Quaade, George Joachim BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1868-01-16)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 16. Januar 1868.

Deres Excellence,

Igaar har jeg for første Gang siden min Tilbagekomst til Berlin atter havt et Møde med Legationsraad Bucher i Spørgsmaalet om de af Preussen for Tilbagegivelsen af en Deel af Slesvig forlangte Garantier.

Efterat jeg havde fremsat de mig ved Deres Excellences meget ærede Instructionsskrivelse af 17de f. M. Nr. 25 foreskrevne Forbehold, navnlig gjort opmærksom paa Uadskilleligheden af Garantiespørgsmaalet fra Spørgsmaalet om Grændselinien for den eventuelle Afstemning, samt fremhævet at den nærværende Forhandling maatte i Eet og Alt være at betragte som non avenu, dersom hiin Linie ikke droges i en Retning, som svarede til det egentlige og væsentlige Formaal for det paatænkte Arrangement, gik vi over til en Betragtning af hver enkelt af de opstillede Garantiefordringer og Forslag, i den Følgeorden, i hvilken de findes fremsatte af den preussiske Befuldmægtigede.

Vi kom i dette ene Møde saa vidt, at samtlige de 12 Garantiepunkter bleve Gjenstand for Forhandling. Denne Forhandling var imidlertid deels ganske cursorisk og deels ifølge heraf ogsaa aldeles foreløbig, da den preussiske Befuldmægtigede endnu ikke var istand til at vedtage noget endeligt Resultat med Hensyn til de enkelte Punkter, hvorfor ogsaa jeg for mit Vedkommende kunde forbeholde mig fornøden Frihed til under en senere mere detailleret Discussion nærmere at præcisere og begrændse det fra min Side Fremkomne. Iøvrigt seer jeg mig ikke istand til at udtale nogen bestemt Dom om hvorledes de af mig mod de forskjellige Garantiefordringer fremsatte Udsættelser og Indvendinger ville blive optagne af den preussiske Regjering; thi vel syntes Legationsraad Bucher personlig at finde mine s. 717i denne Henseende gjorte Bemærkninger grundede, og derfor ikke at ville insistere paa vedkommende Fordringer, enten i deres fulde Udstrækning, eller saaledes som de nu ere formulerede; men da han, som antydet, ikke kunde udtale sig definitivt om noget enkelt Punkt, vilde det vistnok være utidigt, allerede nu at bygge videre paa hans Udtalelser.

Han syntes fuldkommen fyldestgjort ved hvad jeg meddeelte ham med Hensyn til de 4 første Garantiefordringer.

Med Hensyn til det 5te Punkt gik Legationsraad Bucher fuldstændig ind paa mine i Henseende til »Tiende« og »Statsunderstøttelse« anførte Bemærkninger. Hvad Statsunderstøttelser angaaer yttrede han endogsaa, at Grunden hvorfor han i sine Begjeringer havde brugt dette Udtryk var, at Ordet »understøttes« i Grundlovens § 3 i den tydske Oversættelse, han havde havt for sig, var gjengivet ved »unterstützt«, der mere end det danske »understøttes« medfører Begrebet af Pengeunderstøttelse. —

Ved dette Punkt maa jeg imidlertid fremhæve, hvad der ogsaa er bemærket for mig af Professor Larsen, at de eventuelle Frimenigheder, hvorom der her sandsynligst vil være Spørgsmaal, ikke ere saadanne, som udtræde af Folkekirken, og derfor vil der, ifølge de endnu for Tiden i Kongeriget gjældende Bestemmelser, ikke ubetinget kunne tilsikkres de i deres Samfund foretagne kirkelige Handlinger borgerlig Virkning. Jeg har troet, aldeles personligt og i Fortrolighed at burde gjøre Legationsraad Bucher opmærksom herpaa, for ikke at faae Skin af at have villet holde noget tilbage, som kunde tjene til Sagens rette Belysning; men han har ingen Indvending fremført herved. Iøvrigt vil jo Spørgsmaalet formeentlig ordnes ved det Lovforslag om Frimenigheder som er forelagt Rigsdagen.

