Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1867-08-06)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Fortrolig.
Berlin, 6. August 1867.

Deres Excellence,

Min allerærbødigste Indberetning af 26de f. M. Nr. 21 vil være indtruffet i Kjøbenhavn samtidigt med at den franske Regjering begyndte gjennem den officielle og officiøse Presse at gjøre Offentligheden bekjendt med den mere indskrænkede Betydning den selv havde villet, at der skulde tillægges det i mine foregaaende Meddelelser omhandlede af Herr Lefebvre de Behaine hos den preussiske Regjering i det slesvigske Anliggende foretagne Skridt.

Den ved dette Skridt ikke alene i den offentlige Mening men ogsaa i Forholdet mellem vedkommende tvende Regjeringer fremkaldte Bevægelse kan nu ansees som endt; og Spørgsmaalet bliver altsaa nu ikkun, om og da hvilke Følger det omhandlede Skridt vil have deels paa det fornævnte Forhold og deels paa Udviklingen af det Anliggende som har været umiddelbar Gjenstand for den franske Regjerings Foretagende. Besvarelsen heraf beroer vistnok for største Delen paa Forhold og Omstændigheder, som det først senere vil blive muligt med nogenlunde Klarhed at oversee, men formeentlig ogsaa for en Deel paa hvad der fra Begyndelsen af har været den franske Regjerings virkelige og sande Tanke med den Depesche, den har rettet til Herr Lefebvre; og da dette sidste Spørgsmaal atter forekommer mig at staae i den nærmeste Forbindelse med, om Herr Lefebvre i sin Fremgangsmaade som Organ for sin Regjerings Hensigter ved nærværende Leilighed har baade i Formen og i Realiteten opfattet den ham ved hiin Depesche givne Anviisning rigtigt, troer jeg bedst at kunne bidrage til Oplysning derom ved nøiagtig at meddele, hvad der deels ved bemeldte Chargé d’affaires selv og deels ved Andre er kommen til min Kundskab om hans hele Forhold.

Deres Excellence kjender allerede det væsentlige Indhold s. 557 af den Depesche Herr Lefebvre har modtaget om det slesvigske Spørgsmaal. Den var af 13de Juli og vil da være ankommet til sin Bestemmelse den 15de om Morgenen. Saavidt dens Form er mig bekjendt, tilkjendegiver den sig ikke herved som henhørende til den almindelige Klasse af Meddelelser, Regjeringerne, efter jævnlig Skik og Brug, af og til lade udgaae til deres Organer i Udlandet for at veilede dem med Hensyn til det Sprog de skulle føre í et eller andet foreliggende vigtigere Spørgsmaal. Paa den ene Side indeholder den vel aldeles intet Paalæg til Herr Lefebvre om enten at give Afskrift deraf eller at forelæse den; men paa den anden Side er der til Paalægget om at udtale den franske Regjerings Anskuelser hellerikke føiet mindste Forbehold eller Begrændsning, saasom med Hensyn til Tiden naar eller Leiligheden ved hvilken den foreskrevne Udtalelse skulde skee. I denne Henseende er Depeschens Bud, ved Siden af at der foreskrives den delicateste Behandlingsmaade, aldeles ubetinget, for ikke at sige peremptorisk; og det nævnte Actstykke indeholder heller intet Spor af det Motiv, som den af mig under 25de og 26de f. M. 1) omhandlede Skrivelse fra Marquis de Moustier angiver for dens Udfærdigelse, og som ellers havde kunnet være veiledende for Modtageren. Som Følge heraf har jeg for mit Vedkommende ikke kunnet forstaae den ovennævnte Depesche som et Actstykke, der ikkun var tilstillet Herr Lefebvre til leilighedsviis Veiledning, eller hvis Indhold blot var bestemt til at beholdes i Erindringen indtil en særlig passende Leilighed frembød sig; og jeg har derfor med mange andre maattet erkjende, at Herr Lefebvre har handlet rigtigt i ikke at tøve med i Grev Bismarcks Fraværelse at meddele den preussiske Understatssecretair Depeschens Indhold; og dette har han derefter, saaledes som Herr v. Thile udtrykkelig har udtalt for mig, gjort i en ligesaa forsonlig som maadeholden Form, og tillige, hvad Herr v. Thile fremdeles har sagt mig at han med Tilfredshed har s. 558 anerkjendt, paa en saadan Maade, at der af hans Meddelelse ikke fremskinnede den mindste Trudsel fra fransk Side. Men Herr Lefebvre har gjort Depeschen til Gjenstand for to forskjellige Meddelelser, en den 16de og en den 21de Juli; og den første Meddelelse var ikke saa fuldstændig som den anden. Hvis han strax havde meddeelt Herr v. Thile Depeschen fuldstændigt, vilde han maaskee allerede da have kunnet forhindre, at dette Actstykke og dets Meddelelse efterlod et ugunstigere Indtryk paa Herr v. Thile end der var tilsigtet; ligesom han i saa Fald hellerikke vilde have udsat sig for den iøvrigt ubeføiede Bebreidelse, at han havde givet flere Colleger Kundskab om Depeschens Indhold tidligere end den preussiske Regjering. Thi det kan ikke nægtes, at Herr v. Thile først erholdt fuldstændig Kundskab om Depeschen den 21de, efterat Herr Lefebvre i Tiden mellem sidstnævnte Dag og den 16de havde talt detailleret om den med flere Colleger. Herr Lefebvre havde strengt taget maaskee hellerikke burdet meddele mig Depeschen allerede den 15de Juli; men at dette er skeet, veed Ingen det Mindste om, og det har ikke havt mindste Indflydelse paa hans Forhold; thi han har ikke ved denne Leilighed spurgt mig om min Mening eller om noget Raad for hans Forhold; og hvis han havde gjort det, vilde jeg, dersom jeg ikke kunde forholde mig passiv, sandsynligviis snarest have tilraadet ham den største Forsigtighed.

