Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: George Joachim Quaade (1867-04-19)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 19. April 1867.

Kjære Vedel,

Jeg er bleven gjort opmærksom paa en Ting, som maaskee er aldeles tilfældig og ligegyldig, men som jeg dog ifølge Omstændighederne ikke kan med Bestemthed frakjende al Betydning, og som derfor, ifølge Tingenes egen Beskaffenhed, i mine Øine kan blive af uberegnelig Indflydelse for os.

For nogle Dage siden er Gehd. / Justizr. / Wagener sammen med den herværende Americanske Legationssecretair, der i Gesandtens Sygdomsforfald i lang Tid har fungeret som Chargé d’affaires, bleven seet at gaae ind i Grev Bismarcks Cabinet. Min Kilde meente at dette kunde betragtes som et Tegn paa en muligen bestaaende eller begyndende Forstaaelse mellem Bismarck og America. Man handlede maaskee om Pantserskibe, eller muligen endog om noget Mere, og ligesom det maatte interessere America at Handelen i Østersøen og Nordsøen ikke forstyrredes, medens det kunde være meget behageligt for Preussen, i paakommende Tilfælde at have en Amerikansk Flaade i sin Nærhed, saaledes kunde s. 421 den Plan at skaffe sig America til Allieret ikke findes besynderlig, naar Talen var om politiske Combinationer af Bismarck. Det er, som sagt, en af mine Colleger, nemlig Lord A. Loftus, der har seet de to gaae sammen ind til Bismarck; men jeg har lovet ham, ikke at røbe at Tingen er bleven bekjendt for mig ved ham eller overhovedet ved en Collega, thi der var ingen Andre tilstede end ham, og naar det blev bekjendt at jeg havde erfaret Sagen ved en Collega, vilde det altsaa kunne spores til ham, men for os selv kan jeg naturligviis ikke engang holde hans Navn tilbage, og jeg stoler ogsaa paa at det ikke kommer videre end til Dem og Grev Frijs.

Jeg veed ikke om Loftus tænkte paa Vestindien; jeg har ingen Grund til at troe det; men jeg tænkte strax ikke alene paa Vestindien men ogsaa paa Molzen, der i denne Tid virker ivrigt med Wagener. Combinationen er meget simpel. Preussen giver Danmark et Stykke Slesvig og faaer de Vestindiske Øer, som gjentagende have været væsentlig Gjenstand for den Molzenske Underhandling og America, som atter faaer hine Øer af Preussen, hjælper saa det Nordtydske Forbund til dets Consolidation. Naar dette nu kunde løbe af i Fred og uden Krig med Frankrig, saa skulde jeg af Hjertet og oprigtig lykønske baade Molzen og hans Kjøbenhavnske Mandanter; men det vilde dog, forekommer det mig, være meget farligt saaledes i Forveien at lægge os en Klods om Benet; og derfor har jeg ikke villet tøve med at advare.

Jeg kan Ingenting gjøre. Jeg har her, som De veed, gjentagende sagt, at Molzen ingen Mandat havde; men det er muligt at det er lykkedes ham at gjøre gjældende, at det er mig som intet Mandat har; thi om han end ikke er i Forbindelse med Folk af Betydning i Kbhvn., saa siger han det; og man kan ikke vide fra hvem han er istand til at fremvise Breve til Styrke for sine Paastande.

Det kan jo være at hele Sagen er uden Betydning, og i s. 422 ethvert Tilfælde maa den vistnok behandles med største Forsigtighed; men er der Noget under, kan den blive i høieste Grad fordærvelig.

De to Slesvigere ere da reiste i Onsdags. De ere vel fornøiede med deres Gjerning, og jeg finder at de have opfyldt deres Plads og deres Hverv meget ordentligt. Hoslagt vil De forefinde nogle Exemplarer af de Breve de før deres Afreise have sendt til den nordtydske Rigsdags Medlemmer. 1) Det er jo kun til Efterretning for Dem, da det ikke tør vides, at jeg har været i Besiddelse deraf. Dette sidste gjælder ogsaa om det her vedlagte Kaart, som De naturligviis iøvrigt kjender. Jeg har sendt dette Kaart til Paris for længe siden med en fransk Coureer, men veed ikke om det er kommet til Bestemmelsen.

De maa troe mig, det vilde ikke være Ret, ikke at gjøre Noget for Bauer.

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.