Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1868-03-03)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Tirsdag [3. Marts 1868].

Kjære Kammerherre.

Jeg benytter Levys Afreise for at skrive Dem disse Par Ord i største Hast dels for at takke Dem for Deres Breve dels for at svare Dem paa de forskjellige Spørgsmaal som for Tiden optage os. For det Første haabes at Crisen for Ministeriet der var saa stor at jeg slet ikke vidste hvorledes den skulde løses paa god Maade, er fjernet ved en deus ex machina. Landsthinget vilde neppe have voteret Loven, trods Ministeriets Cabinetsspørgsmaal, og Kongen var selv meget lidet fornøiet med Loven. Paa den anden Side vilde Ministeriet i sin Heelhed ikke opgive Sagen og dog kunde det slet ikke vente at en Opløsning af Landsth., selv om man vilde prøve det Middel, kunde føre til noget gunstigere Resultat. Men saa kommer Forsynet og lader Kierkegaard blive saa syg at det er physisk umuligt for ham at fortsætte. Men ligesaalidet kan man faae nogen betydende Person til paa Rigsdagsforhandlingernes nuværende Stadium at træde ind, nogen Ubetydelighed vilde selvfølgelig ikke kunne prøve s. 785 paa at tage Sagen, og ingen af de nuværende Ministre kan eller vil overtage Cultusministeriet. Altsaa giver Ministeriet ikke Kjøb ligeoverfor en Modstand, som det anseer for ube- rettiget, Landsthinget seirer ikke, men Sagen falder bort denne Gang fordi Himlen har blandet sig i Forhandlingen ved at giøre K. ubrugelig. Paa denne Basis har jeg Anled- ning til at troe at Løsningen vil skee, idet K. gaaer af, en anden af Ministrene besørger Cultusm.s løbende Sager indtil Videre og Frimenighedsloven samt Bevillingen til Kirkecommissionen trækkes tilbage for denne Session.

Men er den Sag saaledes haaber jeg lykkelig overstaaet saa er der den anden som mere directe berører Dem og os. I kort Begreb har man i alle Punkter opretholdt Garanti- fordringerne fra preussisk Side, altsom man tager vore Ind- rømmelser til Indtægt, og saa har man desuden taget Aaben- raa Amt bort. Jeg synes det er som Salget af de sibyllinske Bøger. Er det en Maade at prutte paa? Jeg frygter for at det ikke er det, thi saa nærmer man sig dog efterhaanden hin- anden men her fierner Pr. sig stedse mere — er det ikke snarere at man vil bryde eller rettere have os til at bryde?

Mit Forslag til Grev Frijs var at svare ved at sige at naar vi kun kunne faae Haderslev Amt, ville vi ikke afslaae det, idet vi haabe at Pr. senere i Erkjendelse af Retfærdigheden af at give os den nationale Grændse vil give hvad deri mang- ler, men for Haderslev Amt kunde vi ikke give andre Ga- rantier end de som Pr. selv har anseet for tilstrækkelige for de mange flere Danske der boe i Slesvig etc. etc. Det er imidlertid ikke ganske i de andre Ministres Smag, da de hel- lere ville et bestemt og fyndigere Afslag. Men hvor meget eller lidet vort Svar end kommer til at nærme sig til hiint Forslag, haaber jeg dog i alt Fald at vi skulle undgaae al unødvendig Raskhed i Formen, og at det skal lykkes os at stille det saaledes at hvis det bliver et Rrud, hvad jeg rigtig- nok ikke kan see skulde kunne undgaaes, skal det være

Preussen der erklærer det og ikke os.

50

s. 786 De spørger mig om hvad der er skrevet til Gesandterne? Endnu Intet, netop fordi Bruddet skal komme ogsaa formelt fra den anden Side. Altsaa siger Ministeren her til de Frem- mede aldeles confidentielt at han vistnok efter de sidste Rap- porter kun nærer meget lidet Haab, men vil dog endnu ikke instruere vore andre Gesandter til at yttre Noget, da han endnu ikke kan troe paa at Pr. virkelig ved aldeles urime- lige og umulige Fordringer paa Garantier og Territorium vil afbryde Forhandlingen. Trods disse Efterretninger tænker han sig derfor endnu Muligheden af at Pr. ikke vil begaae den Feil at erklære sig løst fra Pragerfreden efterat hele Eu- ropa har faaet at see de Fordringer og de Tilbud der fra vor og Preussens Side ere fremkomne. Mohrenheim siger at det kan han heller aldrig tro etc. etc.

Falbe skriver at Beust har sagt ham at Øst. under de ved Hietzingeraffairen fremkaldte spændte Forhold ikke anseer det for rigtigt at røre ved den slesvigske Sag i Berlin. 1) Det er det bedste, og jeg tænker at det af samme Grund vilde falde Pr. noget svært at forlange Øst.s Anerkjendelse for den mod os viste Imødekommen og af Umuligheden af at opfylde Art. 5.

Tilgiv disse uordentlige Linier og at de saa pludselig afbrydes ved Dotézacs Besøg.

P. Vedel