Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1868-04-09)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Skjærtorsdag, 9. April 1868.

Kjære Kammerherre.

Tak for Deres Breve 1 ) og jeg er glad ved at see at Begyndelsen er lykkedes Dem: at overtyde Thile om Uskyldigheden af Raasløffs Reise, jeg vil haabe at Enden skal være Begyndelsen lig. Det er desto værre ikke første Gang at Udenrigsministeriet maa lide under hvad R. giør og siger — oprigtigt talt er det ubegribeligt at en i andre Maader saa dygtig Mand ikke bedre kan bedømme Situationen! Som De af den ene Depeche af idag 2 ) vil see, er det kjedsomlige Incidents i Wien lykkelig endt, saavidt skeet Skade staaer til at ændre, thi vist er det at Falbe har handlet meget uforsigtigt. Hvad Brevet til Petersborg angaaer, saa har jeg den Frygt at Bism. enten vil bringe os i den vanskelige Stilling at Keiseren udøver sit hele Tryk paa os til at modtage f. Ex. Aabenraalinien, naar det endelig er lykkedes ham at bringe Preussen saa langt ned uden Garantier eller med antagelige Garantier eller vil bruge Rusl. til at fremkomme med politiske Propositioner til os som han selv ikke har Lyst til at tage Initiativet til. I førstnævnte Henseende ville vi søge at holde os saa fri Haand som muligt, hvad De vil see af vor anden Depeche af idag. Forresten veed jeg meget godt at alle forudtagne Reservationer i saa Henseende ikke ville s. 25 afvende Faren heelt, og De veed ogsaa at jeg personligt ikke er saa vis paa at det vil være rigtigt at afslaae Aabenraalinien. Men det bør være vor hemmelige Tanke, som vi ikke sige, og jeg vil derfor confidentielt giøre Dem opmærksom paa at Grev Frijs har meent at De maaskee havde sagt for Meget til Oubril, idetmindste at dømme efter en Rapport som denne d. 31. Jan. har sendt til Petersborg og hvoraf Falbe privat har indsendt en Extract, 1 ) hvori De nævner Aabenraalinien som vore Ønskers Maal. —

I sidstnævnte Henseende frygter jeg meget at man skal tænke paa en defensiv Alliance eller maaskee endog paa Mere. Hvad vi derimod med Glæde kunde love, vilde være Neutralitet, og dermed var i Virkeligheden Preussen langt bedre tjent, som vi jo ofte have talt om. —

Jo mere De kan giøre Mohrenheim gunstig stemt for os her desto bedre, thi jeg veed at Freytag her giør Alt hvad han kan for at bringe ham ind i en modsat Retning, navnlig har jeg erfaret at han søger at stille mig personlig slet med ham og det vilde jeg nødigt have fordi jeg tidt kan insinuere Et og Andet som en høiere stillet Person og navnlig Ministeren ikke kan sige uden at compromittere sig.

Endnu kun Eet! Troer De ikke at den tilsyneladende Uoverensstemmelse i Moltkes Tale 2 ) kan forstaaes derhen at han tænker sig at Dybbøl og Sønderborg undtoges fra Sundeved og Als?

Destoværre lurer Ministercrisen her bestandig, og Hansens Udnævnelse til Cultusminister er et stort Misgreb, 3 ) ligesom ogsaa Jernbaneloven, den vestindiske Sag, og flere andre Sager giøre Stillingen stedse vanskeligere.

P. Vedel.