Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1867-06-28)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Fortrolig.
Berlin, 28. Juni 1867.

Deres Excellence,

Den herværende franske Ambassadeur, der omtrent samtidigt med Kongen af Preussen havde begivet sig til Paris for at være tilstede ved Hans Majestæts Besøg ved det franske Hof, er den 24de d. M. vendt tilbage til sin Post; men hans Tilbagekomst blev mig først bekjendt den følgende Dags Eftermiddag, saaat jeg ikke havde havt Leilighed til at see ham før Afsendelsen af min fortrolige Indberetning af 25de d. M. Nr. 17.

Hvis dette havde været Tilfældet vilde jeg i sidstnævnte Udtalelse ved Siden af min egen Mening om det betænkelige ved en mulig Afbrydelse i nærværende Øieblik af Forhandlingen med Preussen, have maattet anføre, at denne min Mening ikke i det Hele fandt Støtte i Herr Benedettis Yttringer til mig. Han udtalte sig ikke om den Fremgangsmaade, der paa Sagens nærværende Standpunkt maatte være at følge af den kongelige Regjering; han syntes mig derimod s. 501 at forudsætte, at man fra dansk Side ikke kunde gaae ind paa en Forhandling paa Grundlag af Garantier, og udtalte derhos den bestemte Mening, at Sagen vilde trække meget i Langdrag, idet han dog grundede denne Mening paa, at Grev Bismarck, naar Garantiespørgsmaalet var udtømt, vilde optage Enclavespørgsmaalet og fortsætte Forhandlingen paa dette Grundlag. Han forekom mig snarere tilfreds end utilfreds med den Vending, Sagen synes at tage, idet han udtrykkelig sagde, at han ikke fandt Grev Bismarcks Handlemaade klog, samt temmelig tydeligt lod forstaae, at det ikke vilde være heldigt for Preussen, dersom det nordslesvigske Spørgsmaal ikke kom til en antageligere Løsning end den, Noten af 18de d. M. betegner. — Da endnu det luxemborgske Spørgsmaal forelaae som uafgjort, havde Grev Bismarck, naar han ikke foretrak den klogere Fremgangsmaade, at vinde Frankrig ved en imødekommende og venskabelig Politik, kunnet optage en Krig med Frankrig, som dengang ikke var forberedt herpaa, og dette, meente han, havde mere stemt med Preussens virkelige Interesse end den Afgjørelse hiint Spørgsmaal nu har fundet. Siden den Tid havde imidlertid den relative Stilling mellem de to Magter betydelig forandret sig; thi vel havde de personlige Forhold mellem Souverainerne under Besøget i Paris viist sig særdeles venskabelige; men Stemningen mod Preussen i den franske Befolkning var ikke bleven bedre; den blev tvertimod Dag for Dag mindre gunstig, og i nærværende Øieblik var den franske Armee færdig og i alle Henseender i den bedste Tilstand.

Dette er i alt Væsentligt en nøiagtig Gjengivelse af Herr Benedettis Yttringer til mig.

Men naar heraf synes at fremgaae, at om end det nordslesvigske Spørgsmaal, saaledes som det nu foreligger, eller med andre Ord, Spørgsmaalet om Udførelsen af Pragfredens 5te Artikel ved Forhandling mellem Preussen og Danmark skulde afsluttes mellem disse tvende Magter som uløseligt s. 502 mellem dem, vilde det dog henstaae som uafgjort mellem Frankrig og Preussen, saa troer jeg, det vilde være meget uforsigtigt, ikke tillige at tage tilbørligt Hensyn til at Herr Benedettis personlige Stemning mod Grev Bismarck, skjøndt den tilsyneladende har forandret sig siden det luxemborgske Spørgsmaals Afgjørelse, dog i Virkeligheden endnu er ganske den samme som for nogle Maaneder siden, da de Forventninger, Ambassadeuren med Rette eller med Urette havde grundet paa den preussiske Ministers tidligere Yttringer, ikke bleve fyldestgjorte ved Preussens Holdning i hiint Spørgsmaal. Hertil kommer den Kjendsgjerning, at den franske Regjerings tidligere Beregninger med Hensyn til tydske Forhold ikke have viist sig rigtige, og det er ikke afgjort, at disse Forholds Eiendommeligheder senere ere blevne mere tilgjængelige for det franske Omdømme.

Hvormegen Vægt Deres Excellence kan tillægge Herr Benedettis ovenstaaende Yttringer til mig, hvilke Yttringer jeg desuden hellerikke kan sige ere udtalte til mig i den Hensigt, at de skulde indvirke paa Retningen af den kongelige Regjerings Svar paa Noten af 18de d. M., det maae altsaa formeentlig beroe paa hvilke Antydninger Deres Excellence i samme Henseende maatte have modtaget fra Paris. —

Siden min ovenfor omhandlede Samtale med Herr Benedetti, som fandt Sted iforgaars, har jeg atter idag seet Ambassadeuren; men jeg har i denne Anledning Intet at tilføie til det Ovenanførte, med Undtagelse af at Herr Benedettis Mening om den nordslesvigske Befolknings Stilling ifølge Pragfreden ganske stemmer med min, nemlig at denne Stilling retligen er uafhængig af hvad der foregaaer imellem Danmark og Preussen, idet denne Magts Forpligtelse ifølge bemeldte Fredsslutning ligefrem gaaer ud paa Afstemningen, og at denne Handling skal afgjøre, ikke om de danske Beboere af Nordslesvig, men om Slesvigs nordlige Districter skulle med tydske som med danske Beboere komme tilbage s. 503 til Danmark. Iøvrigt undlod han ved denne Leilighed at ud- tale sig om hvad Virkningen vilde blive af et Afslag fra dansk Side om at gaae ind paa Forhandlingen om Garantier; han sagde ikkun, at han ikke saae, hvorledes disse kunde gives, idet han var enig i, at det var en væsentlig Opgave for den kongelige Regjering at bevare den slesvigske Befolknings ovennævnte Stilling urørt.

Quaade.

Modtaget 1. Juli 1867.