Quaade, George Joachim BREV TIL: Vedel, Peter August Frederik Stoud FRA: Quaade, George Joachim (1868-04-03)

Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
, til Direktør P. Vedel.
Berlin, 3. April 1868.

Kjære Vedel,

Jeg troer nu at kunne betragte det Vienske Tilfælde som endt. Wimpffen havde lovet mig, dersom han skulde erholdes. 10Paalæg om at foretage Noget her, da at underrette mig derom førend han gjorde Noget; og hans Coureer er kommen igaar, uden at jeg endnu har hørt fra ham.

Det er uheldigt, at den usalige Lyst til at være med, som driver Molzen & Co. frem, ogsaa gjør sig gjældende hos Folk der burde have bedre Forstand. . . .

[Om en Oplysning, Quaade ønsker at skaffe en tysk Videnskabsmand, der er anbefalet ham af Bucher, hvem han gerne vil tjene, da han, afset fra Modstanderskabet, godt kan lide Bucher.]

Jeg skriver idag til Grev Frijs om vor store Sag, og derfor bemærker jeg her ikke Andet, end at jeg har fundet Mohrenheim meget godt stemt for os og særdeles vel inde i alle vore Forhold. Han har forelæst mig en meget god og fortrinlig affattet Rapport, som han har sendt Fyrst Gortchacow samme Dag som han forlod Kbhvn. 1)

Een Bemærkning maa jeg dog endnu tilføie. Ligesom Mohrenheim meget stærk har fremhævet det høist Mislige ved at Reclamationerne under Nr. 12 2) skulde adresseres til Kongen af Preussen, saaledes er dette Forlangende ogsaa i meget stærke Udtryk dadlet af Kölnische Zeitung. Jeg kan ikke antage at dette just vil skade; men jeg har dog i denne Anledning spurgt mig selv, om jeg ikke muligen i mine Rapporter har mindre tilstrækkeligt ladet fremtræde, at jeg, ligesom overhovedet Nr. 12 er forbeholdt yderligere Forhandling, ikke endnu ansaae hiint Forlangende som Preussens sidste Ord. Jeg har ogsaa fundet at de forskjellige Avisartiklers Fremstilling om Fordringen om Kirke og Skolesprog kan give Anledning til urigtige Forestillinger. Efter disse Fremstillinger kan det see ud som om Fordringen gik ud paa tydsk Kirke- og Skolesprog saavel paa Landet som i Kjøbstæderne, og jeg er bange for, at naar det oplyses at der ikke er Tales. 11om Landet, saa vil den deraf følgende Reaction i Folks Forestillinger kunne virke skadeligt.

G. Quaade.

Der er endnu en Ting jeg maa omtale og bede Dem sige mig Deres Mening om.

Krüger Beftoft har sendt til en herværende dansk Banquier Bendix en heel Mængde Afstemningskaart over Nordslesvig, med Anmodning om at han vilde sende dem til Præsidenten for den pr. Landdag, Anmodning[en] blev støttet ved en Skrivelse fra Dagbladets Redacteur, som kjender Bendix. Men denne havde ikke Lyst dertil, og jeg afværgede det i sin Tid ved Larsen, 1) til hvem Bendix havde talt derom.

Nu ligger den hele Samling her og jeg er bange for at Krüger, der kan være en meget fortræffelig Mand og som vi vist maa paaskjønne, men som brister af Forfængelighed, skal, naar han nu indtræffer her, forlange Samlingen sendt ud i Verden, eller selv gjøre dette. Jeg troer ikke dette var godt især i nærværende Øieblik. Er De ikke enig deri? Jeg troer overhovedet at burde søge ved Bauer saameget som muligt at holde ham i Tømme.

P. Vedels Privatpapirer.