Regenburg, Theodor August Jes BREV FRA: Regenburg, Theodor August Jes (1867-11-06)

Etatsraad Regenburgs Betænkning angaaende de preussiske Garantifordringer.
[6. November 1867.]

1) Garantie gegen Verkümmerung des Petitionsrecht,
3) » gegen Beamtenwillkühr.

Om disse to Puncter indeholdes Bestemmelser i den slesvigske Forfatningsanordning af 15. Februar 1854. Denne Anordning blev til i Overeensstemmelse med Preussens og Østrigs Anviisninger. Som Betingelse for Holstens Tilbagegivelse i 1852, fordrede de blandt andet netop Garanti for at Kongerigets Grundlov ikke maatte indføres i Slesvig og Holsten, at disse skulde have Forfatninger efter stænderske Grundsætninger, og at de skulde iværksættes af to navngivne Statsmænd, paa hvis Overeensstemmelse med de i Tydskland navnlig i Preussen og Østrig dengang under Schwarzenberg og Manteuffel gjældende Grundsætninger man troede at kunne stole. De derefter dannede Forfatningsanordninger fandt ogsaa udtrykkelig Bifald saavel i Preus s. 647sen og Østrig som ved Forbundet. Ingen Tvivl om at disse to Bestemmelser netop maae betragtes som henhørende til dem, der dengang bleve betragtede som særlig svarende til tydske Grundsætninger.

Med Nr. 3 er dette indlysende. Den foreskriver nemlig ikke noget Nyt, men udtaler kun en af den bestaaende Retstilstand følgende Regel. Denne udtrykkelige Udtalelse var saaledes unødvendig, og naar den desuagtet fremkom, saa hidrørte dette vistnok fra at den modsatte Regel var fastsat i Kongerigets Grundlov. Det skulde netop fremhæves at den i Kongeriget gjældende Regel ikke maatte gjælde i Slesvig.

Bestemmelsen om Petitionsretten, hvorved denne sikkredes de Enkelte, medens Fællespetitioner forbødes, havde vistnok sin Grund i særlige slesvigske Forhold, men fandt ogsaa Bifald hos tydske Regjeringer paa en Tid da de saakaldte »Grundrettigheder« bleve særlig hadede. Med de danske Forhold stemmer den i al Fald ikke.

Ved at komme ind under den danske Forfatning vilde Nordslesvigerne jo netop i disse og i alle andre Henseender erholde muligst Frihed, og navnlig en ganske anden end den der bliver dem til Deel under Preussens Herredømme. At lade en fremmed Regjering være Garant for saadanne Friheder, allermeest maaskee forfatningsmæssige Friheder kan desuagtet medføre de største Farer. Preussen har ogsaa været Garant for Friheden i Polen.

2) Gegen Verkümmerung des Vereinsrechts.

4) Gegen Beschränkung des Privatunterrichts.

Om disse to Puncter indeholdes Intet i Forfatningsanordningen. De tidligere gjældende Bestemmelser bleve fulgte, og Praxis var ingenlunde streng. Under det nuværende preussiske Regimente findes der større Indskrænkning. Ved at komme ind under danske Love vilde Nordslesvigerne finde al den Frihed som kan bestaae. Ubunden Frihed er i denne som i enhver anden Henseende umulig. I al Fald burde man s. 648sikkre sig mod Misforstaaelser i denne Henseende, hvis man paatager sig Forpligtelser, som altid ere farlige, og som her da de ere aldeles overflødige kun kunne forlanges i svigagtigt Øiemed.

6) Wahlrecht der Gemeinden, Präsentationsrecht der Kirchen- und Schulcollegien etc. nach der Norm von 1846.

Kongen udnævnte i dette Aar til alle Præstekald i de forhenværende Riberhusiske Enklaver, i Tørninglehn og Bispedømmet Als, der stode under Kongerigets Kirkehøihed, samt i Haderslev Provsti med Undtagelse af Diaconatet ved Mariekirken i Haderslev og i Sønderborg Provsti med Undtagelse af Diaconatet i Sønderborg og Sognekaldet i Dybbel, samt til Hovedpastoraterne i Aabenraa og Tønder. Adsbøl- Graasten Sognekald blev dengang besat af Graasten Godses Besidder; men da Godset nu er solgt med den udtrykkelige Betingelse af denne Rettigheds Ophør, maa Besættelsesretten tilkomme Kongen. Hofpræst i Augustenborg findes ikke mere. Kirkerne i Aabenraa Provsti med Undtagelse af Hovedpastoratet i Byen, i Tønder Provsti ligeledes med Undtagelse af Byens Hovedpastorat og i Flensborg Provsti saavelsom de ikke til Provstierne hørende adelige Kirker Kliplev, Kvers og Dybbel vare Valgkald. Præsterne i Christiansfeld udnævntes af Herrenhuternes Centralbestyrelse.

