte dem paa Postcontoiret paany.s. 406Det er kun ved et reent Tilfælde at jeg fik at vide at de have været i denne Mands Hænder, og det er en Paamindelse om Forsigtighed. Bauer som i Begyndelsen var meget ængstelig, fik en kort Tid en mærkværdig Dumdristighed, men nu er han atter slaaet om i Forsigtighedensgade, hans Rolle er ikke uvæsentlig, men han tjener aabenbart sine personlige Interesser. Forholdene ere ikke lyse og ikke sikkre, og de tydske Retslærde ere jo i Stand til at tyde alle Begreber, som det passer i Regjeringens Kram. Bauer har siddet 3 Aar fængslet i Magdeburg, og hans Lyst til at komme der anden Gang for fjendtlige Agitationer mod den pr. Reg. er vist ikke synderlig stor.

Det var jo ganske rart med de Vers i Fædrelandet ¹⁾I »Fædrelandet« 23/3 1867 findes et Digt »Til Slesvig«, undertegnet L—p— Den 22de Marts 1867., men de indeholde hverken Haab eller Trøst, og virke derfor kun mere nedtrykkende; sentimentale Poesier passe ikke i Øieblikket, og trænge ikke ind i Folket, en kraftig Folkesang, der kunde ægge Lidenskaberne og skærpe Følelserne saa de ikke sløves, og opildne Modet hvor det er i Færd med at synke, og overhovedet være en Vækker paa andre Maader, vilde i Øieblikket ikke være uden Betydning, thi vore Fjender bruge et hvert nok saa lille Middel til at undertrykke og forgifte vore ulykkelige Landsmænds Nationalitetsfølelse, de skulle gjøres til Tydskere, det er Øieblikkets store Hovedopgave, og der arbeides derpaa med en uhyre Energi, for at fremme Preussens Fremtidspolitik, da Slesvig for dem kun er en Bro til Danmark; det er udtalt med klare Ord her af Mange. Og efter det almindelige preussiske Princip, først at faae det indpræget i Folkebevidstheden, at de Lande der staae for Tour til Erobring egentligt oprindelig ere tydske, og at det er en hellig Pligt for den tydske Nation at føre disse undertrykte eller fortabte og vildledte Faar tilbage til das grosse Vaterland, hvor alene Civilisation og Dannelse findes, (det er sagt her for et Par Dage siden »Hver Soldat i dens. 407preussiske Armee er mere dannet end en Borger i Paris! «), derfor virker Preussen kun i Folkecivilisationens Interesse naar den udskriver det unge Mandskab i Slesvig, og at disse ikke ville i den pr. Krigstjeneste bruges her som et Bevis paa de Danskes Raahed, der ikke engang ville modtage den høiere Dannelse, som bydes dem; og efter det anførte Princip arbeides her kraftig paa at indpræge Folket og den opvoxende Ungdom at Danmark og Holland ere gamle tydske Lande, Sprogene ere afledede af det tydske, Odin, Thor og de gamle nordiske Guder hørte jeg bestemt blive erklærede for de gamle germanske Guder. Danmark og Holland skulle være Hankene paa den tydske Krukke, men »Tant va la cruche à l’eau qu’à la fin elle se brise«, og det kunde jo være at Bismarck »gik i Vandet«, naar han kom for nær Havet.

A. E. M. S[chleisner].

I Hast!

Regenburgs Privatarkiv. R. A.