Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1868-05-09)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 9. Mai 1868.

Kjære Greve,

Jeg er Dem særdeles erkjendtlig for Deres Brev af 7de, der var mig saameget kjærkomnere, som de sidste 5—6 Dage udgjøre den værste Tid jeg længe har oplevet, og det altsaa maatte gjøre mig godt at modtage en Luftning fra en anden Atmosphære end den Berlinske, eller rettere sagt den Petersborgske som omgav mig. Men er det ikke en Feiltagelse at jeg har modtaget en Afskrift af Deres Brev tilligemed Originalen? Det er vist en Afskrift, De har ladet tage til Deres egen Efterretning, og i denne Forudsætning sender jeg den herved tilbage.

Jeg kan ikke sige, hvilken Lettelse det var mig, at høre af Mohrenheim, at nu alt Vrøvl var forbi. Der har været Øieblikke da jeg frygtede for Discussioner om hvorvidt jeg havde gjengivet Thiles Meddelelse til mig rigtigt; og hvad vilde Sagens Stilling være bleven, dersom den var gaaet i Stykker som Følge af Sligt?

Mohrenheim reiser nu i Aften til Hamborg, hvor hans Familie er; han kunde da være i Kbhvn. paa Mandag; men da hans og Oubrils Rapporter ikke kunne naae Petersborg før henimod Mandag Aften, kan han ikke faae telegraphisk Svar, som han har forlangt, før Tirsdag, og han vil altsaa komme tidsnok til Kbhvn. paa denne Dag.

Jeg skylder ham at udtale, at han har arbeidet trolig for os, og dette fortjener saameget mere Paaskjønnelse som han ganske sikkert i den sidste Tid har været miskjendt i Petersborg.

De vil see af min anden Skrivelse, at Mohrenheim nu har faaet Bismarcks Mening til Støtte for den af ham hos Fyrst Gortchacow oprindelig foreslaaede Plan; saa man kan vel haabe, at denne nu vil blive fulgt.

Jeg maa sige, jeg troer ikke, at man nogensinde har været s. 109 os mindre gunstig eller lunkent stemt i Petersborg. Men mange Russer ere bange for at gjøre Noget som de kunde frygte for vilde være mindre vel seet i Berlin, og som kunde forstyrre eller skade deres Forhold til Preussen.

Jeg har ikke meddeelt Mohrenheim Noget af Deres sidste Brev. Jeg har kun sagt ham, at jeg havde hørt fra Dem, og at De ventede ham med Længsel.

Det er jo vistnok tvivlsomt, hvormeget vi ville kunne faae ud af Sagen og altsaa om vi ville opnaae et Resultat. Men hvorfor skulde Thile omtale de militaire Positioner i sin Meddelelse til mig, naar Meningen ikke var, at der fra preussisk Side kunde være Tale om at opgive dem. . . .

G. Quaade.