Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1868-03-06)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 6. Marts 1868.

Deres Excellence,

Med Hensyn til Prinds Napoleons forestaaende Ankomst til Berlin og til Muligheden af at dette Besøg ikke var ganske fremmed for politiske Formaal, har jeg i sin Tid ikke troet at burde længer skjule det nordslesvigske Anliggendes nuværende s. 789 Stilling for den herværende franske Ambassadeur. Jeg har derfor sagt Herr Benedetti hvilket Territorium den preussiske Regjering har erklæret eventuelt at ville afstaae, samt at de af Preussen fordrede Garantier endnu bestandig vare af den Beskaffenhed, at jeg ikke ansaae det muligt for den kongelige Regjering at tilstaae dem, selv om et større Territorium tilbødes. Til denne Meddelelse, som jeg bad Herr Benedetti at betragte som aldeles fortrolig og som alene motiveret ved min Erkjendelse af at jeg skyldte ham ikke længer at holde ham i Uvidenhed om Sagen, tilføiede jeg, at jeg i Overeensstemmelse med mine Instructioner for Tiden hverken havde at bede om hans Intercession, eller hans Initiativ i nogensomhelst Retning. Idet han takkede for Meddelelsen, sagde han: »il paraît que le comte Bismarck n’a pas pu engager le Roi à donner davantage; mais croyezvous que ce soit leur dernier mot?« Iøvrigt fremgik der ikke Andet af Ambassadeurens Yttringer, end at han var enig i, at den preussiske Regjering ingen Beredvillighed havde viist til at komme til en Forstaaelse med Danmark; og om hvilken Betydning et Brud vilde have for hans Regjering, lod han Intet fremskinne. Samme Dag som jeg gjorde Herr Benedetti denne Meddelelse, nemlig om Eftermiddagen den 2den d. M., havde han forgjæves søgt mig paa min Bopæl for at erkyndige sig om den omhandlede Sags Stilling.

Da jeg Dagen derpaa i Anledning af en løbende Sag besøgte Herr von Thile, spurgte denne mig om hvorledes det gik med Forhandlingen om Nordslesvig. Da jeg havde underrettet ham herom med Tilføiende at jeg frygtede for at det ikke vilde være muligt, under nærværende Forhold, at komme til en Overeenskomst, bemærkede han, at dette vilde han ansee for meget beklageligt; han havde i længere Tid ikke talt om Sagen med Grev Bismarck, men nu vilde han søge Leilighed dertil.

Forinden jeg saae Understatssecretairen havde Herr Benedetti været hos ham og i Overeensstemmelse med en fra s. 790 Paris modtaget Depesche meddeelt, at Prinds Napoleon, som skulde indtræffe i Berlin den følgende Dag, hverken havde nogen Mission eller noget andet Paalæg fra Keiseren |: ni une mission ni une direction de la part de l’Empereur :| men ikkun en Tilladelse til at foretage en Reise paa hvilken han besøgte Berlin. Men tiltrods herfor er der dog Mange, der tillægge Prindsens Ophold her et politisk Øiemed. Idet de gaae ud fra, at det franske Cabinet har villet deels undersøge Terrainet og deels give Antydninger om sine egne Tendentser, mene de, at Prinds Napoleon er bleven valgt til dette Hverv fordi han paa den ene Side kan betragtes som en uofficiel Personlighed og paa den anden Side er en Personlighed der ikke kan afvises.

Hans Keiserlige Høihed er ankommen her iforgaars Aftes og har taget Bolig i Hôtel Royal. Han reiser incognito under Navn af Comte de Meudon.

Quaade.

Modtaget 8. Marts 1868.