Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1867-08-14)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 14. August 1867.

Kjære Quaade! Vi have nu Franskmændene her til stor Glæde og Jubel for det ganske Land og Folk, og vil jeg haabe, at efter den søde Kløe maa ikke følge den sure Svide, thi man vil nok overgaae sig selv i Fremhæven af egen Herlighed og Dygtighed; dog følger det af sig selv, at naar de engang vare komne maae de behandles gjæstevenligt, men der kunde være modus in rebus; Lederne fra fransk Side ere meget rolige, besindige Folk og hvis de kan vedblive at føre Styret, vil der Intet være risqueret, men saavel vore Preusser som Russer, der fungere her for Øieblikket, lide ikke al den Stads. . . . Da jeg formoder, at Deres Søns Sommerferie snart er endt, vil Tiden for den congé, som De ønsker, og som jeg ret af Hjertet under Dem, kunne indtræde og det bliver da kun et Spørgsmaal, om vi kunne vente lidt Ro; i høi Grad ønskeligt var det, om vi forinden kunde have modtaget det preussiske Svar, thi naar Besvarelsen heraf fra vor Side var fastslaaet i Concept, kunde ogsaa jeg med Ro begive mig til Jylland, hvor jeg længes efter at berede Alting til min Datters forestaaende Bryllup, der er fastsat til den 15de Septbr. Vi have nu et magesløst Veir og hvis dette vil vedblive i denne og næste Maaned, vil dette Aars Høst endnu overgaae det foregaaende Aars Høst, som dog var meget god, saa at atter Velstanden i dette lille Land vil forøges i en betydelig Grad og hermed ogsaa Fortrøstningen stige; i finantsiel Henseende staae vi bedre end mange andre Lande, thi hvorvel betynget med Gjeld, er det dog for Folket let at bære Skatterne, og de indirekte Skatter ere i en overordentlig glædelig Stigen trods Nedsættelsen af Told, saa at det kan haabes, at Forøgelse af Tolden ved den paalagte Krigsskat snart maatte kunne forsvinde. — Nu efterat vi ere blevne færdige med Rigsdag skulde man s. 562 troe, at jeg havde betydelig Fred og Ro, dog har dette ingenlunde været Tilfældet, thi Gjennemførelsen af Hærloven og den Modstand, som bemeldte Lov under dens Behandling har mødt, vil nødvendiggjøre en Deel personlige Forandringer, der tidt fremkalde de haardeste Kampe, og det er i en af disse Criser, at vi for Øieblikket befinder os, saa at det er en evig Faren imellem her og Bernstorff, uden dog endnu at have ført til noget Resultat. —

36

Kunde De kun faae Oplysning om, hvor naar vi kunde vente Svar fra Bismarck, vilde dette være mig overordentlig kjært, ikke fordi jeg nærer nogensomhelst sanguinsk Forventning om Indholdet af bemeldte Svar eller om det deraf for vort Land fremgaaende Resultat, men jeg vilde gyselig gjerne have gjort Alting færdigt og expederet alle Restancer, naar jeg drager til Jylland d. 1ste September for i fuldkommen Ro uden at tænke paa nogetsomhelst Andet end Bjergning af Sæd og Familiefester at kunne nyde henved 3 fulde Ugers Hvile; gid jeg kunde ogsaa see Dem med Tryghed kunne nyde en slig Ferie. Moltke er nu kommet til Glorup og jeg formoder, at ogsaa Falbe efter Salzburger-Mødet vil stræbe efter at faae congé, jeg haaber at Napoleon, Bismarck og andre høie Herrer maatte ville holde Sommerferie i September, saa at man ikke behøvede at gjøre sig Samvittighedsnag af at benytte denne Tid til Hvile. — For Øieblikket prædike jo alle Aviser saavel franske som preussiske »Fred og ingen Fare«, og det lader virkelig ogsaa til som om Børsen trods Hviletiden vil begynde at fæste lidt Lid til de fredeligere Udsigter; endskjøndt jeg saa varmt som Nogen ønsker Fred, thi jeg venter ikke nogen Gevinst for de Smaae af en almindelig Krig, kan jeg dog ikke overtale mig til at troe, at en saa grundig Forandring i Ligevægtssystemet, som den der er Følge af Aaret 1866’s Tildragelser, vil kunne fastslaaes urokkeligt førend efter en almindeligere Crise, ligesom det ogsaa forekommer mig indlysende, at den nuværende bevæbnede Fred i Europa uden Nogetsomhelst s. 563 der kunde lignes ved en anerkjendt Retstilstand imellem Staterne maa endog blot af oeconomiske Grunde føre Folkene og Regjeringerne til at ønske en definitiv Afgjørelse ved Vaabenmagt for dog at kunne haabe efter denne Catastrophe atter at arbeide med fornyet Kraft paa eget og Families Vel. — ...

C. E. Frijs.