Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1867-06-04)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 4. Juni 1867.

Kjære Quaade! Med Güldencrone maa jeg dog sende Dem et Par Ord idag for at underrette Dem om, at det naturligviis var af stor Vigtighed, at Depechen afgaves, paa hvad Maade nu kunde skee, forinden Afreisen til Paris, saa at ikke dersteds Uvidenhed kunde paaskydes; De vil af Afskriften af den fra Berlin modtagne Depeche [23. Maj] kunne see, at den er udført af Mesterens egen Haand og derfor har en Deel af denne Eiendommeligheds eller Individualitets Særegenheder; selv om vor Svardepeche modtages, vil han ganske bestemt søge at lyve sig derfra i Paris og det kan forudsees, at han ikke med blidt Sind vil modtage Underretning om, at man overalt er bleven instrueret om Forhandlingernes Gang. Imorgen sender jeg hele Beretningen til Wien med Prinds Wilhelm, thi jeg tør ikke betroe Noget til den preussiske Post, og med al Forsigtighed opfordrer jeg Falbe til at gaae frem, da det er klart, at Østrig, som ikke aldeles vil bryde med tydske Sympathier, kan føle sig generet i enkelte Retninger. Bauers Idee og Udvikling forekommer mig ikke rigtig praktisk, thi det væsentligste at erfare er Rummet, hvorover der kan disponeres og hidindtil har man taget dette saa begrændset, at Fristelsen fra dansk Side til for Alvor at tage fat paa Sagen ligeoverfor Preussen ikke er meget stor; ligesom det er min Overbeviisning, at naar Danmark staaer alene i Forhandling ligeoverfor Preussen, s. 469 da vil dets eneste Styrke bestaae i at kunne sige »Nei mange Tak« helst fri, idetmindste er dette Tilstanden for Øieblikket, dog kan det være, at heri meget hurtig kan foregaae en Forandring, idet Preussen, naar det kan haabe at erholde Noget for hvad det dog ikke er tjent med at beholde, vil vise en Beredvillighed, hvortil man hidindtil kun har mærket Modsætningen. Hvem der raser stærkest imod os i den senere Tid, det vil sige hans Virksomhed imod os er bestandig in crescendo hvad Heftighed angaaer, det er Carl Plessen, ligesom det ogsaa er med ham at Blixen væsentligst har confereret under sit sidste Ophold i Hamborg og i Tydskland. Har De nogen Underretning om, hvorvidt han har været i Berlin eller ei, thi her har han til Nogle sagt, at han har været der og til Andre det Modsatte. Hans Pro- ject om Ordningen af de danske Forhold saaledes, at han blev Bismarcks Satrap i Kjøbenhavn, ligesom Carl Plessen i Hertugdømmerne, har naturligviis ikke været fordøielig for nogen Indfødt, men det er comisk, at hans Udtalelser om Ordningen af de danske Forhold, hvori som Lokkemid- del fremtræder Tanken om Admiralstat, men hvori Be- stemmelsen eller Ordren gives fra Berlin, ligeoverfor al- deles paalidelige Folk stemmer Ord til Andet med hvad Carl Plessen har udtalt ligeoverfor franske Agenter nede i Holsteen, men den Sidste ganske vist af heelt andre Bevæg- grunde end den Første, dog her maa jeg slutte, hvor nødig jeg end vil, fordi jeg skal op i Rigsdagen. Det er og vil blive rimeligviis en interessant Tid for os den nærmest forestaaende Tid, mine Forhaabninger ere ikke store og jeg vil haabe, at Vorherre vil skjænke mig saa megen Ligevægt i Sindet, at jeg kun seer Alt fra den nøgternste Side, samt at Bismarcks Ubehageligheder ikke maae forvolde nogen overdreven Galdetilsætning. . . .

C. E. Frijs.