Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1867-06-18)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
[Kjøbenhavn, 18. Juni 1867].

Kjære Quaade! Endskjøndt jeg har skrevet Dem for nylig et Brev som De rimeligviis vil modtage samtidigt med dette kan jeg dog ikke undlade at meddele Dem, at Hrr. v. Heydebrand for et Øieblik siden forlod mig efter at have oplæst for mig en yderligere Fremstilling af hvor magtpaaliggende det var for Preussen at komme paa en venskabelig Maade til en Overeenskomst og at hvis Danmark ikke saae sig istand til at entrere paa Garantier, da vilde man være nødsaget til meget at indskrænke de Districter, der skulde afstaaes. Jeg svarede ham naturligviis, at jeg ingen definitiv Besked kunde give, men at jeg ikke gjorde mig store Forhaabninger om at Sagen paa denne Maade kunde skride fremad, det var mig egentlig ikke klart hvad man vilde, thi i Almindelighed taltes der om Communer, jeg kjendte ingen saadan tydsk, da jeg ikke troede, at der engang kunde være Spørgsmaal om at betragte Christiansfeldt som saadan, hvortil Hrr. Heydebrand svarede muligviis Lagumkloster (hvilket vel skulde være Lygumkloster), dog at han her meget forsigtigt bemærkede, at han ikke engang vidste, hvorvidt dette kunde blive retrocederet, men hvad der var mig endmere uforstaaeligt, det var Garantier for Individuer, thi paa den Maade vilde vi i de tilbageblivende Tydskere faae en ganske særegen og ny Slags Aristokrater, og at det ikke i Historien var mig bekjendt, at man havde taget slige Cauteler uden ligeoverfor Folkeslag, der stode paa et heelt andet Culturtrin s. 481 Japaneserne; forresten bemærkede jeg, at det var mig en Glæde at see den venskabelige Tone, der gjorde sig gjeldende i Brevet og vilde ønske, at denne ogsaa maatte komme til at udstrække sig til facta. Dette vil jeg blot med- dele for at De ikke skal [være] uvidende om Noget, der pas- serer her, men jeg maa nu slutte og overgive Brevet at fuldføre i Vedels Haand.

C. E. Frijs.