Mine Bemærkninger ved Nr. 6 mødte hellerikke nogen Indvending. Legationsraad Buchers Yttringer med Hensyn til dette Punkt have efterladt det Indtryk paa mig, at de her s. 718berørte Spørgsmaal ville kunne opnaae en med den kongelige Regjerings egne Anskuelser stemmende Løsning. Det Samme gjælder med Hensyn til Nr. 7; og hvad Nr. 8, om Stædernes Communalforfatninger, angaaer, saa kan jeg vel ingenlunde sige, at den preussiske Commissair har frafaldet sin oprindelige Fordring; men der forekommer mig Anledning til at troe, at en yderligere Discussion om dette Punkt vil kunne lede til en for begge Parter antagelig ny Combination. Her maa jeg imidlertid tilføie den Bemærkning, at Christiansfeld fra preussisk Side er bleven opfattet som henhørende til Stæderne.

Fordringen om Kundskab i Tydsk under Nr. 9 gjælder ikkun paa det locale Omraade.

Under Nr. 10 har jeg berørt Forslaget om en Deling af Pensionerne i Analogie med hvad der fandt Sted ved den i 1865 trufne finantsielle Opgjørelse, og den preussiske Commissair anførte Intet herimod. — Han syntes ogsaa tilfredsstillet med at Garantien under Nr. 11 gaves i Form af en Lov. — Nr. 12 om Maaden og Midlerne hvorved de forskj ellige Garantiers Overholdelse skal søges sikkret, blev kun kortelig Gjenstand for Omtale. Hvad Spørgsmaalet om de eventuelle Differentsers Tilbliven angaaer, var det atter Legationsraad Buchers Mening, at en Differents i sin første Fremtræden maatte skyldes en Beclamation rettet til Kongen af Preussen. Jeg gjorde opmærksom paa det Indgreb, der herved vilde gjøres i Kongen af Danmarks Souverainitet og souveraine Værdighed, og foreslog som en anden Udvei, at Reclamationen rettedes til den danske Regjering, som selvfølgelig ikke vilde kunne undlade at bringe den til Forhandling med den preussiske Regjering; men dette mit Forslag forblev ubesvaret, udenat dog den preussiske Commissair yderligere og udtrykkeligt fastholdt sit eget. Med Hensyn til Spørgsmaalet om en fremmed Domstol som Voldgiftsret har jeg fremhævet Tvivlen om hvorvidt det maatte vise sig muligt at erhverve vedkommende fremmede Regjerings s. 719Samtykke til at et saadant Hverv paalagdes dens Domstol; men iøvrigt blev dette Punkt ikke discuteret videre.

Foruden hvad jeg ovenfor har tilladt mig at bemærke om det formeentlig Mislige ved allerede nu at støtte nogensomhelst Forventning om Udfaldet af nærværende Forhandling paa hvad der fra den preussiske Commissairs Side er fremkommet i det her omhandlede aldeles foreløbige Møde, har jeg endnu sluttelig at tilføie en Meddelelse, som ved Slutningen af Mødet gjordes mig af Herr Bucher. — Efterat jeg havde gjennemgaaet samtlige Garantiepunkter med Hr. Bucher, sagde han, at han ikke førend om nogle Dage vilde kunne foreslaae mig et Møde til en yderligere og mere indgaaende Forhandling om de foreliggende Spørgsmaal, efterdi det ifølge den Connexitet den kongelige Regjering havde opstillet mellem Garantiespørgsmaalet og Territorialspørgsmaalet var muligt, at Kongen af Preussen, hvem Grev Bismarck havde forelagt den af mig i Fortrolighed meddeelte Depesche, allerede nu vilde træffe en Beslutning med Hensyn til det sidstnævnte Spørgsmaal; og af denne Beslutning vilde det formeentlig afhænge, om den kongelige Regjering vilde fortsætte Forhandlingen om Garantierne.

Quaade.

Modtaget 19. Januar 1868.