Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1868-04-19)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 19. April 1868.

. . . Hvad jeg . . . finder aldeles uforklarligt det er, at Falbe, endskjøndt han har modtaget den Tilretteviisning, endnu ikke har forstaaet at Momentet til at opfordre Østrig til Medvirkning endnu ingenlunde er kommet forinden Preussen har brudt — og hvad der saa er det Allerværste, s. 57 det er at den i den anførte Depeche 1 ) bebudede Understøttelse i Fremsættelsen af de 2 Alternativer deels er saa vag og lidet venlig i sin Tone imod os, at den nærmest synes at være skrevet for at bevare endnu tydske Sympathier for Østrig i dette Spørgsmaal, deels i Virkeligheden ikke gaaer videre end hvad Preussen har tilbudt — og derom kan der dog ikke være Skygge af Tvivl, at hvad der ad fredelig Overeenskomst Vei kan vindes fra Preussen under Forhandlinger med dette alene har langt mere blivende Værd, end hvad der vindes ved Pression andetstedsfra, navnlig fra Østrig og Frankrige o: altsaa for at man skal opgive Preussens frivillige ved selvstændige Forhandlinger med Danmark tilveiebragte Retrocession, maa det være givet, baade at Danmark ikke kan erholde hvad det maa ansee for den opgivne Priis eller i det Hele taget nogen Opoffrelse værd, og at det kan naae det Eftertragtede ad anden billigere Vei; det Første er tvivlsomt men maa endnu forsøges — hvorimod det er mig klart, at Østrig eller idetmindste Frankrige ikke for Øieblikket ønsker denne Sag klaret og at ialfald Ingen af disse tvende endnu ere beredvillige til at anvende en Pression som kunde bringe det attraaede Resultat, en national taalelig Grændse. —

L. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.