Danmarks Breve

BREV TIL: Peter August Frederik Stoud Vedel FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1868-05-17)

Udenrigsminister Grev Frijs til Direktør P. Vedel.
Kjøbenhavn, 17. Mai 1868.

Kjære Vedel! Endskjøndt jeg havde ønsket at lade Dem i fuldkommen Ro idag nydende Landlivet med Deres Familie kan jeg dog ikke undlade et Par Betragtninger i Anledning af de Breve jeg tilsender Dem. . . .

Hr. Beusts Modtagelse af Falbes Bemærkninger forekommer mig gunstigere end nogensinde før, thi han siger Ingenting, hvorimod han tidligere producerede Noget som han slet ikke meente. 1 ) Det skulde ogsaa være underligt om han aldeles ikke skulde have Vinden af de tilsyneladende russiske Bevægelser, thi de ere ikke drevne i Berlin med den Omsigt som er nødvendig ei heller kan mine hyppige Sammenkomster 2 à 3 Gange om Dagen deels med Kongen deels med Mohrenheim undlade at vække Opmærksomhed. Den Tour igaaraftes strax efter min Middagsmad var den værste som jeg endnu har oplevet, thi den hele Argumentation kom til at bevæge sig i en Cirkel uden at medføre nogen Overbeviisning hos Vedkommende eller rettere sagt uden at mine Argumenter virkede overbevisende, fordi der stadig vendtes s. 129 tilbage til at Keiseren, som jevnlig faaer Brev fra Kongen og altsaa kjender hele hans Maade at skrive paa, vilde lee ad den hele Skrivelse, som ikke udgaaet fra ham selv men hvor han kun havde været Afskriver, og min Paastand at skrive et Brev af den Beskaffenhed til Keiseren og hvortil benyttedes en Afskriver vilde med fuld Føie kunne fortørne eller rettere sagt piquere Keiseren saavel fordi det stred imod al brugelig diplomatisk Form som fordi det var i Modstrid imod den vedtagne Behandlingsmaade af Sagen, nemlig udelukkende imellem Souverain og Souverain. De to store Mænd Oxholm og Prinds Hans havde ogsaa givet deres Besyv fuldkomment i den af Kongen antydede Betning. Jeg forlod ikke min Position fordi jeg ikke efter min bedste Overbeviisning kunde raade Kongen til Andet end til at følge de sædvanlige Former som igjennem Aarhundreder vare brugte og ikke endnu forladte naar Konger i Begjeringsanliggender confidentielt udtalte sig den Ene for den Anden; Slutningen blev, at Kongen vel lovede at ville skrive Brevet som jeg gav ham i Hænde men det skete paa en Maade saa at jeg efter min ifjor Sommer vundne Erfaring nok kan vente idag at kunne begynde forfra, jeg bad om at maatte afhente Brevet Klokken 12 men til den Tid meente man ikke at kunne være færdig, hvortil jeg bemærkede at den alleryderste Tid var Klokken 2, da saa Alting maatte afsendes til Mohrenheim, dette var den allerseneste Tid. — Jeg foreslog at skulle afhente det personlig Klokken 1, og da det skulde blive sendt, bemærkede jeg for at paaskynde Sagen at jeg fra 12 til 2 opholdt mig i Udenrigsministeriet for dog at bringe denne Sag til Ende. — Hvad der ængster mig en Deel ogsaa det er, forsaavidt man bestemmer sig til at skrive, at da de gamle diplomatiske Vendinger udelades som »mon eher frère« etc. og der kan da ved denne Leilighed gaae mere i Løbet end Kongen kan være tjent med.

Det vilde være meget interessant at erfare Indtrykket af min Samtale med Mohrenheim paa denne Sidste; efter Udseendet s. 130 at dømme skulde man troe at det var gunstigt, idetmindste forekom den gjentagne Yttring af mig at virke fordeelagtigt, at naar Buddet modtages, da maatte hver arriérepensée opgives og dette var Forudsætning hvorunder Modtagelsen kunde bringe en for mit Fædreland gunstig Vending, men for at Betrocessionen og den derved fremkaldte Forstaaelse med Preussen kunde blive som jeg ønskede den, maatte den være nogenlunde fuldstændig af Slesvigs danske Deel, thi ellers vilde det blive yderst vanskeligt at udføre hvad man lovede; — Agitationen vilde ikke ophøre og den danske Begjering vilde være uden Middel til at virke paa dem der længselsfuldt stræbte at kunne følge Nord paa med deres Brødre. — Men, naar jeg skal være oprigtig da kunde jeg ikke tilfulde dechiffrere hvad der laae i Ansigtet og Op- fattelsen af Udviklingen, enten en vis Beroligelse og Stemning for det Ærlige deri at jeg idetmindste vilde sætte min Existents paa, naar en antagelig Betrocession har fundet Sted, at Forholdet til Preussen ikke vilde blive et fjendtligt, eller om det var et Slags Medynk over at finde en saa stiv- sindet vædderagtig Modstand fra min Side, der naar ikke Alt kunde erholdes opgav det Hele. Det vil vel vare Noget, inden dette kan erfares.

9

Da Kjætting banker maa jeg slutte uden at have gjennemlæst mine Bemærkninger, men jeg maa meget bede Dem om at brænde dette, naar De har gjennemlæst det, thi det indeholder Bemærkninger og Oplysninger som jeg for mit personlige Vedkommende meget maa ønske ikke kunne opbevares, hvorimod jeg Intet har havt imod at meddele Dem disse, fordi de bidrage til at klare Opfattelsen af Situationen.

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.