Ahlmann, Nicolai BREV TIL: Panum, Peter Ludvig FRA: Ahlmann, Nicolai (1867-09-17)

Nicolaj Ahlmann til Professor P. L. Panum.
Augustenborg, 17. September 1867.

Høistærede Hr. Professor Panum.

Den sidste Tids Begivenheder, de fredeligere Udsigter, Frankrigs tilsyneladende Maadehold og de fortrolige Underhandlinger, der skulle aabnes i Berlin med danske Befuldmægtigede, have ikke saa Lidet sat Gemytterne i de sydligste Egne af Nordslesvig i Bevægelse. Mange have talt med mig om, om man ikke burde henvende sig til Ministeriet i denne Anledning, og Somme have meent, at jeg kunde skrive til Conseilpræsidenten og udtale vort Haab og vor Frygt. Jeg for mit Vedkommende har en ubetinget Tillid til Grev Frijs, og troer at han vil gjøre hvad han kan, jeg mener og at jeg ei kan skrive til ham, jeg finder det ei passende. Men for ikke at forsømme noget, henvender jeg mig til Dem med den Anmodning om De kan og vil tale med Hans Excellence om vor Sag og muligen ved ham faae en Meddelelse, der kan berolige og trøste os. Jeg behøver ikke at forsikkre Dem om den største Forsigtighed fra min Side, den er paabudt mig for min egen Sikkerheds Skyld. Jeg haaber at hverken De eller Conseilpræsidenten vil finde min Anmodning latterlig. Det er en Livssag for os at blive gjenforenede med s. 587Danmark, at Ministeriet vil virke derfor er vort Haab, vor Frygt at dets Bestræbelser skulle mislykkes.

Jeg behøver neppe at gjøre Dem opmærksom paa følgende, ofte nok paapegede Omstændigheder:

At Pragerfreden ikke opfyldes i Aand og Sandhed naar der trækkes en Linie, der bestemmer i hvilket District, der skal afstemmes. En saadan Udelukkelse kan ei kaldes en fri Afstemning.

At det umuligt kan tilkomme Preussen at trække en saadan Linie. Pragerfreden taler ikke om strategiske Puncter og Preussens Interesser. Den tager alene, det er indrømmet af Preussen, Hensyn til Nationaliteten. Ere de nordligste Districter berettigede til Afstemning, ere de tilgrændsende, der give deres Ønske ligesaa ivrigt tilkjende, ligesaa berettigede.

At begge Valgene til den nordtydske Rigsdag have viist hvor omtrent Grændsen er imellem det danske og tydske Slesvig, og at navnlig Als, Sundeved og det tilgrændsende Lundtoft Herred begge Gange have viist at de ere de meest danske Dele af Slesvig. At altsaa en Udelukkelse af disse Districter fra den frie Afstemning eller Tilbagegivelse til Danmark vilde være en Spot imod Nationalitetsprincipet, en Omgaaen af Pragerfredens Bestemmelser og en Synd imod Beboerne af disse Landsdele.

At, naar Preussen ikke gaaer ind paa en Afstaaelse af eller en Afstemning i den Deel, vi ved Valgene have faaet paatrykket Danskhedens Stempel, saa staaer Sagen endnu aaben, saa er der endnu en Mulighed for at Europa kan forlange af Preussen, at det ærligt skal opfylde Pragerfredens Art. V, hvorimod denne os saa gunstige Artikel vil blive bragt ud af Verden, om Danmark gaaer paa Accord og modtager et Stykke istedetfor Alt, hvad det kan gjøre Fordring paa.

Det er ikke blot Beboerne af de sydlige Dele af Nordslesvig men ogsaa de bedste Mænd i de nordlige Districter, der s. 588have ovenstaaende Anskuelser. Vil De, Hr. Professor, gjøre disse Anskuelser bekjendt for Hans Excellence, Conseilpræsidenten, er jeg Dem derfor meget forbunden. —

N. Ahlmann.

R. A. (Regenburgs Privatarkiv under Ahlmann).