Vedel, Peter August Frederik Stoud BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Vedel, Peter August Frederik Stoud (1867-06-17)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Mandag, 17. Juni [1867].

Kjære Kammerherre! . . . Jeg er i den Grad i Restance at jeg end ikke har sendt Dem min oprigtige Lykønskning i Anledning af Storkorset, skjøndt den vist skinnede frem af mit Telegram. De kunde sige som Frimann i sin Tid sagde da han blev Commandør »det var paa Tiden«, idetmindste har jeg længe sagt det paa Deres Vegne. ¹⁾P. H. Frimann (1752—1839), Sekretær i det udenlandske Departement, blev Kommandør 1832, da han tog sin Afsked. . . .

De modtager idag Afskrift af Moltkes Beretning om hvad han har erfaret om det Lidet der i Paris er foregaaet i vor Sag. ²⁾Depeche fra Moltke af 11. Juni 1867 omtaler en Samtale med Fyrst Gortchakow, der havde refereret nogle lidet betydende Udtalelser af Bismarck og Kong Wilhelm. Bülow har talt med Stanley om vort sidste Svar, som s. 477denne aldeles billigede saavel m. H. t. Indholdet, forsaavidt vi ikke ville give deslige Garantier, som ogsaa m. H. t. For- men, da vi ere høflige og ikke afvise.

I Deres Brev til Grev Frijs omtaler De Schmidts Affairen. Det vilde være en stor Velgjerning hvis De kunde giøre No- get for ham. Da den slesv. Deputation var herovre til Audients hos Prindsesse Dagmar, talte En af den heroppe i Mini- steriet om Sagen. ¹⁾I Brev til P. Vedel 8. Juli 1867 omtaler Grev W. Scheel-Plessen, at han havde talt med sin Broder Carl Scheel-Plessen om Schmidts Sag, som Overpræsidenten havde lovet at tage sig af. (P. Vedels Privatpapirer). Det blev ham da sagt at det var meget vanskeligt at giøre Noget og endmere uvist hvad Resultatet kunde blive, men den første Betingelse var i alt Fald at vi havde aldeles paalidelig Underretning om hvad der var foregaaet uden nogensomhelst Forandring eller Udeladelse — »Fremstillingen maa være saaledes at den kunde beediges«. Vedk. begreb dette fuldstændigt og har derefter sendt ved- lagte Brev, støttet paa hvad Schmidt selv, hans Fader og de tilstædeværende have forklaret. Jeg tilføier at den Mand, med hvem der her i Ministeriet blev talt, er meget paalidelig og jeg troer ikke at han i nogen Henseende skulde lægge Dølgsmaal paa nogen Omstændighed der kunde have nogen Betydning. Vi have desto værre næsten hver Dag Værnepligtssager, som Heydebr. anbefaler hjemme, men vi faae aldrig Svar. Hver Dag bliver Stillingen værre i Slesvig og den sidste Forordn, om de Udvandredes Familier lader til at blive anvendt uden mindste Skaansel. . . .

P. Vedel.