Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Peter August Frederik Stoud Vedel (1868-04-23)

Direktør P. Vedel til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Torsdag, 23. April [1868].

Kjære Kammerherre.

I dette Øieblik modtage vi Deres Skriv, over Lübeck og jeg kan just ikke sige at vi ere glade over Svaret som Mohrenh. har obtineret. For det første er det, synes det mig, et Afslag, forsaavidt som vi havde bedt Keiseren om at tage Initiativet og istedetfor det vil han at Kongen skal giøre det og han vil indskrænke sig til at secondere, og det forekommer mig meget tvivlsomt om det kan siges at være vanskeligere for K. af Pr. at afvise Kongens af Keiseren seconderede Henvendelse, end det vilde være at afvise Keiserens directe Initiativ, navnlig naar dette bestemt formulerede s. 65 sit Indhold og udbad sig et saa bestemt Svar at Keiseren kunde meddele vor Konge det som Hs. pr. Majestæts Bestemmelse. Men værre er dog »l’entente intime en vue des éventualités«. Det er mig klart at det Hele altsaa løber ud paa den anden af de 2 Eventualiteter som jeg for nogen Tid berørte i et Brev til Dem som de rimelige Hensigter med Bism.s Insinuation. Det er nu ganske godt at M. siger at der ikke kan være Spørgsmaal om activ Alliance men kun om Neutralitet, men jeg frygter meget for at naar vort Concept sendes til Petersborg med Antydninger om denne sidste vil man ønske at vi gaae videre, og hvad man ikke giør i Petersb. vil man da nok giøre i Berlin — i det Hele taget vil man jo ikke uden Skærpelse af Betingelserne modtage vore Forslag og i denne som i enhver Forhandling vil det være at forudsee at forskjellige Punkter ville blive modificerede til Skade for den der tager Initiativet til at foreslaae. Jeg frygter saaledes 1) Forbund og NB. et varigt Forbund, ikke for en enkelt Eventualitet, 2) Dyppel og maaskee andre Enclaver, 3) Garantier. Jeg er bange for at vi drages ved Fligen ind i Maskinen og blive knuste.

Dette er mit første Indtryk, men naturligvis er det bedst at sove paa det før man stoler derpaa. Maaskee er jeg lidt nervøs i disse Dage for Ministeriets Holdning i Kirkesagen — i den er jeg vis paa at jeg ikke feiler, naar jeg siger at hvis Ministeriet falder i Landsthinget, efterlader det Sagerne i den uheldigste Tilstand, det kan tænkes, og hvis det seirer, hvad jeg endnu haaber, bliver det en pyrrhonisk Seir, som giør dets Stilling yderst slet og i Længden uholdbar: det er la fin ou le commencement de la fin. Hverken indadtil eller udadtil ere disse Udsigter lysende navnlig naar det giælder om en Ordning af det slesvigske Spørgsmaal, som under ingen Omstændigheder vil kunne tilfredsstille alle Parter. ...

P. Vedel

5