Bruun, F.C. BREV FRA: Bruun, F.C. (1867-11-15)

Departementssekretær og Kontorchef i Kirke- og Undervisningsministeriet, Justitsraad F. C. Bruuns Betænkning.
15. November 1867.

Det har gjennem Aarhundreder været Gjenstand for den danske Regjerings ivrige Bestræbelser at sørge for Oplysnings og nyttige Kundskabers Udbredelse blandt Befolkningen, og den har søgt at virke for dette Maal iblandt andet ved at paabyde Skolers Oprettelse rundt om i Landet ogs. 659vaage over, at disse blive benyttede paa rette Maade, til hvilken Ende det er paalagt de stedlige Myndigheder, Skolecommissionerne i Kjøbstæderne og Sogneraadene paa Landet, at paasee, deels at intet Barn imellem 7 og 13 Aars Alderen hengaaer uden Underviisning, deels at de i Skolen optagne Børn holdes til stadig at søge samme, ligesom det endvidere er overdraget de overordnede geistlige Embedsmænd, Provsterne og Biskopperne, at føre Tilsyn med at de herhen hørende Bestemmelser nøie overholdes og forvisse sig om, at Børnenes Underviisning behørig fremmes. —

Der er saaledes fra Statens Side draget al mulig Omsorg for at samtlige Børn overalt i Landet kunne komme til at nyde den fornødne Skoleunderviisning. — Imidlertid er det dog ikke gjort Forældrene til ubetinget Pligt at de skulle lade deres Børn søge Stedets offentlige Skole, naar de ikke ere stemte derfor, men der [er] i saa Henseende hjemlet dem al ønskelig Frihed til at lade Børnene oplære paa hvilken Maade de finde bedst tjenlig. — Allerede Andgg. 29. Julij 1814, for Kjøbstæderne § 25 og for Landet § 18, indeholde herom den Bestemmelse, at Forpligtelsen til at lade Børn, Myndlinger eller Tyende søge Borger- eller Almueskolen bortfalder for dem, som ved en Student, seminaristisk oplært Skolelærer, eller paa anden Maade saaledes drage Omsorg for deres Børns, Myndlingers eller Tyendes Underviisning, at Skoledirectionen efter indhentet Oplysning fra Skolecommissionen finder anden Skolegang for disse ufornøden; og den Frihed, der herved er indrømmet, er i visse Maader udstrakt langt videre ved den senere Lovgivning, idet Lov 2. Maij 1855 § 1 foreskriver, at Forpligtelsen til Skolegang bortfalder for de Børn, hvis Forældre eller Værger erklære selv at ville sørge for deres Underviisning og regelmæssigt efter Tilsigelse lade dem møde til Overhøring i Distriktets Skole ved hver ordentlig Examen, saalænge som Børnene ved disse Prøver af Skolebestyrelsen, nemlig Skolecommissionen, skjønnes at besidde samme Grads. 660af Kundskab og Færdighed i de foreskrevne Underviisningsgjenstande, som Børn af samme Alder i Gjennemsnit opnaae i Skolen; kun naar Børnene uden lovlig Grund udeblive fra Prøven, eller de ikke befindes i Besiddelse af det fornødne Maal af Kundskaber, bortfalder Forældrenes Selvbestemmelsesret og det kommer da til at beroe paa Skolebestyrelsen, om Fritagelse for Skolegang paany kan indrømmes Børnene. —