Naar det saaledes maa antages, at Herr Lefebvre ikke har gjort sig skyldig i en urigtig Opfattelse af den ham givne Anviisning, bliver der ikke let nogen anden Slutning tilbage end den, at den franske Regjering, dengang Depeschen udfærdigedes, virkelig har havt en alvorlig Hensigt hermed, men at den senere har opgivet denne Hensigt. Det er denne Forklaring som de Fleste gjøre sig, idet de, støttende sig paa den formodede Kjendsgjerning, at der i de franske Regjeringskredse findes og vexelviis gjør sig gjældende tvende Strømninger, en fredelig og en krigerisk, opstille den Forudsætning, s. 559 at Depeschen er bleven udfærdiget i et Øieblik da den krigeriske Strømning havde Overhaand, men at denne Strømning kort efter har veget Pladsen for den modsatte, hvilket da har bevirket Opgivelsen af det med Depeschen oprindelig forbundne Forsæt. —

Naar jeg ovenfor har sagt, at der ikke let var nogen anden Forklaring mulig end den her anførte, har jeg hermed villet antyde at der gives en anden, hvilken jeg dog ikke selv vil dvæle længe ved. Det er den, at man fra preussisk Side, skjøndt man selv i Virkeligheden ikke tillagde det af den franske Regjering foretagne Skridt meer Betydning end det skulde have, dog med Flid har gjort noget meget Alvorligt ud deraf, enten for at paavirke Stemningen i Tydskland i en for de forestaaende Valg til Rigsdagen gunstig Retning, eller fordi man overhovedet ansaae Øieblikket heldigt til at virke afskrækkende paa Frankrig. Jeg har ogsaa hørt Antydninger om, at muligen den Anskuelse for Tiden kunde være fremherskende hos den preussiske Regjering, at det, under Forudsætning af at en Krig med Frankrig ikke vilde kunne undgaaes i Længden, turde være rigtigst at fremkalde eller ialfald vove den nu fremfor senere. Jeg tør ingen Dom udtale herom; men et Kjendetegn i saa Henseende vil muligen den tydske officiøse Presse kunne afgive, hvis den, saaledes som der fra samme Kilde siges mig, skulde yderligere fortsætte sine Angreb paa Frankrig. Jeg for mit Vedkommende maa henholde mig til hvad Herr v. Thile udtrykkelig har udtalt for mig, idet han har sagt, at han betragtede Sagen angaaende den omhandlede franske Depesche som fuldstændig endt og afsluttet. — Efter denne Herr v. Thiles Udtalelse vil altsaa det Forefaldne kunne antages ingen Følger at ville have paa Forholdet mellem Preussen og Frankrig; men dette Forhold vil blive det samme, som det var tidligere. Sandsynligviis vil der ikke følge noget Svar fra den preussiske Regjering paa den franske Depesche; men det er vel antageligt, at der har fundet mundtlige Forklaringer s. 560 Sted mellem Marquis de Moustier og Grev Goltz før Sidstnævntes fornylig paafulgte Afreise fra Paris.

Hvad vore Interesser angaaer, saa har Herr v. Thile givet mig den samme Forsikkring. Man har troet, og navnlig har Grev Bismarck, da han kom til Kundskab om den franske Regjerings Udtalelse, et Øieblik antaget, at der havde været en Aftale tilstede mellem den danske og den franske Re- gjering, og han har ogsaa, hvad der jo i saa Fald laae nær, tænkt sig, at der var en Forstaaelse mellem Herr Lefebvre og mig. Saavel den ene som den anden af disse Formodnin- ger troer jeg imidlertid at det, i en Samtale jeg for nogle Dage siden havde med Herr v. Thile, er lykkedes mig fuld- stændig at fjerne, og det vil jo ogsaa efterhaanden af sig selv vise sig, hvor ugrundede saadanne Formodninger have været. Men skjøndt Herr v. Thile har sagt mig, at Danmark ikke skulde komme til at undgjælde for den af den franske Regjering fremkaldte Episode, og at dette navnlig vilde fremgaae af det Svar som sandsynligviis endnu i denne Uge, kort efter Grev Bismarcks Hjemkomst til Berlin, vilde blive afgivet paa den danske Note af 20de f. M., maatte der dog vistnok være foregaaet en stor Forandring i den preussiske Regjerings hidtil bekjendte Hensigter med Hensyn til Ud- førelsen af Pragfredens Artikel V, dersom man paa denne Udtalelse af Herr v. Thile skulde kunne støtte nogen For- ventning om for Tiden at opnaae en gunstig Slutning paa den svævende Underhandling.

Grev Bismarck er den 2den om Eftermiddagen vendt til- bage fra Pommern og har den følgende Eftermiddag be- givet sig til Hans Majestæt Kongen af Preussen i Ems. Han ventes tilbage til Berlin imorgen eller iovermorgen.

Jeg har intet Yderligere erfaret angaaende det af den rus- siske Regjering til en for os gunstig Løsning af det slesvigske Spørgsmaal foretagne Skridt. Den herværende engelske Am- bassade har ingen Anviisning erholdt til at slutte sig til dette Skridt.

Quaade.

Modtaqet 8. August 1867.