Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1868-04-10)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Privat og fortrolig.
Berlin, 10. April 1868.

Deres Excellence

har ved meget æret Privatskrivelse af 1ste d. M. 1 ) underrettet mig om, at Hans Majestæt Kongen var rede til at følge de Antydninger, Grev Bismarck gjennem Herr von Thile havde givet mig til det nordslesvigske Anliggendes yderligere Fremme; og af det mig under 5te d. M. tilstillede Telegram 2 ) har jeg erfaret, at Deres Excellence billigede hvad jeg under Forudsætning af en saadan Allerhøieste Beslutning havde forberedet med Baron Mohrenheim. Jeg har ogsaa af dette Telegram forstaaet, at jeg kunde meddele Herr von Thile, at Hans Majestæt Kongen havde fattet ovennævnte Beslutning og at Hensigten var til dens Udførelse at s. 29 benytte Hans Majestæt Keiseren af Ruslands Mellemkomst; og som Følge af disse Deres Excellences Meddelelser har jeg den 6te d. M. hos Herr von Thile og Baron Mohrenheim foretaget de Skridt, som have været Forudsætningerne for det ved min chiffrerede Skrivelse af s. D. 1 ) kortelig Meddeelte. Som Deres Excellence heraf vil have seet, yttrede Herr von Thile sin Tilfredshed med den Retning i hvilken hans Hentydning om Slægtskabsforhold vilde blive benyttet, og gjorde derhos opmærksom paa, at Sagen udfordrede den største Delicatesse og Discretion i Behandlingen, da Grev Bismarck ellers udsattes for at compromitteres, en Bemærkning, som jeg iøvrigt ikkun har anført for Fuldstændigheds Skyld. Her skal jeg tilføie, at Herr von Thile fremhævede i hvilken Grad Grev Bismarcks Forhold ved nærværende Leilighed var et Beviis paa hvor stor en Tillid Ministerpræsidenten havde til Deres Excellences ham bekjendte Loyalitet. Deres Excellence vil ogsaa have seet af min fornævnte Skrivelse, at jeg benyttede min Samtale med Herr von Thile til at constatere Rigtigheden af den i min Indberetning Nr. 17 2 ) indeholdte Gjengivelse af hans tidligere Meddelelse til mig. Dette skeete mundtligt. —

Endelig har jeg ved min ovennævnte Skrivelse underrettet Deres Excellence om, at Baron Mohrenheim vilde skrive til Petersborg med første herfra afgaaende Coureer. Jeg havde nemlig efter Modtagelsen af ovennævnte Telegram den 6te d. M. i Deres Excellences Navn gjentaget for Baron Mohrenheim de Meddelelser og Opfordringer, jeg ifølge min Skrivelse af 3die d. M. 3 ) forudsætningsviis havde gjort ham som kommende fra mig selv. Hoslagt har jeg den Ære at sende Deres Excellence en Gjenpart af den Skrivelse Baron Mohrenheim har tilstillet Fyrst Gortchacow. 4 )

s. 30 Skjøndt denne Skrivelse har været mig forelæst i Concept og derefter ifølge min Anmodning er bleven noget forandret, kunde den dog maaskee, navnlig hvad den chronologiske Ordning af dens Indhold angaaer, have været noget anderledes redigeret; men, naar det erindres, at det rette Udgangspunkt for Henvendelsen til den russiske Udenrigsminister først kunde findes i den Meddelelse jeg havde gjort Baron Mohrenheim den 6te d. M. efter dertil at have erholdt Deres Excellences officielle Bemyndigelse, bliver der i den anførte Henseende formeentlig intet Væsentligt at bemærke, uden forsaavidt som det i Skrivelsen siges, at jeg havde yderligere constateret Rigtigheden af min Opfattelse af Herr von Thiles Meddelelse til mig forinden jeg gjorde Deres Excellence bekjendt med denne Meddelelse; men dette vil i Realiteten ikke være af Betydning for selve Sagen, hvis Udgangspunkt for det russiske som for det danske Cabinet vil blive hiin Meddelelse, saaledes som den findes Skrivelsen vedlagt i Udtog af min Rapport.