42*

Saaledes som det let vil sees er der imellem de anførte 2 Maader at frigjøre Børnene for Skolepligten paa, den væsentlige Forskjel, at efter Andg. 29. Julij 1814 er Fritagelsen gjort afhængig af en Tilladelse fra Skoledirectionen, som det staaer til Samme, efter indhentet Oplysning, at meddele eller at afslaae; hvorimod efter Lov 2. Maij 1855 Forældre eller Værger have Ret til selv at bestemme, om de ville lade Børnene søge Skolen eller de paa anden Maade ville sørge for disses Underviisning. — Men der er derhos en anden Forskjel, som heller ikke er uvæsentlig, nemlig den, at naar Nogen vil erhverve en saadan Tilladelse, som Andgen af 1814 omhandler, maa han i Forveien opgive Maaden, hvorpaa han vil sørge for Børnenes Underviisning, og er da, naar han erholder Tilladelsen, bunden til de Vilkaar, som denne foreskriver, hvorimod den, der benytter sin Ret efter Loven af 1855, har frie Hænder i saa Henseende og kan enten selv paatage sig Underviisningen, eller dertil antage en privat Lærer, hvortil han kan engagere hvemsomhelst han vil, eller lade Børnene søge en privat Skole, alt efter eget Godtbefindende, kun at han paaseer, at Børnene opnaae et saadant Maal af Kundskaber, at de ikke staae tilbage i Sammenligning med Børn af lige Alder i den offentlige Skole. — Endelig er der endnu den Forskjel, at for de Børns Vedkommende, hvis Forældre eller Værger have erhvervet en Tilladelse fra Skoledirectionen til Fritagelse for Skolegang, bortfalder ethvert Tilsyn fra det stedlige Skolevæsens Side med deres Underviisning, medens det efter Lov 2. Maij 1855s. 661paahviler Skolebestyrelsen at lade de Børn, hvis Forældre eller Værger have erklæret selv at ville sørge for deres Underviisning, tilsige til at møde ved de ordentlige Examina i Skolen og prøve dem i deres Kundskaber, i hvilken Henseende der dog, forsaavidt de besøge private Skoler, er foregaaet den Forandring ved Lov 30. Septbr. 1864 § 2, at saadanne Skolers Bestyrere kunne, naar de ønske det, erholde de halvaarlige Examina afholdte i deres egne Skoler, under Forudsætning af at de mindst 3 Maaneder før Examen anmelde Skolens Tilværelse for Distriktets Skolebestyrelse, godtgjøre at den stadig søges af mindst 10 Børn, samt for samme Skolebestyrelse fremlægge saadanne Vidnesbyrd om Duelighed, som denne maatte finde tilstrækkelige (hvortil dog ikke udfordres, at den Paagjældende skal have underkastet sig den befalede Skolelærer-Examen), da Skolebestyrelsen i saa Fald er forpligtet til at afholde paa selve Skolen, ved hvilken Skolens Lærer selv examinerer efter Skolebestyrelsens Opgivende. — Nærer derimod den paagjældende Lærer ikke noget Ønske om at faae Examen afholdt i sin egen Skole, behøver han ikke at godtgjøre sin Qvalification, da Skolehold betragtes som en fri Næring, som Enhver kan drive uden videre, naar han blot underkaster sig den befalede Control med Børnenes Fremgang i Kundskaber. —

Endnu maa bemærkes, at efter nysnævnte Lov 30. Septbr. 1864 § 1 skulle de til Folkekirken eller et anerkjendt Troessamfund henhørende Børn, som ikke søge den offentlige Skole, men kun møde i denne for at prøves ved Examen, være aldeles fritagne for at overhøres i Religionskundskaber, Bibelhistorie derunder indbefattet, saafremt de for Distriktets Skolebestyrelse fremlægge skriftligt Vidnesbyrd fra en i Folkekirken eller i deres Troessamfund ansat Sognepræst eller residerende Capellan om, at de i Forhold til deres Alder besidde tilstrækkelig Kundskab i saa Henseende; ligesom og at privat underviste Børn og Privatskoler ikkes. 662antages at være undergivne Prøvelse af Provster og Biskop- per, da disses Visitatser nærmest gaae ud paa at undersøge det offentlige Skolevæsen og dettes Tilstand. —

Sluttelig tilføies, at hvad her er anført om Privatunderviisning og Privatskoler, kun gjælder for Kjøbstæderne og Landet, men ikke for Kjøbenhavn, hvis Skolelovgivning er herfra noget afvigende.

Bruun.

I Betænkningen er indlagt en Seddel, dateret 13/11 1867 med Paaskrift: En Sammenstilling af de Lovgivningsbestemmelser, der gjelde i Danmark, angaaende Privatundervisningens Frihed, hvorvidt og hvorledes denne er sikkret.