Præsentationsret til Præstekald, hvortil der valgtes, tilkom for største Delen Kirkevisitatorerne. Imidlertid præsenterede Magistraten i Haderslev til Diaconatet ved Mariekirken, Statholderskabet til Diaconatet i Sønderborg, Magistraten i Tønder til Diaconatet i denne By, Kirkepatronaterne i Flensborg til Byens Kirker, med Undtagelse af den danske Kirke, hvis Præst præsenteredes af Magistraten og valgtes af den samlede Communalbestyrelse. Til Præstekaldene i Kliplev, Kvers, Dybbel præsenterede Kirkepatronerne. Hvorvidt Besidderen af Gram og Nybel efter Grundloven havde mistet sin Ret til at bringe tre Candidater i Forslags. 649til kongelig Udnævnelse, var et uafgjort Spørgsmaal. I 1846 havde han i al Fald denne Ret. Præsentationsforslagene skulde indsendes til kongelig Stadfæstelse ogsaa for de adelige Kirker, hvor dog denne Forskrift blev tilsidesat.

Skolekald besattes i Kjøbstæderne af de communale Myndigheder, hvori dog jevnlig kongelige Embedsmænd havde Sæde, i Landprovstierne af Visitatorer, paa de adelige Godser af Patronerne, dog saaledes at Bestalling meddeltes af Visitatorerne.

Ved en Overgang til Kongerigets Lovgivning vilde Kjøbstadcommuner beholde deres Myndighed med Hensyn til Skolelærerembeders Besættelse, og Landcommuner erholde en Myndighed, de hidtil ikke have havt.

Alle Udnævnelser til de lærde Skoler i Haderslev og Flensborg og til Seminariet i Tønder tilkom Kongen.

Selvfølgelig kan der kun udnævnes og præsenteres Candidater som have de lovbestemte Kvalificationer. Med Iagttagelse heraf og naar Kongen i fornødent Fald kan udøve sin Ret til at negte Confirmation have disse Bestemmelser ikke noget særdeles misligt.

Gebrauch der deutschen Sprache in den Kirchen und ihre Benutzung als Lehrsprache und Lehrgegenstand in den Schulen 1846.

Naar der drages en Linie fra Bov til Tønder saa er dermed Grændsen mellem dansk og tydsk Kirkesprog givet. Syd for denne Linie var Gudstjenesten 1846 tydsk med enkelte Undtagelser, idet der nemlig holdtes dansk Gudstjeneste hver Søndag i den danske Kirke i Flensborg, der dog manglede en Menighedskirkes Rettigheder, samt hver 4de eller 3die Søndag i Bov, Medelby, Ladelund, Sønderløgum og Ubjerg, samt enkelte Gange i Karlum og vel ogsaa andre Steder, hvorfor Ministerialhandlinger i disse Sogne ofte foretoges paa Dansk. Befolkningen taler nemlig i disse Sogne og langt sydligere Dansk som Modersmaal. Nord for denne Grændse var Kirkesproget dansk med enkelte Undtagelser, nemlig Hovedgudstjenesten (Høimesse) i Tønder, Sønder s. 650borg og Aabenraa (samt i Christiansfeldt), Gudstjeneste i Haderslev Marie Sogn (med Undtagelse af Aftensang eller Morgengudstjeneste paa de 3 store Helligdage) samt i Graasten og Augustenborg, hvorfor der holdtes enkelte tydske Prædikener i Løgumkloster, Kliplev, Broager og Nordborg. Dansk var Gudstjeneste altsaa i det Hele paa Landet og i Nordborg, ved Morgen- eller Eftermiddagsgudstjeneste i Tønder, Sønderborg og Aabenraa, ved Hospitalskirken i Haderslev Marie Sogn og ved Morgen- eller Aftensang i Christiansfeldt. Folkesproget er allevegne selv i Kjøbstæder, ja selv i Christiansfeldt, skjøndt oprindelig den tydske Colonie, dansk. Tydsk tales foruden af enkelte indvandrede Tydskere kun som tillært i en Deel Familier. Dansk forstaae alle og selv Indvandrede lære det med Nødvendighed. Bortseet fra de historiske Forhold er der egentlig ikke meer Trang til en tydsk Gudstjeneste; men da en saadan har bestaaet i Aarhundreder og mange ved Opdragelsen af selve Staten ere blevne vante dertil, saa taler Billighed for at vedligeholde en tydsk Gudstjeneste i Kjøbstæderne, hvor den hidtil har været, dog burde ikke saaledes som i 1846 dette skee med Tilsidesættelse af de langt overveiende Danskes Trang, og heller ikke slaaes fast som noget der burde vedligeholdes mod Menighedernes Ønske. Bemærkes kan derhos at Tilstanden nu idetmindste i Sønderborg, Haderslev, Bov er gunstigere for den danske Befolkning end Forholdene i 1846. Hvis den danske Regjering her skulde føre disse tilbage, maatte den være tydskere, end selv den preussiske.

