Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: George Joachim Quaade (1868-02-08)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 8. Februar 1868.

Kjære Vedel.

Bille Brahe har, vistnok i den bedste Hensigt, men dog meget uheldigt, kastet os en slem Kjæp i Hjulet.

Jeg traf idag Grev Launay, og denne havde allerede for flere Dage siden modtaget en Depesche, hvorved det i Anledning af et af B. B. ifølge Ordre fra Kbhvn. for Grev Menabria udtalt Ønske, paalagdes ham, under Iagttagelse af alle Hensyn, at tale vor Sag for Gr. B. i det nordslesvigske Spørgsmaal, navnlig forsaavidt Territoriets Udstrækning angik.

Launay havde betænkt sig et Par Dage, fordi han selv fandt Tingen utidig, men da Befalingen til ham var positiv, havde han dog maattet handle derefter, og saaledes havde han alt for 3 Dage siden for Thile udtalt sig i Fortrolighed og i den allermildeste Form om Sagen, men dette Skridt havde gjort et meget uheldigt Indtryk paa Thile.

s. 733 Under disse Omstændigheder, og navnlig i Betragtning af, at Sagen muligen endnu ikke var bleven foredraget for Bismarck, der i disse Dage har været meget optaget af Landdagsforhandlingerne, ansaae jeg det for rigtigt, strax at gaae til Thile og sige ham, at jeg ved en Skrivelse fra Dem var bleven anmodet om at drage Omsorg for at Launay ikke gjorde Videre af Sagen hvis han havde faaet en Ordre fra Florents, da det af os fulgte System var, ikke at blande nogensomhelst anden Regjering ind i det Forhold der nu udviklede sig mellem os og Preussen.

Imidlertid kom jeg for silde. Thile havde allerede givet Bismarck en Beretning om Sagen, og Sidstnævnte, som var i en meget irriteret Stemning ifølge Landdagsforhandlingerne, var bleven i høi Grad utilfreds derover. Men tilsidst var det dog lykkedes Thile at omstemme ham saaledes, at Sagen hermed kan betragtes som endt, eller med andre Ord saaledes, at Bismarck opgav sin første Beslutning at skrive derom og paa denne Maade føre den videre frem. Det moralske Indtryk paa Bismarck, sagde Thile, havde været meget slet; men nu reiste han paa nogle Uger paa Landet, og saaledes vilde Sagen vel sagtens døe hen af sig selv. Han troede ikke det vilde være nyttigt, at han nu ifølge min Samtale berørte den for Bismarck, for saaledes at berigtige de factiske Forhold; han meente det var bedst at lade Græs groe derover. Dette troer jeg ogsaa, og jeg gjør altsaa Intet, før jeg hører fra Kbhvn.

Jeg er bange for at B. B. har viist trop de zèle; thi efter den fortrolige Depesche til mig af 17. Dec. kan han ingen Ordre have havt, og jeg kan kun antage, at han maa have misforstaaet de almindelige Instructioner han muligen har havt. Jeg vilde sætte megen Priis paa at høre fra Dem, hvorledes Sagen er gaaet til, — ikke for at gjøre Noget derved, men forat jeg kan være au fait i paakommende Tilfælde.

Jeg har ikke kunnet undgaae at lade forstaae at B. B. havde været lidt for rask, og saaledes at give min Collega s. 734 en Dementi; men jeg har maattet gjøre det for Sagens Skyld. Den Tid kan komme, da vi ere berettigede til at søge Andres Hjælp, naar nemlig Forhandlingen standser eller strander; men saalænge dette ikke er skeet udsætte vi dem som kunne og ville hjælpe os, kun for Ubehageligheden af at afvises, og Virkningen heraf bliver, at selv om de senere ville hjælpe, saa kunne de ikke, da en tidligere skeet Afviisning har for en Deel paralyseret deres Virksomhed.

Det var maaskee godt, om alle vore Gesandtskaber til Overflødighed gjordes opmærksomme paa Vigtigheden af at for Tiden ingen fremmed Regjering ifølge vort Initiativ blandede sig i Sagen.

G. Quaade.

Bismarck bliver nok nogle Uger borte. Jeg søgte idag Bucher for at spørge ham om B.s Fraværelse ikke var uheldig for vor Forhandling. Han sagde nei, men tilføiede, at han selv endnu ikke var færdig til atter at tage fat. Det er uheldigt, at Larsen saaledes slet Intet har at bestille. Bucher meente jeg maatte kunne hjælpe mig alene, og for Ministeriets Budgets Skyld vilde jeg ogsaa gjerne see at gjøre det. Men han er her nu engang, og det er ikke nemt for mig at sige ham at han kan reise. Han er mig desuden en behagelig Støtte.

G. Q.

P. Vedels Privatpapirer.