Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1867-10-18)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 18. October 1867.

Deres Excellence,

Ved min fortrolige Skrivelse af 8de d. M. har jeg havt den Ære at gjøre Deres Excellence bekjendt med de Bemærkninger, der i mit første Møde med Legationsraad Bucher af s. 600 denne vare fremsatte om den Gang, det forekom ham hensigtsmæssigst at give Forhandlingen om Garantiespørgsmaalet. Siden hiint Møde har jeg ikke atter været samlet med den preussiske Commissair til Forhandling, og jeg har saaledes endnu ingen bestemt Vished for, at Grev Bismarck har stadfæstet hans Forslag til mig om, forinden det egentlige Garantiespørgsmaal berøres, at foretage en Undersøgelse af hvilke Virkninger den danske Forfatnings Overførelse med den danske Lovgivning paa de til Aftrædelse eventl. bestemte Landstrækninger vil have for disse Landstrækningers Beboeres politiske og borgerlige Retsstilling i den danske Stat. Imidlertid nærer jeg i denne Henseende ingen Tvivl, og altsaa vil der formeentlig hengaae nogen Tid, inden jeg anderledes end indirecte vil kunne komme til Kundskab om hvilke Garantier den preussiske Regjering maatte fordre.

Men ved Siden heraf er der et andet Spørgsmaal hvorpaa jeg troer ikke at burde tøve med at henlede Deres Excellences Opmærksomhed. Deres Excellence fremhæver i den meget ærede Depesche af 14de d. M. Nr. 20 1) som en meget væsentlig Gjenstand for min Opgave, at erholde Oplysning ved den preussiske Commissair om Udstrækningen af det Territorium, som skulde blive Gjenstand for Afstaaelse. Jeg antager jo vistnok, at jeg under Fortsættelsen af Forhandlingen, ialfald indirecte, vil kunne komme til en nogenlunde bestemt Mening om dette vigtige Punkt; men jeg kan dog ikke undlade itide at udtale min Tvivl om, at dette under nærværende Forhandling vil lykkes mig i et større Omfang end tidligere har været Tilfældet i de faa Samtaler jeg har havt med Grev Bismarck selv. Det behøver vel ikke at antages som afgjort, at hvad Minister-Præsidenten i saa Henseende har udtalt for mig, er hans sidste Ord. Men ligesom Legationsraad Buchers Hverv, saaledes som jeg maa opfatte det i Forhold til det mig ved nærværende Leilighed givne specielle Hverv, at forhandle om Garantiespørgsmaalet, s. 601 ikke udtrykkeligt omfatter Territorialspørgsmaalet, saaledes er det mig heller ikke klart, om den preussiske Regjering ved at indlede Forhandling med Danmark om det nordslesvigske Spørgsmaal, overhovedet har villet udstrække denne Forhandling til Territorialspørgsmaalet. Jeg har vel aldeles ingen positiv Grund til at antage det Modsatte, men der forekommer mig, Alt vel overveiet, at være tilstrækkelig Anledning til at være opmærksom paa Muligheden deraf. Det synes i og for sig indlysende, ligesom det ogsaa stemmer med Grev Rismarcks Erklæringer baade i den preussiske Landdag og i det nordtydske Parlament, at den preussiske Regjering, ved at udføre Artiklen i Freden til Prag, vil vælge den Fremgangsmaade, hvorved den saameget som muligt forbliver fri for enhver fremmed Indflydelse, der kunde indskrænke dens egen Villiesbestemmelse; og nu kan der formeentlig, foruden den Fremgangsmaade, imod hvilken der ialfald ikke vilde være Noget at indvende i retlig Henseende, men som ikke er bleven fulgt, nemlig en Forhandling med Østerrig til Sagens fuldstændige Afgjørelse uden Danmarks Deeltagelse i denne Forhandling, og den Fremgangsmaade, som vilde være den naturligste og loyaleste, nemlig en Forhandling med Danmark ligeledes til Sagens fuldstændige Afgjørelse, tænkes en tredie, som kunde bestaae i, at den preussiske Regjering, efterat Forhandlingen om Garantierne og om det finantsielle Spørgsmaal er endt, uden foregaaende Aftale med Danmark eller maaskee med nogensomhelst anden Magt, aldeles selvstændigt drog en Grændselinie gjennem Slesvig, og efter i den ved denne Linie afskaarne nordlige Deel at have ladet foretage en Afstemning, tilbød Danmark denne Deel af Landet, ladende det komme an paa, om Danmark vilde modtage den, og paa om Østerrig eller Frankrig vilde fremsætte Indvendinger mod denne Afgjørelse, som ikke vilde stride mod den omhandlede Tractats bogstavelige Fortolkning. Jeg har, som bemærket, ingen positiv Grund til at antage, at den s. 602 preussiske Regjering vil følge denne Fremgangsmaade, og det er vistnok ogsaa muligt, at baade Frankrig og Østerrig vilde gjøre Indsigelse derimod, hvortil kommer, at jeg paa ingen Maade vil have bestemt udtalt, at bemeldte Regjering, selv om den virkelig gik tilværks paa en saa vilkaarlig Maade, derfor vilde tilbyde Danmark en aldeles illusorisk Fyldestgjørelse; men jeg har, ihvorlidet glædelig den saaledes stillede Udsigt end er, og skjøndt jeg har tænkt mig, at den muligen ikke er fremmed for Deres Excellence, dog troet itide at burde udtrykkelig omtale den. —

Jeg har endnu idag Intet hørt fra Legationsraad Bucher om vort næste Møde. Som Secretair ved Forbundsraadet er han meget optaget af Forretninger; men hvis han ikke i de allerførste Dage foreslaaer mig et Møde, er det min Hensigt, i en mild Form, enten hos ham selv eller hos Understatssecretair Thile at søge Forhandlingen paaskyndet.

Quaade.

Modtaget 21. Oktober 1867.