Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1868-04-21)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 21. April 1868.

Kjære Greve,

Jeg skal endnu tilføie nogle yderligere Bemærkninger til min anden Skrivelse af idag.

Jeg for mit Vedkommende kan ikke Andet end være enig i at den nu foreslaaede Plan virkelig er virksommere end den første, ligesom den ogsaa lader os vinde Tid. Den er vanskeligere for os deels i Formen og deels ogsaa især paa Grund af Spørgsmaalet om hvor langt man kan gaae i Skrivelsen til Kongen af Preussen. Men i denne Henseende er Mohrenheim enig med mig i, at vi kunne forlange den hele nationale Grændse, naturligviis betinget ved Afstemningen. Hvad den omtalte »entente intime« angaaer, saa er Mohrenheim s. 61 ligeledes enig i, at vi her kunne udtale os i Almindelighed. Han er nu kommet frem med Yttringer om de militaire Positioner. Han taler om en militair Enclave ved Dybbøl og tillige om den i min sidste Skrivelse omtalte Idee med Broager; men dette er ogsaa i hans Tanke Eventualiteter, som vi ikke skulle berøre. Jeg troer ikke han anseer Andet nødvendigt end Forsikkring om den Attraae vi virkelig og oprigtig nære om et vedvarende godt Forhold. Men forat vi ikke skulle paadrage os Bebreidelse for »des termes vagues«, vilde det dog maaskee være nødvendigt at tilbyde Garantier, ved hvilket vi dog ikke behøvede at have Andet for Øie end Neutralitet. Of- og Defensiv-Alliance eller blot defensiv, det vil sige væbnet defensiv Alliance kan der ikke være Tale om. Udtrykket »en vue des éventualités« bliver naturligviis hellerikke at forstaae som om vi skulde nærmere præcisere, hvilke Eventualiteter.

Hvad Sagens Form angaaer, saa er Mohrenheim enig med mig i, at vi skulle gaae frem paa følgende Maade. Skrivelsen fra Kongen til Kongen af Preussen vil det være rigtigst at bringe til Keiserens Kundskab, før den gaaer af. Man maa jo kjende den i Petersborg, forat Keiseren kan derefter indrette, hvad Han vil gjøre, og for os er det ogsaa godt, at man der har billiget hvad vi skrive. Naar saa dette er skeet, kunne vi overgive vor Skrivelse til Kongen af Preussen paa et saadant Tidspunkt, at Keiserens Skrivelse kan blive afgivet om end ikke simultant med, saa dog umiddelbart efter Kongens. Derefter er det Mohrenheims Mening, og heri forekommer det mig han har Ret, at Bismarck vil have et saa godt Vaaben som han kan ønske sig, hvis han virkelig vil en Afgjørelse af Sagen; og paa den anden Side, dersom Tingen ikke lykkes, har Kongen af Preussen ikke alene kastet os i Armene paa Frankrig, uden at mindste Ansvar kan hvile paa os, men han har ogsaa ganske isoleret sig; thi Rusland vil da ikke kunne tage Partie for ham i denne Sag. Det vil jo tage nogen Tid med i Kjøbenhavn at forberede det Fornødne, s. 62 og jeg har talt med Mohrenheim om at det var godt om det Altsammen concerteredes med ham personlig i Kjøbenhavn, inden det gik af. Da det vil være at forelægge i Petersborg inden det definitivt slaaes fast, for at der fra begge Sider kan gaaes frem med den fornødne Ensemble, er det jo ogsaa i sin Orden, at han fra Begyndelsen af er bekjendt med Alt hvad der gjøres. Men han reiser først imorgen Aften til Hamborg; kommer derpaa her tilbage paa et Par Dage og gaaer da atter til Hamborg; derfor er jeg bange for at det trækker ud med hans Ankomst til Kjøbenhavn. Imidlertid har han sagt mig og bedet mig at forsikkre Dem, at det ikke alene vil være ham personlig kjært, men at han vil sætte stor Priis paa, og at det endogsaa kan passe ham i flere Henseender, om De, ifald De ønsker at see ham, vil uden mindste Forbehold disponere over ham og bede ham komme til Kjøbenhavn selv om han endnu ikke er færdig her eller i Hamborg. Han reiser da strax over paa et Par Dage forat aftale alt Fornødent med Dem. Fra Hamborg bruger han jo kun et halvt Døgn og herfra eet Døgn forat komme til Kjøbenhavn. Jeg skal aftale med ham, hvor han kan træffes, og et Telegram til mig vil saaledes være tilstrækkeligt forat De kan see ham, naar De ønsker det.

Jeg tillader mig indstændigt at anbefale, at Alt hvad vi skrive indrettes saaledes, at det af Preussen tagne Initiativ i Sagen ikke kommer til at træde frem deri.

Jeg har igaar talt med Thile om Artiklen i »Kreuzzeitung« ; 1 ) han tillagde den ikke nogen særdeles Betydning, og jeg havde maaskee ikke telegrapheret derom, dersom jeg havde kunnet træffe ham i Søndags. Men Artiklen har gjort nogen s. 63 Opsigt her, og derfor har jeg, da jeg nu fik aldeles positiv Vished for at end ikke en Adjudant havde ledsaget Krigsministeren, foranlediget en Berigtigelse. Ved denne Leilighed erfarede jeg, at Artiklen skriver sig fra Hannover. Formodentlig har en eller anden derværende Wühler eller Slesvigholstener troet paa denne Maade at kunne bringe Forstyrrelse i Tingene.

Hvad jeg skriver idag, sender jeg med en sikker Person til Lübeck. —

Jeg beder Dem undskylde, at jeg ikke skriver nærværende Brev med min egen Haand. Men jeg maa beholde Afskrifter af hvad jeg skriver i denne Tid, og for mine Øines Skyld maa jeg være forsigtig med at skrive ved Lys. Jeg saae ogsaa Mohrenheim først temmelig seent idag.

G. Quaade.