Danmarks Breve

DET NORDSLESVIGSKE SPØRGSMAAL 1864-1...

s. I DET
NORDSLESVIGSKE
SPØRGSMAAL

1864-1879

AKTSTYKKER OG BREVE TIL BELYSNING AF
DEN DANSKE REGERINGS POLITIK

PAA UDENRIGSMINISTERIETS FORANSTALTNING

UDGIVET AF
AAGE FRIIS

I. BIND

FRA EFTERAARET 1864 TIL MARTS 1868

KØBENHAVN

HENRIK KOPPELS FORLAG

1921

s. II F. E. BORDING KØBENHAVN

s. III FORORD

DA det nordslesvigske Spørgsmaal i 1918—20 blev løst ved Versaillesfredens Bestemmelser om en Folkeafstemning i Slesvig, som den der i sin Tid var fastsat i Pragfredens Art. V, besluttede det danske Udenrigsministerium uden Forbehold at gøre Rede for de Bestræbelser, de skiftende danske Regeringer siden 1864 havde udfoldet for Nordslesvigs Genforening med Danmark.

Ministeriet anmodede mig om at besørge Udgivelsen af en Samling Aktstykker til Belysning af det nordslesvigske Spørgsmaal 1864—1879. Samtidig udarbejdede jeg en Fremstilling af dette Spørgsmaals Historie paa Grundlag dels af hele det Materiale, hvorpaa Aktstykkesamlingen bygger, dels af det øvrige store officielle eller private Stof, der ikke har kunnet medtages i denne Publikation.

Formaalet har været at belyse de skiftende danske Regeringers Politik i den Periode — mellem Freden i Wien 30. Oktober 1864 og Offentliggørelsen af Ophævelsen af Pragfredens Art. V i 1879 — da det var muligt praktisk at arbejde for Nordslesvigs Genforening med Danmark. Man har ikke villet indskrænke sig til at offentliggøre de vigtigste officielle Aktstykker — Udenrigsministeriets Betænkninger, Forestillinger og Instrukser, Gesandternes Indberetninger og deslige — der kunde fastslaa Regeringens Handlinger. Man har ogsaa villet gøre Rede for Overvejelser og Synspunkter hos de ansvarlige Regeringer, deres Raadgivere og Hjælpere med Hensyn til dette nationale Livsspørgsmaal. De nævnte Akter suppleres derfor med private Breve, vekslet mellem de forskellige Udenrigsministre, den ledende Mand i Udenrigsministeriet, Direktør P. Vedel, de danske Gesandter, der har beklædt de vigtigste Poster, særlig Kammerherre C. G. Quaade i Berlin, samt Privatmænd, der paa forskellig Maade har været med i Arbejdet, og hvis efterladte Papirer indeholder Oplysninger af Værdi. Yderligere har ved Tilrettelægningen af Materialet kunnet benyttes vigtige Aktstykker fra uden s. IV landske Arkiver. Det østrigske Udenrigsministerium har i Afskrifter, Excerpter eller Referater stillet sine Akter vedrørende det nordslesvigske Spørgsmaal til Raadighed; i det svenske Udenrigsministeriums Arkiv i Stockholm og i det franske Udenrigsministeriums Arkiv i Paris har Udgiveren haft Lejlighed til at gennemgaa alt væsentligt Materiale vedrørende Spørgsmaalet. I Slutningsbindet af Udgaven vil nogle østrigske og svenske Akter blive offentliggjort, men da den væsentligste Del af de franske Akter, der særlig for Aaret 1870 har stor Betydning for mig, vil fremkomme i det franske Udenrigsministeriums Kildeværk: »Origines diplomatiques de la Guerre Franco-Allemande 1870-71«, vil de, efter den franske Arkivledelses Ønske, ikke blive aftrykt her. Indholdet har uden Forbehold kunnet benyttes ved Aktstykkesamlingen og ved Fremstillingen af det nordslesvigske Spørgsmaals Historie. De preussisk-tyske Akter har ikke kunnet benyttes; en Anmodning fra det danske Udenrigsministerium til Udenrigsministeriet i Berlin om Tilladelse for Udgiveren til at gøre sig bekendt ogsaa med Aktmaterialet i Berlin er blevet afslaaet med Meddelelse om, at det tyske Udenrigsministerium i en nær Fremtid vilde offentliggøre Materialet. Akterne i Foreign Office i London er ikke tilgængelige efter 1870.

