Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1868-05-16)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 16. Mai 1868.

Kjære Vedel! Hvis det er mig muligt seer jeg ud til Dem i Formiddag, da det i altfor høi Grad interesserer mig at erfare hvorved jeg har irriteret Mohrenheim, da han aabenbart har været lidt uvan; jeg var egentlig glad da han gik og slet ikke mere ønskede at yde sin Bistand, thi vi slap for den Indrømmelse som De veed koster mig uendeligt, hvor besynderligt det end kan synes; thi jeg lægger ikke den Vægt mere som De paa Regenburgs Dom, da han er hildet af Fordomme og er han eengang bleven stødt af Nogen personlig i Byen Flensborg eller af Byen Flensborg, da glemmer han det ikke efter sin Carakteer; skal jeg nu altsaa virkelig frem igjen med dette Punkt, da maa dette dog skee saaledes at derved ikke paa nogen Maade kan siges indrømmet en Begrændsning af den frie Afstemning, thi da vilde Indrøm s. 119 melsen føre os ned af en glat og slibrig Skraaplan. — Disse Bemærkninger for det Tilfældes Skyld at jeg ikke skulde see Dem i Formiddag, da jeg rimeligviis kommer lidt sildigere i Ministeriet, fordi jeg skulde op at tale med Rigsdagens Formænd for at slutte Rigsdagen saasnart muligt, da denne og- saa bliver umedgjørlig; jeg brugte alle mine Overtalelses- gaver for at bevæge Kongen til at reenskrive Brevet inat, saa at Knuth kunde komme afsted idag, men jeg tvivler om at det alligevel naaes fordi Kongen havde faaet den Idee, at han egentlig ikke behøvede Andet end at underskrive Brevet, fordi dette dog ganske havde Carakteren af et officielt Brev og ingenlunde af en Hjerteudgydelse, hvorimod jeg hævdede, at det kunde faae en historisk Indflydelse, naar det aldeles klart fremtraadte at Kongen personlig og af egen Drift ligeoverfor Keiseren havde udtalt sit Hjertes Følelser i denne Sag, hvor det samme Pulsslag og paa samme Maade gjennemstrømmede ham og hans Folk og i hvilket Tilfælde han fuldelig kunde siges saavel at være sig selv som at indbefatte hele Folket i sig selv. — Oprigtig talt vil man naturligviis betragte Brevet i Rusland som et officielt, men hvorvel Indtrykket af Samtalen med Mohrenheim og Kongen ikke virkede gunstigt paa Førstnævnte saa er jeg overbeviist efter min egen fornylig indhøstede Erfaring at det væsentligst laae i at Vedkommende saae at vi havde en egen Villie og ikke udelukkende kunne benyttes til at tjene som Trappesteen for ham. . . .

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.