Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1868-04-06)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 6. April 1868.

Jeg telegrapherede igaar til Quaade, »j’approuve complètement et dans tous les détails ce que vous m’avez expliqué dans votre lettre d’avanthier. Je n’ai écrit que deux fois.«

Jeg har modtaget igaaraftes Betænkningen fra Kirkeudvalget i Landsthinget, der indeholder en meget skarp og hensynsløs Critik af Kierkegaards og min Fremgangsmaade i denne Sag; 1 ) da efter al Sandsynlighed Landsthinget vil følge Flertallets Mening i denne Betænkning, kan dette deels skee ved at stemme for Ændringsforslaget (hvilket jeg ikke formoder vil blive Tilfældet) og da ville vi endnu have en 1½ Maaned tilbage, inden vi have gjennemløbet de forskjellige Stadier med Behandlinger i Landsthing, Folkething og Fælledsudvalg; forsaavidt derimod hvad der egentlig efter Udviklingen i Betænkningen maatte være det naturligste, Overgangen til 3die Behandling nægtes, da er hermed Ministeriet afgaaet, thi jeg vil ikke foreslaae Kongen at opløse Landsthinget, og denne Afgjørelse vil omtrent kunne falde imellem den 15de og 20de i denne Maaned, og det var i den Anledning s. 17 at jeg vilde høre Deres personlige Skjøn med Hensyn til den slesvigske Sag; at jeg med fuld og inderlig Overbeviisning er gaaet ind paa ogsaa at forsøge den antydede Vei om at gjøre Forsøget med Slægtskabsforholdene, vil De vide, men om Hensigtsmæssigheden heraf kan der jo næres forskjellige Meninger, og det følger af sig selv at naar Kongen inden den 20de skriver sit Brev til Keiseren, da vil det ogsaa for Efterfølgerne være uundgaaeligt at følge den en Gang betraadte Vei — herimod vil jeg jo ikke fra mit Standpunkt kunne have det Allerringeste at indvende — men eet Spørgsmaal bliver dog tvivlsomt for mig, hvorvidt det ligeoverfor sine Efterkommere, naar Afgangen er saa sandsynlig, er forsvarligt samt ligeoverfor den Regjering med hvilken han indtræder i Forhandling eller hvis Ristand der anraabes er hensigtsmæssigt og loyalt at paabegynde en Virksomhed som man bestemt kan see i det Øieblik at man ikke vil komme til at fortsætte og hvis Tilendebringelse og Udvikling altsaa vil komme til at ligge i ganske andre Hænder; for mig staaer det egentlig som om vedkommende Regjering da med fuld Føie kan beklage sig over at være bleven hensynsløst behandlet, og jeg troer hverken for Landets eller for egen Skyld at burde paadrage os denne Bebreidelse. Derfor forekommer det mig egentlig naturligt, at jeg meddeelte til Quaade at han under de nærværende Forhold ikke maatte fremskynde Sagen af den ovenanførte Grund. Synes De ikke at en slig Betænkelighed bør gjøre sig gjeldende, da forekom det mig ogsaa i høi Grad ønskeligt at bemeldte Brev kunde skrives inden den 20de, thi ifald det fuldstændig skulde mislykkes i Henseende til det derved vundne Udbytte for os med Hensyn til Territorium og Garantierne samt Restitutionsmaaden, da forekommer det mig egentligen for det almindelige Bedste bedre at det afgaaede Ministerium bærer denne Ulykke end det nye som kan faae nok at trækkes med. — Vil De lade mig erfare Deres Opfattelse i saa Henseende; jeg haaber til Kl. 4 omtrent at s. 18 kunne komme op i Ministeriet, men skulde dette ikke kunne blive Tilfældet, at jeg kan forlade Rigsdagen til den angivne Tid, da beder jeg Dem at sende mig et Par Ord skriftlig om denne Sag iaften, saaledes at jeg kunde have det til Gjennemlæsning imorgen tidlig, thi jeg skulde iaften spise hos Indenrigsministeren og derefter have Ministerraad. . . .

2

Undskyld at jeg maa slutte her endskjøndt jeg endnu havde Adskilligt at tale med Dem om.

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.