Det Akt- og Brevmateriale, der har staaet til Raadighed, kan selvfølgelig ikke offentliggøres fuldstændigt; alene Omfanget af den diplomatiske Korrespondance har paabudt en betydelig Begrænsning. Saavel i Instrukser og Indberetninger som i den private Brevveksling findes idelig Gentagelser, almindeligt bekendt Nyhedsstof og Betragtninger, fremkaldt af de daglig skiftende politiske Konstellationer, der har kunnet udgaa som uvæsentligt. Brevvekslingen mellem Udenrigsministeriets Ledere og Raadgivere indeholder meget af helt privat Karakter, enkelte Ytringer har maattet forbigaas af Hensyn til nulevende. Om nogle faa Udeladelser, hvorom der har været forhandlet mellem Udgiveren og Udenrigsministeriet, har der været Enighed. Men ingensomhelst Udeladelse enten i de officielle Akter eller Privatbrevene er foretaget af politiske Grunde, og intet er udeladt, der i nogen Maade kan ændre Opfattelsen af de politiske Hovedlinier eller væsentlige Enkeltheder.

For Udgivelsen, der er sket efter de almindelige Principper for en saadan Kildepublikation, bærer Udgiveren Ansvaret. Foruden det Stof, der direkte vedrører det nordslesvigske Spørgsmaal, vil der i Samlingen findes adskilligt vedrørende den danske indre Politik, der staar i mere indirekte Forbindelse der s. V med, i Særdeleshed i de store Brevvekslinger mellem Grev C. E. Frijs, P. Vedel og Quaade. Af Hensyn til Vanskeligheden ved at udskille Dele af disse Breve, der som Helhed har meget stor Interesse, er saa overordentlig karakteristiske for Brevskriverne, og ved Omtalen af indrepolitiske Forhold ogsaa bidrager til Forstaaelsen af f. Eks. Grev Frijs’ Udenrigspolitik, har man ment at burde medtage ogsaa dette Stof. Det samme gælder en Del Udtalelser af ret personlig Karakter i Brevene fra Grev Frijs til P. Vedel og Quaade, der gør Billedet af hans Personlighed fyldigere.

Omtale af dansk Udenrigspolitik og af den almindelige europæiske Politik, der ikke direkte vedrører det nordslesvigske Spørgsmaal, er saa vidt muligt forbigaaet, saaledes Forhandlingerne om de vestindiske Øers Salg. Ligeledes er principielt udeladt, hvad der omhandler de lange Forhandlinger med Preussen om Undersaats- og Væmepligtsforhold i Slesvig, om Forstaaelsen af Wienerfredstraktatens Art. 19, Aabenraakonventionen og lignende. Spørgsmaal, der i og for sig kunde have Interesse.

Kildematerialet er gengivet i bogstavret Overensstemmelse med Forlægene; Originaler (Udfærdigelser) er altid benyttet, hvor intet andet udtrykkelig er angivet. I Retskrivning og Tegnsætning er der foretaget enkelte uvæsentlige Rettelser og Læmpelser, særlig hvor Ordrer eller Depecher er udfærdiget af Afskrivere. Ligefremme Fejl er rettet, men i Grev Frijs’ kraftige, men ofte knudrede Stil er der næsten ikke foretaget Ændringer; Stilen giver Indtryk af Manden. Noterne er indskrænket til det nødvendigste, idet en Vejledning til Læsningen vil foreligge i den ovenfor omtalte historiske Fremstilling af den danske Regerings Politik. Et Personregister i Slutningen af Værket vil indeholde fornødne Oplysninger.

Sammenstillingen af Materialet har frembudt meget store Vanskeligheder, da de ældre Dele af Udenrigsministeriets politiske Arkiv ikke har været systematisk ordnet og efter den nylige Aflevering til Rigsarkivet endnu kun er underkastet en foreløbig Gennemgang, der ikke har kunnet gaa i Detailler. De indkomne politiske Depecher er ikke alle lagt efter Journalbetegnelser, mange af dem er som Følge af fortsat Benyttelse løbet videre frem og kan muligvis engang komme for Dagens Lys fra en langt yngre Sag; de udgaaede politiske Skrivelser er som oftest ikke afskrevet i Registraturen. P. Vedels Koncepter er med Indlæg af forskellig Art holdt for sig selv i særskilte Pakker, der dog ingenlunde indeholder alt, hvad man kunde s. VI vente at finde der, men undertiden andet. De særlig fortrolige Akter vedrørende det slesvigske Spørgsmaal er vistnok blevet opbevaret af Vedel i et Slags Separatarkiv; efter hans Afgang er dette ikke blevet systematisk opløst. Alt dette forklarer, at adskillige Akter ikke har været til at finde, og at andre først er fremdraget, efter at Teksten har været opsat, saaledes at de maa trykkes i et Tillæg til sidste Bind, hvortil der i Noterne til dette Bind flere Steder har maattet henvises.

