Quaade, George Joachim BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1868-02-22)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 22. Februar 1868.

Under Henhold til min allerærbødigste Indberetning af Gaars Dato Nr. 9 skal jeg herved have den Ære at meddele det kongelige Ministerium den preussiske Refuldmægtigedes Bemærkninger til de af mig over de preussiske Garantiefordringers. 759i Forhandlingen om Nordslesvig afgivne Erklæringer.

Jeg forudskikker den Bemærkning, at bemeldte Befuldmægtigede har ved den Rækkefølge, i hvilken Garantiepunkterne oprindelig vare opførte, foretaget den iøvrigt uvæsentlige Forandring, at han har indsat Punktet Nr. 8 om Stædernes Communalforfatninger som Ltr. e under Punktet Nr. 6 (:VI:), idet han saaledes under dette Nr. har samlet alle de Gjenstande, for hvilke Normalaaret 1846 efter den preussiske Paastand skulde afgive Reglen. Derhos har han under det nævnte Ltr. e udtrykkelig anført Christiansfeld, som den preussiske Regjering, ved at opstille sine Fordringer, har henregnet til Kjøbstæderne.

Med Hensyn til Punkterne Nr. I (:1 :) til IV (:4:) bliver fra preussisk Side intet Videre at bemærke, naar der fra dansk Side gives Sikkerhed for, at de om disse Forhold gjældende Bestemmelser ikkun skulle kunne forandres gjennem den almindelige for hele Riget gjældende Lovgivning og ikke ved specielle eller particulaire alene paa de event. aftraadte Districter anvendelige Love.

Nr. V (:5:) betragtes som bortfaldet forsaavidt dette Punkt angaaer den fremtidige Dannelse af nye Kirkemenigheder. Som Motiv herfor anførtes, at den preussiske Regjering havde overbeviist sig om, at paa Landet i vedkommende Landstrækning levede de tydske Indbyggere saa spredte, at Spørgsmaalet om særlige tydske Menigheder ikke vilde forekomme.

Det er ved Nr. VI (:6:) at de væsentligste Vanskeligheder gjøres fra preussisk Side. Her holder man ubetinget fast ved Paastanden om Fastsættelsen af Normalaaret, hvad navnlig Kirke- og Skolesproget samt Skolernes Eiendomsforhold angaaer. De fra Ret og Billighed hentede Indvendinger, som jeg anførte imod at den danske Majoritet i Kjøbstæderne med Hensyn til Kirke og Skole tilsidesattes til Fordeel for den tydske Minoritet forbleve virkningsløse ligeoverfor Paaberaabelsens. 760af, at de Bestemmelser, som i de omhandlede Henseender havde været gjældende i 1846, vare fastsatte af den danske Regjering selv. Med Hensyn til Menighedernes Valgret bemærkede den preussiske Befuldmægtigede, at han havde en Beretning for sig fra en Localautoritet, ved hvilken det viiste sig, at denne Ret aldeles ikke havde bestaaet, og Spørgsmaalet derom blev altsaa ikke practisk. Ifølge denne Bemærkning, som jeg ikke kunde bringe i Samklang med det Materiale, hvoraf jeg er i Besiddelse, udspandt der sig en kort Discussion, der endte med at dette særegne Punkt forbeholdtes senere Omtale. Men jeg kjendte dengang endnu ikke den i Slutningen af Gaarsmødet afgivne Erklæring, hvorved Uovereensstemmelsen mellem mit Materiale og ovennævnte Bemærkning middelbart hæves.