Jeg skal med Hensyn til bemeldte Skrivelse endnu ikkun tilføie, at jeg ved Baron Mohrenheims Bemærkninger til mig om Nødvendigheden af event, at sætte Keiseren af Rusland istand til nøiagtigen at præcisere et Andragende til Kongen af Preussen, vel har været mig bevidst, hvor vanskeligt dette, ifølge Beskaffenheden af den svævende Underhandling vilde være for den kongelige Regjering. Men ligesom der paa den ene Side formeentlig ikke kan frakjendes Keiseren af Rusland et berettiget Krav herpaa, saaledes forekommer det mig paa den anden Side ogsaa, at den kongelige Regjering nu uden Fare kan fremsætte mere positive Fordringer. Er Underhandlingen først kommet ind paa den Vei, henimod hvilken den for Tiden rettes, er der vistnok langt mindre Sandsynlighed end tidligere for at bestemte og positive Fordringer fra dansk Side skulle føre til et Brud; og dersom dette skulde indtræde, vil Ansvaret derfor ialfald langt vanskeligere end tidligere kunne s. 31 paabyrdes den danske Regjering. Jeg mener ikke hermed, at det skulde være frit for al Retænkelighed, at forlange Als, Sundeved og Flensborg indbefattet under Afstemningen; thi skjøndt Fordringen formildes ved at det endelige Resultat altid er betinget af Afstemningen, kan man dog factisk ikke ignorere de fra preussisk Side saa stærkt fremhævede Hensyn til de militaire Stillinger, Hensyn der ogsaa have Betydning for det øvrige Udland; men disse Hensyn maae formeentlig enten paa den ene eller den anden Maade tages med i Betragtning fra dansk Side, idetmindste ved et spontant og bestemt formuleret Tilbud om ikke at ville befæste de omhandlede Stillinger. En ubetinget Tilbagegivelse af Als og Sundeved er sikkert en Umulighed.

Paa den anden Side forstaaer det sig af sig selv, at den kongelige Regjering maa kunne tage Forbehold hvad Garantierne angaaer.

Af Baron Mohrenheims vedlagte Skrivelse vil Deres Excellence see, at han, som antydet i min Skrivelse af 3die d. M., anseer det rigtigt, at Sagen event, begyndes ved en Henvendelse fra Hans Majestæt Kongen til Keiseren. —

Idet jeg vedlægger en Afskrift af det Udtog 1 ) jeg har givet Baron Mohrenheim af min Rapport af 27de f. M. Nr. 17, maa jeg udtale min Beklagelse over, at jeg i det Exemplar, bemeldte Gesandt har faaet deraf, har glemt de i hoslagte Exemplar indklamrede Ord. Jeg har desværre først bemærket denne Forglemmelse, efterat Skrivelsen til Fyrst Gortchacow var afgaaet; men jeg har gjort Baron Mohrenheim opmærksom derpaa, og jeg veed bestemt, at disse Ord ere blandt dem jeg har gjentaget for Herr von Thile, da jeg bad ham bekræfte Rigtigheden af min Indberetning til Deres Excellence. Iøvrigt vil Deres Excellence vistnok være enig i, at Udeladelsen af disse Ord er uden Betydning for Sagens Gang.

s. 32 Baron Mohrenheim agter omtrent den 22de d. M. at være tilbage paa sin Post, men han begiver sig allerede i Begyndelsen af næste Uge, formodentlig Tirsdag, herfra til Hamborg, hvor han vil opholde sig indtil hans i disse Dage herfra afsendte Sager kunne være indtrufne i Kjøbenhavn og hensatte i hans Bolig. Han vil altsaa ikke her kunne modtage Fyrst Gortchacows Svar paa hans Skrivelse. Ligesom Baron Mohrenheim har indviet den herværende russiske Gesandt i den omhandlede Sag, saaledes har ogsaa jeg for mit Vedkommende fundet det passende at meddele Herr Oubril, hvorfor jeg om denne Sag har henvendt mig til Baron Mohrenheim og ikke til ham.

Baron Mohrenheim har ledsaget sin ovenomhandlede Skrivelse med en anden Skrivelse af endnu mere fortrolig Natur, og som han ikke har meddeelt den herværende russiske Gesandt. Ved denne Skrivelse har han blandt Andet ogsaa sat Fyrst Gortchacow i Kundskab om den Samtale Grev Bismarck havde havt med mig den 22de f. M.; 1 ) og jeg tillader mig at vedlægge et Udtog deraf, 2 ) hvori han udtaler sig om den eventuelle Hensigtsmæssighed af, at Hans Majestæt Kongen ogsaa directe henvendte Sig til Kongen af Preussen, et Spørgsmaal som i de sidste Dage har været Gjenstand for Samtale imellem os.

Herr von Thile har for nogle Dage siden forladt Berlin paa en kortvarig Reise. Han vender tilbage umiddelbart efter Helligdagene. Grev Bismarck vilde igaar begive sig til sine Eiendomme i Pommern forat opholde sig der indtil efter Paaske. —

Quaade.

Modtaget 12. April 1868.