Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1868-04-01)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 1. April 1868.

Kjære Vedel! Af Frygt for at glemme et Spørgsmaal, som jeg har villet gjøre Dem, tilskriver jeg Dem disse Linier. Lehmann kom nemlig forleden Dag og spurgte mig, om der vilde være Noget til Hinder for at han oppe hos Liebe giennemlæste Statsraadsforhandlingerne for Marts 1848, forpligtede sig til ikke at tage nogen Afskrift eller notere Noget, men efter de mangfoldige Oplysninger, der fra forskjellig Side vare fremkomne i den senere Tid, havde ogsaa han forsaavidt jeg forstod efter Conference med Krieger givet en historisk Skildring af denne Tids Tildragelser 1 ) og han ønskede nu kun for at være sikker paa sin Hukommelses Correcthed at gjennemgaae de 8 Dage efter Martsministeriets Dannelse i Statsraadsprotocollen. Jeg svarede ham at det var en Regel som idetmindste samvittighedsfuldt var bleven fulgt i min Tid, at Ingen havde faaet Tilladelse til at gjennemsee Statsraadsprotocollerne selv ikke Ministrene uden i Statsraadet eller i Ministerconference, ligesom gjentagne Forsøg paa at kunne erholde bemeldte Protocoller udlaant eller udsendte til Bernstorff 2 ) vare blevne forhindrede eller nægtede Fyldest, og at det derfor vilde være mig umuligt at kunne meddele en slig Tilladelse. Til hans Bemærkninger om at han i den givne Tid havde været Minister og kun ønskede dette for at berolige sin Samvittighed, svaredes, at jeg vilde sige ham definitiv Besked om 8 Dage. — ...

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.

1