Hvor intet andet angives, findes Materialet i Udenrigsministeriets Arkiv (U. A.), der allerede er afleveret til eller vil overgaa til Rigsarkivet (R. A.). P. Vedels Privatpapirer er stillet til Raadighed af P. Vedels Efterladte og af Amtmand, Kammerherre Axel Vedel. Alle Kammerherre Quaades efterladte Privatpapirer findes i Rigsarkivet, efter at nogle Supplementer er skænket dertil af hans Sønnesøn, Hr. Sekretær cand. jur. Poul Quaade. Udenrigsminister Rosenørn-Lehns Papirer er overladt til Benyttelse af Hofjægermester F. Rosenørn-Lehn til Oreby. Af Breve til Grev Frijs findes kun ganske enkelte, der tilfældigt er bevaret — i Koncept eller Udfærdigelse — mellem Quaades og P. Vedels Papirer; Hovedmassen af Grev C. E. Frijs’ efterladte Papirer blev efter hans Død paa hans udtrykkelige Forlangende tilintetgjort af hans Søn, Grev Mogens Frijs. I et Brev til P. Vedel af 20. August 1896 omtaler Grev Frijs, at han i sin Ministertid har ført Dagbøger, som han agter at efterlade sine Børn. Hans nulevende Børn har aldrig hørt Tale om saadanne Optegnelser, og trods omhyggelig Eftersøgning har saadanne eller andre tilsvarende Papirer ikke kunnet findes. Hr. Etatsraad Poul Andræ har meddelt nogle Breve fra Grev Frijs til C. G. Andræ. Professor P. L. Panums Papirer er stillet til Raadighed og skænket til Rigsarkivet af hans Søn, Professor P. Panum, medens cand. pharm. A. E. M. Schleisners Breve er meddelt af hans Broder, cand. phil. O. A. Schleisner.

Fra Rigsarkivets Samlinger, særligt fra A. F. Kriegers og Regenburgs efterladte Papirer er hentet adskilligt Materiale, der dels vil findes aftrykt her, dels vil blive benyttet til min historiske Fremstilling. Hr. Lensgreve C. C. Holstein-Holsteinborg har meddelt, at hans afdøde Fader, Konseilspræsidenten 1870 —74, Grev L. Holstein-Holsteinborg, ikke har efterladt sig politiske Papirer. Heller ikke Justitsminister, Kammerherre E. Heltzens efterladte Papirer synes at være bevaret, og af Jules Hansens Papirer vedrørende Nordslesvig findes intet i hans Families Eje eller i det franske Udenrigsministeriums Arkiv.

s. VII Det foreliggende første Bind af Aktstykkesamlingen belyser Ministerierne Bluhmes og Frijs’ nordslesvigske Politik fra de sidste Maaneder af 1864 til Marts Maaned 1868, da de direkte Forhandlinger med Preussen om Gennemførelsen af Art. V gik i Staa. I denne Periode tog den danske Regering Standpunkt til Spørgsmaalet om, hvorledes man vilde tilstræbe en Ændring af Freden i Wien; man tilrettelagde den Politik, der blev fastholdt, indtil Nordslesvigs Genforening med Danmark var fuldbyrdet i Foraaret 1920. Af Hensyn hertil er saavel de officielle Akter som meget privat Brevstof for disse første Aars Vedkommende gengivet udførligt. For den følgende Periode vil større Begrænsning finde Sted; Principperne er da fastslaaet, og de direkte Forhandlinger om Udstrækning og Form for en Genforening ophører.

Udenrigsministeriet og Udgiveren takker de ovenfor nævnte, der med Beredvillighed og Interesse har stillet betydningsfuldt Materiale til Raadighed. Udgiveren retter en særlig Tak til de mange, der har bistaaet ved Arbejdet, særligt til Kammerherre Axel Vedel og Grev Mogens Frijs, der har gennemlæst store Dele af Brevstoffet og givet værdifulde Oplysninger og Henstillinger. Ligeledes takkes Embedsmændene i de fremmede udenrigsministerielle Arkiver, i Paris Direktøren M. Piccioni og Underdirektøren M. Rigault, i Wien Archivrat Dr. Josef Mayr, der har besørget Gennemgangen af de østrigske Akter, i Stockholm Kammerherre Sandgren og Dr. Hedin, endvidere Embedsmændene i det danske Udenrigsministerium, i Rigsarkivet og i Krigsministeriets Arkiv samt de danske Gesandter i Berlin, London, Paris, Stockholm og Wien. Hr. cand. mag. Aage Wiberg skylder jeg Tak for omhyggelig Besørgelse af Kollationering og Korrektur.

København, 22. Oktober 1921.

AAGE FRIIS.

s. VIII

s. IX

s. X

s. XI

s. XII

s. XIII

s. XIV

s. XV

s. XVI

s. XVII INDHOLD:

AKTER OG BREVE FRA DANSKE

ARKIVER

JANUAR 1865—MARTS 1868.

s. XVIII