Quaade, George Joachim BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1868-01-24)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 24. Januar 1868.

Kjære Greve.

Jeg benytter den engelske Coureer og vælger derhos den private Form for at meddele Dem nogle Yttringer af Leg. Bucher om det nordslesvigske Anliggende. Disse Yttringer ere vel aldeles personlige, men maaskee der dog tilkommer dem større Betydning.

Jeg har ogsaa forleden talt med Leg. Bucher om Deputeretkammerets Resolution, ¹⁾Af 21/12 1867. Bestemte, at Gælden til Danmark først skulde betales, naar Danmark havde opfyldt sine Forpligtelser ifølge Wienerfredens Art. 14 og 20. Se »Berlingske Tidende« Nr. 299, 23/12 1867, Till. skjøndt han ikke har noget med den Sag at gjøre, og ved denne Leilighed, nemlig i Lørdags den 18de, sagde han, at han saasnart han erholdt mit Svar paa hans Skrivelse af 17de, vilde kunne foreslaae mig en Time til et yderligere Møde. Hertil føiede han saa, at han desværre maatte sige mig, at han ikke troede at den pr. Regjerings Beslutning om Grændsen i Slesvig vilde blive som vi kunde ønske den; og da jeg saa spurgte ham om han ikke kunde i Fortrolighed sige mig hvad han personlig mente i den omhandlede Henseende, svarede han, ja han troede ikke, man vilde give os meer end Haderslev. Hertil bemærkede jeg, at i saa Fald var det jo allerede aabenbart, at der ikke kunde komme Noget ud af vor Forhandling og gjentog vore saa ofte fremsatte og fra Hovedformaalet for ethvert Arrangement, en god Forstaaelse med Preussen, hentede s. 727Betragtninger. Han vendte derpaa tilbage til den gamle preussiske Yttring om Umuligheden af at opgive de vigtige militaire Positioner Als og Dübböl. Han kunde ved mine herefter fremsatte Indvendinger indrømme at disse Punkter vel ikke havde saa stor Betydning for Preussen i Forholdet til Danmark; men de vare meget vigtige for Danmark og kunde i Danmarks Hænder, da dette Land endnu var stærkere tilsøs, blive meget farlige for Preussen, som jo i sin Tid ikkun med de største Offre havde kunnet sætte sig i Besiddelse deraf. Hermed endte denne Samtale, efterat jeg havde, ikke udtalt, men antydet, at Danmark jo altid kunde forpligte sig til ikke at befæste disse Punkter. Dersom jeg overhovedet var tilbøielig til heller at see mindre sort end for sort, kunde Indtrykket paa mig af vor Samtale have været, at man nu ikke vilde give os Aabenraa, men til Gjengjæld herfor Als og Sundeved + Haderslev.

For et Par Dage siden havde jeg atter en Samtale, men en mere almindelig holdt Samtale med Bucher om samme Gjenstand. Ved denne Leilighed fremsatte jeg atter alle vore Argumenter i Sagen, og efterat han havde hørt mig, sagde han, at han vilde referere hvad jeg havde anført.

En Collega af mig har bemærket for mig, at den øiensynlige Tilnærmelse mellem Preussen og Østerrig kunde frembyde en Opfordring for os til at søge at virke paa Østerrig i en for os gunstig Retning hvad det slesvigske Spørgsmaal angaaer.

Quaades Privatpapirer. — Koncept med Quaades Haand.