Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1867-07-02)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 2. Juli 1867.

Kjære Quaade! For Deres mange og kjærkomne Breve maa jeg bringe Dem min hjertelige Tak, thi Intet bidrager mere til at oplyse og klare Situationen end slige gjensidige frie Meddelelser foruden de officielle Rapporter. Det er klart, at Bismarck ved den usædvanlige Offentliggjørelse af Preussens sidste Depeche til os, har havt et tredobbelt Øiemed:

1) at irritere og agitere Stemningen i Tydskland atter imod os for at Indrømmelsen kunde blive saa minim som mulig. —

2) At vanskeliggjøre den danske Regjerings Stilling i selve Landet, og som Supplement hertil (for at irritere denne saa stærkt som muligt) hørte de slesvigske Plagerier; i Forbindelse hermed staaer et tredie, nemlig gjennem alle sine Organer at faae Troen udbredt saavel i Tydskland som i andre Lande, at det herværende Ministerium kun stod under en bestemt Partiindflydelse; — men jeg er overbeviist om, at alle disse Kunster ikke mere ville tjene ham til Gavn, fordi Verden ɔ: den offentlige Mening og vedkommende Regjeringer har faaet Øiet op for hans listige Fremgangsmaade og hans udmærkede Benyttelse af Pressen i sine Ideers Tjeneste; s. 504 jeg seer, at preussisk Indflydelse nu vil grunde et nyt Blad i Brüssel; det forekommer mig i høieste Grad Ødselhed, thi Independance belge har saamænd hele Tiden været en god Hjælpershjælper. Hvad Blixens Rumleri i Paris angaaer, da har dette ikke havt stor Betydning efter mine Beretninger; hans Sammenkomst eller Sammentræf med Bismarck i Palais Royal havde ikke nogen Intimitets Carakteer, da Bismarck tilsyneladende søgte at unddrage sig efter Evne; vel har jeg siden hans Hjemkomst paa Grund af mange Forretninger, ikke kunnet erkyndige mig om, hvad han angiver som sit Udbytte, men jeg antager, det maa være meget lidet, siden han ikke har annonceret dette paa alle Stræder og Veie; vi skulle nu en af de første Dage til Afskedssmaus have en Adresse i Rigsdagen, hvis Discussion jeg dog haaber ikke vil faae nogen meget fremtrædende Carakteer; jeg antager at den ikke vil give synderlig Anledning til Discussion; indesluttet sender jeg Dem Udkastet, hvilket jeg finder moderat, og vil det i fransk Oversættelse endog kunne modificeres en Deel. — Hvad vort Svar paa den preussiske sidste Depeche angaaer, da har jeg i lang Tid bearbeidet den i Tankerne; jeg kan sige lige fra den første Dag, da jeg modtog den; og om det end er fuldkommen klart, at Balancen skal holdes saaledes, at paa Grund af Svaret ikke Forhandlingen kan afbrydes ligesom paa den modsatte Side ikke nogen Forpligtelse paatages, det er med Hensyn til det Sidste, at Hovedvanskeligheden bestaaer, da hver lille Finger, som vi række hen, er bortgivet; og det er det eneste Punkt, hvori jeg maa være uenig med Dem, nemlig at vi kunne fratræde eller afbryde de skete Indrømmelser; dette er just Fortrinnet i Preussens Stilling, at dette kan denne gjøre paa hvilketsomhelst Punkt af Sagen og vi derimod ikke; det følger af sig selv, at saasnart Dokumentet er færdigt, skal det blive Dem tilsendt, men med Glæde seer jeg, at De fremhæver endnu, at der er ingen Grund til at forhaste sig og et sikkert Therinometer s. 505 for at dette er Tilfældet have vi i de tydske Avisers og Hrr. v. Heydebrandts Trængen paa at vi skulle svare. . . .