Skolesproget var tydsk, hvor Hovedgudstjeneste (Høimesse) var det; altsaa Syd for Linien Bov-Tønder samt i Kjøbstæderne Tønder, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev Mariesogn, saavelsom i Augustenborg og Graasten, der vare augustenborgske adelige Skoler, samt i Christiansfeldt, som har en egen Stilling. Hvad der gjaldt om Almueskoler, gjaldt selvfølgelig endnu mere om høiere Læreanstalter navnlig de lærde Skoler i Haderslev og Flensborg samt Seminariet i s. 651Tønder. Private Læreanstalter vare saa godt som ukjendte. Underviisningen i Almue- og Borgerskoler var og skal efter Skoleanordningen af 1814 være uden Betaling for Børnene og Skolepengene ved de lærde Skoler ere saa ringe at private Indretninger vanskelig kunne concurrere med dem. Udentvivl er nu den i 1846 bestaaende Tilstand gjenindført i al Fald i Tønder, Graasten og Aabenraa, hvor man ved en Skinafstemning sagdes at have erholdt Befolkningens Samtykke. I Haderslev og Sønderborg kunde man ikke engang ved Kunst erholde et saadant Paaskud, men desuagtet er Skolesproget blevet forandret efterhaanden. I Bov har Befolkningen i det Hele kunnet værne om dansk Skolesprog. Underviisningsgjenstand var Tydsk i alle Almueskoler paa Landet, for saavidt at Lærerne vare forpligtede til at give Underviisning deri i 2 Timer ugentlig til dem der forlange det.

Selv denne sidste Bestemmelse var unaturlig og er farlig, ikke fordi den giver Landbefolkningen Leilighed til at lade deres Børn lære noget Tydsk, skjøndt det er urigtigt saaledes at fremstille dette som noget særlig ønskeligt; men fordi det medfører Nødvendighed kun at ansætte Lærere som kunne Tydsk og derved bringer et aldeles falsk Moment ind i hele dette Forhold.

Langt værre er Bestemmelsen om tydsk Skolesprog i Kjøbstæder og Flækker. Det er unaturligt og vanskeliggjør i høi Grad Underviisningen, naar den meddeles i et andet Sprog end Folkesproget. Det er farligt fordi det efterhaanden fører til Fortydskning. Fordi det er saa vanskeligt for Børnene i Skolen at have et andet Sprog end i Hjemmet, begynde Forældrene ogsaa her at tale Tydsk med dem. De fleste Børn vende i Begyndelsen efter endt Skolegang tilbage til Folkesproget; men enkelte holde sig til Skolesproget; i Tidens Løb forøges deres Antal og efter Generationer bliver paa denne Maade en oprindelig dansk Befolkning fortydsket. Saaledes er i nogle faae Generationer det sydlige Angel næsten fuldts. 652det nordlige for en stor Deel blevet fortydsket; i Flensborg hvor endnu for 2 Generationer siden Almuen for en stor Deel talte Dansk er nu Plattydsk fremherskende, og i de nordlige Kjøbstæder har paa den Maade det tydske Sprog jo faaet Indpas i adskillige om end endnu forholdsviis faae Familier. En saadan Fortydskning af en dansk Nationalitet, dobbelt odieus naar den skal gjennemføres af en dansk Regjering, strider jo ogsaa aldeles mod det Nationalitetsprincip, i Kraft af hvilket Befolkningerne i Nordslesvig skulle vende tilbage til Danmark.

