Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1867-06-13)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 13. Juni 1867.

Kjære Quaade! Endskjøndt jeg ikke har Noget af Betydenhed at berette maa jeg dog da en passende Leilighed tilbyder sig idag benytte denne for at takke Dem for de tvende modtagne Breve; desværre ere de deri udtalte Forhaabninger ikke store, men mine Forventninger have aldrig været af nogen sanguinsk Natur, dog er det egentlig lidt trættende eller sløvende at blive gjort Nar af lige op i Øinene, thi dette forekommer mig at være Tilfældet, naar man forlanger af os s. 475 forinden vi kunne erfare, hvori Gaven eller Retrocessionen skal bestaae, at vi skulle erklære os over de Betingelser, vi kunne tilbyde ɔ: hvilke Lænker vi ville paalægge os. Det er vist, at der findes Enkelte eller muligviis kun Een nemlig Blixen, som ikke vilde have ringeste Betænkelighed ved at paatage sig slige, fordi han anseer disse for uundgaaelige; men deels er dette ikke givet, deels er det en egen Sag af frivillig Lyst at kysse Riset; dertil vil jeg ikke kunne bequemme mig, hverken for mig selv eller paa Andres Vegne. Blixen har hovedsagelig confereret under sit Ophold i Hamborg med Carl Plessen og importeret dennes Ideer; Tornerhjelm 1) har til mig berettet, at Blixen ikke har confereret med Bismarck i Berlin men med en Justitsraad (De kan nok kjende Personen); til Andre har han sagt, at han havde talt længe med Bismarck selv og Blixen har paastaaet her til forskjellige Personer, at han har været i Berlin, til Andre det Modsatte. Nu er han i Paris for Øieblikket, men jeg frygter ikke for, at han skal gjøre stor Skade dersteds, men ligesaa vist er det, at Gavn vil han under ingen Betingelse kunne gjøre, da han kun kan fremkalde Forstyrrelse og Usikkerhed i Begreberne. Vækker [ɔ: virker] Styrelsen af vore udenrigske Forhold enerverende og slappende, saa gjelder det Modsatte om vore indre Forhold, der virke agiterende, idet vi saa at sige hele Aaret igjennem leve sammen med Rigsdagen og dog ikke kunne faae Sagerne og Lovforslagene til at skride. Nu lader det til at blive vanskeligt at holde Landsthinget samlet og dog skulde og burde man have et Udbytte efter at have siddet saa længe sammen. Idetmindste Hærorganisation med den sig dertil sluttende Lønningslov maatte være tilendebragt. — . . .

Af Aviserne seer jeg, at Bismarck vil gaae til Pommern og der er saaledes Sandsynlighed for, at der vil indtræde en Pause ogsaa af den Grund i den diplomatiske Correspondance. s. 476 — Skulde det ikke være muligt ad en eller anden Vei at kunne gjøre Noget for den ulykkelige Søn af Kammerraad Schmidt, der er dømt til 6 Aars Fæstningsarbeide, fordi han ikke vilde præstere Eden til Kongen af Preussen; den ulykkelige Familie er ganske fortvivlet. Det er rimeligviis en Hævn fra Preussernes Side, fordi der sagdes, at Faderen i sin Tid havde bevirket Reisen til Kjøbenhavn og at der vides, at hele Familien er decideret dansksindet. Men efter al Rimelighed paadrager man sig yderligere Ydmygelser ved at movere om denne Sag. . . .

C. E. Frijs.