Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1867-10-24)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 24. October 1867.

Af D. H.s Beretning Nr. 29 ¹⁾Trykt som Nr. 360. har jeg erfaret, med Hensyn til hvilke Punkter den kgl. preussiske Regering forlanger Garantier, men jeg skal afholde mig fra at udtale nogensomhelst foreløbig Dom om disse Fordringers Beskaffenhed, indtil jeg har modtaget de yderligere Bemærkninger, som De stiller mig i Udsigt. Forsaavidt har jeg idag saaledes kun at takke Dem for den Hurtighed med hvilken De har underrettet mig om denne vigtige Meddelelse; derimod er der to andre Hovedpunkter ved Sagen, om hvilke jeg allerede nu maa gjøre Dem bekjendt med mine Tanker.

39*

s. 612Det ene Punkt er det territoriale Spørgsmaal. Jeg er ganske enig med Dem, naar De i Deres Indberetning Nr. 28 ¹⁾Trykt som Nr. 358. udtaler, at den preussiske Regjering muligvis agter at afgiøre denne Side af Sagen uden Forhandling med nogen fremmed Magt eller idetmindste uden Forhandling med os, og at i alt Fald Hr. Bucher ikke er bemyndiget til at afgive nogen Erklæring om dette Spørgsmaal. Ligesom vi imidlertid stadigt have berørt det i den stedfundne Correspondence, saaledes er dets directe Sammenhæng med Garantispørgsmaalet ogsaa indlysende, idet den danske Regering, for hvilken Paatagelsen af visse Garantier altid er et væsentligt Offer, selvfølgelig i sin Beslutning maa sammenligne den Byrde, som den skulde paatage sig, med den Fordeel, som den til Giengield derved vilde opnaae, og Byrden vedbliver at være den samme hvad enten den territoriale Afstaaelses Omfang er større eller mindre, men Fordelen afhænger i den Grad af Terrænets Udstrækning, at den saagodtsom aldeles forsvinder, naar Afstaaelsen ikke respecterer den danske Nationalitets Integritet idetmindste i det Væsentlige og for Fremtiden fjerner Anledningen til national Strid mellem Danmark og Preussen. For at den kgl. Regering kan tage sin Beslutning om hvorvidt den overhovedet bør søge at imødekomme den preussiske Garantifordring, er det altsaa uomgaaeligt nødvendigt, at den preussiske Regering forinden oplyser os om sine Hensigter ogsaa med Hensyn til Territorialspørgsmaalet og jeg tør derfor anmode D. H. at rette alle Deres Bestræbelser herpaa. Det forekommer mig i saa Henseende naturligt at De først søger at erhverve denne Oplysning ved Hr. Bucher, men hvis han ikke seer sig istand til at give den, beder jeg Dem i den kgl. Regerings Navn at anmode Grev Bismarck om at udtale sig derom. Det er muligt, at Grev Bismarck ikke vil erklære sig, men selve denne Vægring forekommer mig bedre end om vi overhovedet s. 613undlode allerede nu at stille Spørgsmaalet bestemt. Jeg behøver ikke at bede Dem om naar De til Hr. Bucher eller Grev Bismarck berører dette Spørgsmaal, omhyggeligen at undgaae at lægge hele Vægten paa det territoriale Spørgsmaal, som om den kgl. Regering var villig til at gaae ind paa Garantifordringerne, saafremt det førstnævnte Punkt løstes tilfredsstillende.

Det andet Punkt, paa hvilket jeg tør henlede D. H.s Opmærksomhed, er det financielle Spørgsmaal. De erindrer Grev Bismarcks Beregning over den forholdsmæssige Andeel i Hertugdømmernes Byrder, som skulde gaae over paa den danske Statskasse med det afstaaede Land, og De veed at vort Svar implicite har taget visse Reservationer. Af forskjellige Grunde er det mig af særdeles stor Vigtighed allerede nu at faae et saa lavt Tal opgivet, som den preussiske Regering overhovedet vil gaae ind paa i denne Henseende. Jeg behøver ikke at fremhæve for Dem de Holdepunkter for en Discussion, som denne Side af Sagen frembyder. Andeel i Statsgielden og Pensionsbyrden efter Wienerfreden, er een Categori, Krigsomkostningerne udgiøre den anden, og endelig er den notorisk overdrevne og væsentligen kun fingerede Opgiørelse af den østerrigske Andeel af disse Krigsomkostninger den tredie Afdeling, og disse sidstnævnte Poster og navnlig den sidste tør jeg vente at den preussiske Regering ikke endelig vil fastholde. Ogsaa om dette financielle Punkt tør jeg altsaa bede D. H. at erhverve den fornødne Oplysning. Det hører ligeledes væsentligen med til at oversee Sagen i dens Heelhed og selv om Grev Bismarck skulde mene ikke at behøve at skylde os nogen Forklaring om Territorialspørgsmaalet paa Sagens nuværende Stadium, vil han dog i alt Fald ikke kunne nægte, at det financielle Spørgsmaal hører ligesaavelsom Garantispørgsmaalet til Sagens Modaliteter, om hvilke han maa forhandle med Danmark.

Koncept med P. Vedels Haand. Paategning: approb. Udkastet 24. Oktober. C. E. Frijs.