Efter en Gjenforening af Nordslesvig med Danmark vilde det jo ogsaa være aldeles hensigtsstridende at have en tydsk lærd Skole, for hvis Disciple der indenfor Danmark jo ingen Virkekreds var eller et tydsk Seminar, hvis Elever neppe vilde finde nogen Skole hvor de vare vel skikkede til at give Underviisning undtagen udenfor Landets Grændser.

Garantien für das eigenthümliche Vermögen der Schulen.

Forsaavidt der herunder ikke skjuler sig andet end Ordene sige vilde en saadan Garantie, forsaavidt en Garantie overhovedet kan være det, være meget uskyldig. Med Undtagelse af Seminariet i Tønder, som muligen kunde vedligeholdes af egne Midler og en enkelt Fattigskole, have Læreanstalter i Nordslesvig forholdsviis ringe Midler. Haderslev Skole t. Ex. havde 1863 et Tilskud af Staten paa 11,000 R., medens det fra andre Sider kun havde c. 1600 R., hvoraf endda en Deel af Communen. Dens nuværende Bygning er ogsaa opført siden 1850 og væsentlig af Statens Midler, og skulde Skolen igjen føres tilbage til Tilstanden af 1846 saa vilde den synke ned til en meget ubetydelig Anstalt. For Fuldstændigheds Skyld kan bemærkes at der ere enkelte Legater som ere knyttede til de lærde Skoler.

5) Ob die Deutschen sich zu besonderen Kirchengemeinden vereinigen können und ob sie dann so lange sie das bestehende Staatsbekenntniss behalten auf Staatsunterstützung Anspruch nehmens. 653können, und ob sie in allen Fällen auch abgesehen vom Glaubensbekenntnisse von Beiträgen zu den dänischen Gemeinden frei sind.

Forsaavidt tydsk Kirke -og Skolesprog skulde vedligeholdes efter de ovenstaaende Fordringer vilde disse Spørgsmaal for Tiden være uden Betydning, da der sikkert i Nordslesvig intetsteds findes saa mange Tydske at de kunde danne Noget der kunde kaldes en »Kirchengemeinde«. Forøvrigt vil jo Friheden til at danne Menigheder ved en Forening med Danmark blive langt større end den er nu. Til en vis Grad vilde de jo endog være frie for Bidrag til Menighederne; men at en dansk Regjering særligt skulde begunstige slige tydske Menigheder ja endog give dem Understøttelse af Statskassen er et noget stærkt Forlangende.

7) Berechtigung der deutschen Sprache neben der dänischen im Gerichts- und Geschäftsleben nach Analogie der Gesetzgebung über Berechtigung der polnischen Sprache neben der deutschen in Posen.

Sammenstillingen med Posen er aldeles falsk, med mindre Preussen vil antyde at den danske Regjering skal germanisere det danske Nordslesvig ligesom Preussen germaniserer det polske Posen. En Bestemmelse om formelig Berettigelse for Tydsk i et reent dansk Land i Rets- og Forretningssprog er forøvrigt mere nærgaaende end egentlig farlig for den nærmeste Fremtid.

8) Die Stadtverfassungen die im Normaljahr bestanden.

Medens i Flensborg Borgerrepræsentanterne 1846 valgtes af Grundeierne, og Raadmændene atter af Repræsentanterne var det 1846 i Tønder, Sønderborg, Aabenraa og Haderslev Regel, at en vacant Plads i disses Borgerrepræsentationer blev besat ved Valg af selve Repræsentanterne; eller saaledes at disse foresloge 3 hvoraf Magistraten valgte 1, samt at en vacant Raadmandspost blev besat ved Valg af Magistraten blandt Borgerrepræsentanterne. Communalautoriteterne supplere sig saaledes selv, og da nu 1864 alle dans. 654ske Elementer ere udjagede og de mest tydske indsatte, saa ville fremdeles kun de mest tydsksindede Borgere have Udsigt til ved Vacance at komme ind i samme. I en uberegnelig Tid vilde saaledes Kjøbstæder hvis Befolkning er dansk faae tydske Communalautoriteter der i alle Forhold vilde begunstige de faa tydske Elementer til Skade for den danske Majoritet. Men selv afseet fra dette, er en saadan Besættelse af Communalrepræsentationen saa urimelig og stridende mod alle sunde Begreber, at man kun kan undre sig over at Preussen vil have den vedligeholdt, medens der ellers i en Række Aar er arbeidet paa tidssvarende Forandring, og en saadan ogsaa var lykkedes i Sønderborg og Haderslev. At det ikke er Frihedsprinciper ligesaalidet som Nationalitetsprinciper der ligge til Grund for Preussens Fordringer men kun Germaniseringstendentser træder herved for Lyset hvis det ikke ellers var klart nok.