Mon Tengaborski, der skal komme med Storfyrst Constantin, ikke skulde have Lyst til at afløse Nicolay, der dog vistnok aldrig meer kommer til Kræfter; han vilde da være langt at foretrække fremfor Ewers, der efter Sigende ogsaa skal anstrænge sig i den Retning, og en stor Gevinst vilde det være for os, om vi ved denne Leilighed slap for Grev Koskull, der er os mere ildesindet end nogensinde før og er mere preussisksindet end nogen Preusser.

Vi stunde nu snart til Ende med vore Rigsdagsforhandlinger og jeg vil haabe, at Regjeringen maa kunne gjennemføre de Love, som den sætter Priis paa, thi saa er der dog efter vort Skjøn kommet noget ud af den hele Session. Det er mærkværdigt hvad vort lille Land gaaer frem i Velstand; efter paalidelige Folks Formening er i denne Termin circa 3½ Million Rigsmønt vandret over i Udlaan i Sverrige paa Grund af den der herskende høie Rentefod, og som et andet ligesaa sikkert Tegn paa den stigende Velstand paa Landet er at i Løbet af de sidste 10 Aar er Assurancen i Landbygningernes Rrandforsikring steget fra 210 Millioner til 325 Millioner; naar man regner den tiltagende Velstand saavel i Forøgelsen af Sparekassemiddler og Indkjøb af Landets egne Obligationer, der næsten alle ere i danske Hænder, som Forøgelsen af Værdierne saavel i Bygning og Inventarium rundtom paa Landet saavelsom de overordentlige og gjennemgaaende Forbedringer i Agerbruget, der hovedsagelig udredes uden Laan, da er den samlede Sum heraf en betydeligt stigende Størrelse af Nationalvelstand.

Da dette Brev gaaer sikkert med Professor Melchior maa jeg dog ogsaa underrette Dem om at Amerika gjentagende har banket paa med Hensyn til de vestindiske Øer, det bød sidst 7½ Million Dollars i Guld, men jeg afslog dette Tilbud, deels paa Grund af enkelte Betingelser, som ikke convenerede, s. 506 men ogsaa paa Grund af den lave Priis, idet jeg bemærkede, at de 3 Øer ikke kunde afhændes sammen, fordi St. Croix var erhvervet paa en særegen Maade og her havde Franskmændene Forkjøbsret; den tilbudte Priis kunde lade sig høre for de 2 Øer, hvorimod naar St. Croix ogsaa kunde afhændes, da vilde Prisen være Halvdelen af den omtalte Sum i Tillæg, altsaa circa 20 Millioner Rigsmønt i danske Penge. Lad mig engang høre Deres Mening herom, nogen stor Lyst har jeg ikke til at udparcellere, endskjøndt jeg har været nødsaget efter min Formening til at gjøre det i min egen Bedrift, men jeg veed ogsaa, hvad det har kostet mig inden jeg kunde bestemme mig for dette Skridt, men efter min Anskuelse kunde et sligt Tilbud ikke stolt afvises og Ansvaret paatages for at i en kommende almindelig Krig de Øer dog ryge uden noget Vederlag, deels paa Grund af de forenede Staters store Begjærlighed herefter, som fordi vi kunne have nok at gjøre med vort eget Selvforsvar og ikke ville kunne anvende Stort paa bemeldte Øer. Kanskee lader man den hele Sag falde fra Amerikas Side og da er man ogsaa angerløs, men jeg finder rigtignok denne Afhændelse langt fordeelagtigere end den tidligere omtalte, hvorved man naturligviis blev snydt, og da tillige gjorde sig Amerika til Uvenner; det eneste Fortrin, der kunde have været herved var, at man saa kunde skaffe Preussen en stadig Fjende til paa Halsen, thi Amerikanerne vilde Alle betragte en ny Magt i Amerika med yderst skinsyge Øine. Gud maa vide, om Avisefterretningen om, at Keiser Maximilian er skudt, er sand; i saa Fald vil det vanskeliggjøre det keiserlig østrigske Hofs Reise til Paris og jeg frygter at det ikke vil være uden skadelig Indflydelse paa det hele Forhold imellem Østrig og Frankrig, som kan virke tilbage paa os.

C. E. Frijs.