Medens saaledes fra preussisk Side den i 1846 med Hensyn til Kirke- og Skolesprog i Nordslesvig bestaaende Ordning fastholdes, og medens man, som antydet, tillige fordrer, at bemeldte Aar skal være afgjørende med Hensyn til Skolernes Eiendomsforhold, gjør man under dette Punkt ikkun en Indrømmelse med Hensyn til Stædernes Communalforfatninger, og, som ovenfor fremhævet, regnes da Christiansfeld til Stæderne. Her vil man modtage Forslag fra den kongelige Regjering, og man erkjender, at Cooptationen ikke er tidssvarende. I en Samtale jeg for kort Tid siden havde med Legationsraad Bucher havde denne antydet, at han vilde gjøre Forslag i denne Henseende, og jeg mindede ham herom, idet jeg tilføiede, at jeg havde taget paa mig at formulere et Forslag med Hensyn til Ordningen af Kirke- og Skoleforholdene, og derfor nu kunde vente, at han vilde vise mig den samme Imødekommen; men han svarede, at han ikke var bemyndiget dertil. — Haderslev Skole nævnedes ikke. —

Ved Nr. VII (:8:) fordres ikkun en med Forholdene i Posen analog Ordning og ikke nogen udtrykkelig Henviisning til det i Posen Bestaaende. Man venter en nærmeres. 761Formulering af dette Punkt, hvilken jeg dog ikke har tilsagt. —

Til Nr. VIII (:9:) forbeholder den preussiske Befuldmægtigede sig at fremkomme med en Formulering. Han bemærkede, at der med Hensyn til dette Punkt var fra Hertugdømmerne indkommet et Forslag om, at man skulde fordre den gamle Anordning om det Kielske Biennium anvendt paa de eventuelt aftraadte Districter; men at den preussiske Regjering dog ikke havde villet følge dette Forslag. Til mig har Legationsraad Bucher engang i en Samtale yttret, at Fordringen om Haderslev Skoles Opretholdelse som tydsk Underviisningsanstalt for en Deel havde været grundet paa Hensynet til Embedsmændenes Uddannelse.

Hvad Nr. IX (:10:) om Embedsmændenes Pensionering angaaer, er den preussiske Befuldmægtigede enig i, at der siges, at de eventuelle Pensioner beregnes efter den paa det givne Tidspunkt gjældende Ret, og ikke, at de beregnes efter den danske Pensionslov.

Ved Nr. X (:11:) om Communernes Forpligtelse til Skadeserstatning, henviiste den preussiske Befuldmægtigede, i Anledning af min Bemærkning om at de danske Communer ingen Politimyndighed havde, til en engelsk Lov, hvorefter en saadan Erstatningspligt paaligger det saakaldte »Hundred«, uagtet Politiet i England ledes af kongelige Embedsmænd. Jeg tilskriver det kongelige Gesandtskab i London om at forskaffe mig den omhandlede Lov, som Legationsraad Bucher ikkun har i eet Exemplar, og om ligeledes at sende det kongelige Ministerium et Exemplar deraf.

Ved Nr. XI (:12:) om Voldgiftsretten bemærkede den preussiske Befuldmægtigede, at man ikke fandt det danske Forslag om at en eventuel Reclamation skulde indgives til den danske Regjering fyldestgjørende. Naar Forholdet betragtedes reent objectivt, maatte det ordnes saaledes, at det selv indeholdt en aldeles afgjort Rorgen for, at den preussiske Regjering ikke kunde forblive uvidende om Indgivelsens. 762af nogensomhelst Besværing. Dette Punkt blev imidlertid forbeholdt. —

Sluttelig tillader jeg mig at vedlægge Afskrift af en kortfattet Optegnelse, Legationsraad Bucher har nedskrevet og idag sendt mig angaaende hvad der er passeret i Mødet igaar.

Jeg tilføier, at de ved Nr. I paa denne Optegnelse med Blyant vedføiede Ord, som ere af Legationsraad Bucher, have Hensyn til at han i Gaarsmødet endnu ikke kunde bestemt udtale, om man fra preussisk Side var fyldestgjort ved de Erklæringer, jeg havde afgivet til dette Punkt. For Sikkerheds Skyld maa jeg forbeholde mig at komme tilbage herpaa, efter at have talt med den preussiske Befuldmægtigede.

Quaade.

Depeche Nr. XXIV, modtaget 25. Februar 1868.