9) Garantie für die nöthige Ausbildung der Beamten.

Herved skal forstaaes Garanti for at Embedsmænd skulle kunne Tydsk. Rimeligviis vil ved Beamten ogsaa være meent Skolelærere. Danmark skal have Nordslesvig tilbage fordi det er dansk; men Danmark skal derved give Garantier for at Nordslesvig eller i al Fald alt hvad der kan gjøre Fordring paa høiere Dannelse strax og Befolkningen efterhaanden bliver fortydsket.

10) Abschied und Pensionierung der Beamten.

Er ikke andet end hvad der maa ansees uundgaaeligt.

11) Welche Garantien dafür gegeben werden können, dass für die durch Friedensbruch angerichteten Schaden die Gemeinden verhaftet sind.

De tydske Embedsmænd og adskillige i Nordslesvig bosatte Tydskere have saaledes krænket og plaget den danske Befolkning at de have paadraget sig dennes Had. Man kan ikke undre sig over at de ere bange for Gjengjeld og det ers. 655troligt nok at Befolkningen vilde være tilbøielig til at udøve den. Men det vil i al Fald kun være en kort Overgang. Og kan der end være Anledning til under denne muligst at beskytte de Tydske selv mod velfortjent Udbrud af Harme, saa er der dog sikkert ingen Grund til derfor at give varige Bestemmelser. Opføre Tydske sig fredeligt og sømmeligt er der jo intet Land hvor de leve bedre end i Danmark. At give en Garanti som den forlangte er netop at opmuntre dem til at krænke Befolkningen og derved fremkalde Udbrud, som ellers vilde være utænkelige.

12) Abmachung und Überweisung etwaniger Differenze an ein Schiedsgericht.

Hvor krænkende og farlige Garantier overhovedet og især Garantier som de anførte ere, kan det jo dog tænkes at man for at undgaae endnu større Onder maatte gaae ind derpaa, og da er det unægtelig, at denne Bestemmelse kan bidrage til at gjøre dette mindre utaaleligt end det ellers vilde være. Udentvivl maatte man imidlertid ikke blot sørge for at der valgtes en muligst upartisk Domstol; men ogsaa for at den »Abmachung« der skulde træffes, blev saa udtømmende og bestemt at Domstolene kunde dømme derefter. En Garanti for Forsamlingsfrihed i al Ubestemthed vilde være farligere end om det var fastsat at denne ikke maatte være mere indskrænket end nu i Preussen efter de der bestaaende Love, som da maatte vedlægges den trufne Abmachung til Efterretning. Selv med Hensyn til Privatunderviisning turde en lignende Forsigtighed være paa sin Plads. Hvis t. E. i en Privatskole blev brugt tydske Historiebøger hvori læres at Christian IX er uberettiget til Thronen etc. saa var man nødt til at skride ind; men havde man da lovet ubetinget uindskrænket Frihed for Privatunderviisning vilde man jo strax have preussisk Indblanding etc.

Ved Nordslesvig har jeg nærmest tænkt paa de Districter som have stemt dansk ved Valgene til det nordtydskes. 656Parlament. Efter gammel Sprogbrug strækker det sig videre Syd paa til Helligbæk. Tager man denne Grændse, saa maa der tages Hensyn til særegne communale Forhold, der ogsaa have Indflydelse paa Besættelsen af Skoleembeder i de frisiske Districter. Men væsentlig ere Forholdene de samme.

Udateret, vanskelig læselig Original med J. Regenburgs Haand samt en Afskrift. — I Afskriften er med P. Vedels Haand tilføjet: 6/11 67.