Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1868-03-27)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 27. Marts 1868.

Kjære Greve,

Jeg indseer tilfulde, hvor vanskelig den Vending er, som man nu foreslaaer at give vor Sag.

Og vil man i Kbhvn. give den denne Vending?

Dette Spørgsmaal foreligger imidlertid egentlig ikke for mig. Jeg skal kun sige, at jeg troer man burde forsøge derpaa, ihvor haardt det end maatte være at bestemme sig dertil. Der er intet Spørgsmaal om, at det er et Middel, og maaskee det eneste Middel til at opnaae Noget, og det er anvendt af mangfoldige Andre; hvortil kommer, at det er fra preussisk Side man har givet os Anslag derpaa, og hvis det ikke benyttes, vil man altsaa senere, i Tilfælde af at Sagen brister, maaskee paaberaabe sig imod os, at man har givet os et Raad, som vi ikke vilde følge. Ifølge Kongen af Pr.s Eiendommelighed kan jeg ogsaa tænke mig, at medens de Argumenter, som ellers i politiske Forhold kunne hentes fra og findes i andre Magters Interesse og Intercession, ikke virke, men tværtimod skade, kunde Paavirkning fra Personer, s. 822 som staae ham nær, og for hvilke han nærer virkeligt Venskab, udøve en ikke ringe Indflydelse paa ham.

Men hvorledes skal Tingen gribes an?

Dette ligger eg. ogs. udfr. min Sphære, men ikke destomindre troer jeg, at De venter, at jeg udtaler mig derom.

Desværre har jeg endnu ikke havt Tid til ret at overtænke det. Saameget staaer im. nu all. klart for mig, at Thiles Yttring om Slægtskabsforhold viser den rette Vei. Men hvilke Slægtskabsfhd. skulle benyttes? Jeg troer, idag idetmindste, de russiske. Iøvr. maa der jo begyndes med at søge Kundskab om vedk. Slægtninge ville gjøre Noget. Maaskee kunde jeg v. Hjælp af Mohrenheim bidrage til at klare Spmlet. Efter min Mening vil han os vel, og han har den sjeldne Egenskab, at han siger sin Mening, naar man spørger ham derom. Men vil De ikke, beder jeg Dem om snar est muligt at lade mig det vide. Indtil da forholder jeg mig passiv.

Den hele Sag er endnu dunkel og confus, men efterhaanden som man gaaer nærmere ind paa den, vil den sikkert blive klarere.

Man har jo vistnok her i mange Tilfælde været saa underfundig i sin Politik, at vi ikke godt kunne værge os mod det Spm., om ikke Thiles Meddelelse til mig idag er Begyndelsen [til] en Comoedie, som man vil spille med os. Men jeg seer ikke, hvad man skulde ville opnaae derved. Naar jeg derimod spørger mig, hvad B. har meent med sine Yttringer til mig, den 22de og bringer dette i Forbind. med Thiles Meddel., forekommer der mig at være overveiende Grund til at troe, at B. ved denne Leilighed er ærlig: at han ikke føler sig selv stærk nok til at virke paa Kongen til det Formaal, han gjerne vilde naae, og derfor vil, at vi skulle hjælpe ham med at virke directe paa Kongen. —

Som bem., finder jeg at d. russ. Slægtsk. nærmest frembyder sig. Men det eng. kan jo benyttes v. Siden deraf; dog vilde det maaskee være rigtigst at begynde med det ene. —

Jeg veed ikke, om det skulde være muligt, at Kronprindsen s. 823 paa Tilbagereisen kom denne Vei. Maaskee gaaer Sagen ikke saa hurtigt fra Haanden, og saa kunde hiin Combination muligen komme til.

Der er ogs. den Form, at Kongen skreev til Kongen af Pr.; men jeg troer ikke, at denne Form skulde iagttages som selvstændig. Den kunde ledsage de Skridt, der if. vort Ønske foretages fra anden Side.

Jeg maa bede Dem undskylde det Usammenhængende og Flygtige i Ovenst.; men jeg vil ben. Levys Afreise til at sende disse Linier; og skjøndt jeg vel havde materiel Tid til at skrive mere og ordentligere, har det dog endnu ikke været mig muligt at overveie Tingen saal. fra alle Sider, at min egen Tanke er fuldkomment klar.

G. Quaade.

Afskrift. Indlagt i Depeche fra Berlin Nr. 17 af 27. Marts 1868.