Falbe, Christian Frederik BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Falbe, Christian Frederik (1868-02-27)

Kammerherre Falbe, Gesandt i Wien, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Wien, 27. Februar 1868.

Herr Greve,

Jeg har havt den Ære at modtage Deres Excellences Depecher Nr. 3 og 4. ¹⁾Nr. 3 er trykt som Nr. 404 a, Nr. 4 er utrykt. Det var igaar Rigskantslerens sædvanlige Modtagelsesdag, og jeg benyttede denne Leilighed, til at søge en Samtale med Hans Excellence, for paa eengang at undersøge, hvorvidt han hidtil havde gjort noget Skridt i den slesvigske Sag, og at kunne yttre mig overensstemmende med de mig tilsendte Instructioner. Jeg udtalte for Baron Beust den kongelige Regjerings Anerkjendelse af den Interesse, han vedvarende udviser for det slesvigske Spørgsmaals endelige Løsning, tilføiende de Bevæggrunde Den har, for ikke at stille nogen Begjæring til en tredie Magt, om at udøve nogen Pression i Berlin. Naar et saadant Skridt foretoges, maatte det derfor være den kongelige Regjering magtpaaliggende, at det fremtraadte for den preussiske Regjering i dets rette Lys, som skeet af egen Drift og i den almindelige Freds Interesse, og Den gjorde Regning paa, at den keiserlige Gesandt i Berlin vilde vide at undgaae, at et ufordeelagtigts. 782Skin kastedes paa os. — Baron Beust anerkjendte fuldkomment Vægten af de Grunde, der lede den kongelige Regjering i dens Forhold til den preussiske Regjering. Han afventede, at bringe Sagen paa Bane i Berlin indtil det Røre, som det hannoveranske Anliggende fremkalder, havde lagt sig, da han ikke vilde give det Udseende af, at han drog det slesvigske Spørgsmaal frem som en Revanche for de preus- siske Reclamationer. Sagen syntes vel bilagt, forsaavidt det østerrigske Cabinets Andeel deri angik, og han kunde kun rose saavel Baron Werthers som Grev Bismarcks Maadeholdenhed; derimod kunde de preussiske inspirerede Blades fortsatte hadefulde Insinuationer ikke andet end berøre ham piinligt. — . . .

Falbe.

Depeche Nr. 4, modtaget 2. Marts 1868.