Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1868-05-29)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 29. Mai 1868.

Kjære Greve,

Der hersker endnu her ganske den samme Stilhed i Politiken som da jeg sidst skrev, og der har derfor endnu idag intet Stof frembudt sig for mig til en politisk Rapport. . . .

Om vort eget Anliggende har jeg Intet at meddele. Oubril har igaar sagt mig, at han aldeles Intet havde erfaret derom siden Mohrenheims Afreise herfra, og navnlig Intet havde modtaget derom fra Petersborg. Jeg har sagt ham, at jeg s. 156 antog, at Mohrenheim havde medgivet Knuth hvad han i saa Henseende havde at sende Fyrst Gortchacow, og han var enig med mig i at i saa Fald Tiden nu var kommen til at man her skulde see Virkningen deraf, men at Storfyrstindens Nedkomst kunde have opholdt Sagens Expedition i Petersborg. Jeg har ikke gjennem Oubril kunnet komme til nogen fuldstændigere Klarhed med Hensyn til de Gaader, det slesvigske Anliggende under Mohrenheims seneste Ophold her syntes mig at frembyde. Men jeg troer stadig at de væsentlig maa tilskrives Fyrst Gortchacow, der i det første Øieblik selv kan have undfanget Ideen om Voldgift og derpaa strax har sendt den ud i Verden i Form af en Sondering her; det vilde jo være en smuk Rolle og en Slags Triumph for Rusland ligeoverfor Frankrig, ikke at tale om Østerrig, hvis Forhold til Rusland langtfra ere gode. Umuligt forekommer det mig hellerikke, at Ideen for en Deel skyldes Mohrenheim; thi han gik meget ivrigt frem i Sagen efter min første Meddelelse til ham, og skjøndt han da hverken talte om Voldgift eller om Mægling, har han dog senere, navnlig i den Tid der gik forud for hans Afreise til Kbhvn., oftere nævnt det sidste Ord.

Mine herværende Colleger begynde nu at undre sig over den lange Tid der gaaer hen, uden at Sagen kommer videre, og man maa vistnok være forberedt paa, at der hos Udenforstaaende efterhaanden danner sig en Forestilling om, at der foregaaer Eet eller Andet, som de ikke vide. Men Sagen maa jo nu snart komme til en bestemt Vending, og da forekommer det mig, at der efter Omstændighederne Intet vil være i Veien for at sige, at vi have paakaldt og, vel at mærke, af egen Drift paakaldt Ruslands bona officia. 1 ) Herom vilde det s. 157 være mig meget kjært at høre Deres Mening; thi det vilde vistnok være rigtigst at træffe Aftale derom med Thile eller Bismarck.

Imidlertid er det jo meget muligt, at Vendingen bliver en saadan, at der med det Samme kommer en Ende paa Sagen. 1 )

Deres Brev af 17de, som bragtes mig af Knuth, og som jeg endnu ikke har takket Dem for, da jeg manglede en sikker Leilighed til at skrive, og da jeg desuden af Aviserne saae, at De havde foretaget en Udflugt til Jylland, har givet mig et meget klart Billede af Deres Standpunkt i Sagen, hvorfor jeg er Dem meget erkjendtlig. Der kan ikke findes et bedre Argument end det i dette Brev fremsatte for ikke at antage et Arrangement hvorved Als og Sundeved udelukkes; og af et Brev fra Vedel seer jeg ogsaa, at Mohrenheim har ladet sig overbevise 2 ) derved. Men jeg frygter for at man dog ikke ganske vil troe os; thi skjøndt man maa respectere vor Udtalelse om ikke at kunne modtage en Afgjørelse ifølge hvis Ufuldstændighed der maatte efterlades en arrière pensée hos os, saa forhindrer dette dog ikke, at man bevarer en Mistanke om, at vi i Grunden have den arrière pensée at speculere i en europæisk Krig. 3 ) Men hvorom Alting er, vil Garantiespørgsmaalet vel dog altid frembyde tilstrækkelig indlysende Motiver for os til at afslaae et ellers ikke fyldestgjørende Arrangement, og vi ville da ikke behøve at hente vore Argumenter fra Territorialspørgsmaalet alene.

Rygterne om Englands Bestræbelser for at bevirke en Afvæbning have allerede i og for sig forekommet mig saa blottede for indre Sandsynlighed, at jeg ikke har fundet det s. 158 nødvendigt at skrive derom. Her har man aldrig troet derpaa, og nu ere de jo ogsaa officielt dementerede.

Derimod har man virkelig et Øieblik troet paa, at Rusland havde villet udøve en Pression paa os i det slesvigske Spørgsmaal. 1 ) Den herværende italienske Gesandt har for fuldt Alvor spurgt mig derom. Forresten kan dette Rygte have sin Oprindelse i hvad der netop for Tiden foregaaer.

De herværende Blades Efterretning om at man havde sluttet en Postconvention med Holland, er falsk.

Forhandlingerne om en Postconvention med Holland gaae ligesaaslet som Forhandlingerne med Sverrig. . . .

G. Quaade.

Brevet ligger bl. Quaades Breve til P. Vedel. — P. Vedels Privatpapirer.