Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1868-07-03)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 3. Juli 1868.

Kjære Quaade! [Om Kronprins Frederiks forestaaende Forlovelse.] Hvad vor anden og den store Sag angaaer, da er der igaar med Hrr. Gütting arriveret et Brev fra Keiseren til Kongen som Svar paa det Tilsendte, men heri vil, om end ikke stor Oplysning og Trøst kunne hentes, dog være angivet ligesom en ny étape. De veed, at jeg i Hjertet egentlig foretrækker slet Intet for et utilstrækkeligt Vederlag, og jeg kan efter min bedste Overbeviisning ikke raade Kongen for sin egen eller Fædrenelandets Skyld at modtage Noget som egentlig vil gjøre ham deterioris conditionis, thi nu er han og Landet mishandlet eller for at tale de Andres Sprog haardt medtaget, men anderledes bliver Stillingen, naar der er viist Høimodighed ved Restitution og det dog bliver umuligt at yde som Vederlag Tak eller Taknemmelighed, fordi man ved Gaven egentlig er kun kommet fra Dynen i Halmen; det kan sikkert være muligt at herved er al mulig Udsigt for den nærmeste Fremtid tabt og vi kjende af Erfaring kun alfor vel Virkningen af det store tydske Legemes Quælningsproces, men der forekommer mig at være en [større] Fordeel i at bære Modgangen som en Tilskikkelse end som Følge af eget frit Valg. — Jeg veed at jeg staaer temmelig ene i denne Opfattelse, men jeg skal findes villig til at tage dens Consequentser, og den mindst ubehagelige vilde . . . være den at maatte fratræde fra Embedet; thi jeg er snart opslidt og kunde dog ogsaa nok have Lyst til at nyde endnu inden det bliver for sildigt nogle af Livets Fornøielser og Adspredelser navnlig Jagd og Reiser. . . .

Der tales stærkt om at gamle Dotézac skal afgaae fordi han i dette Aar naaer Aldersgrændsen; jeg vil ikke alene beklage det for egen Skyld, men ogsaa for den hele Stillings Skyld. . . .

s. 173 Vi have under Hrr. Heydebrands Fraværelse under en 2 Maaneders Congé faaet en Fisk, ved Navn Baron Loë, 1 ) der . . . skal være en meget intim Ven af Prindsen af Augustenborg, jeg haaber at jeg ikke vil faae Meget at gjøre med ham i denne Tid endskjøndt jeg er altid noget mistænkelig naar Hrr. Heydebrand stikker af for at der ere Ubehageligheder ivente; thi han har en fiin Næse og er i det Hele en fiin Conditor. —

Hvis der er Noget nyt der fremkommer fra russisk Side skal jeg saasnart som sikker Leilighed gives holde Dem au fait hermed men jeg antager egentlig at hiin Svarskrivelse kun kan indeholde almindelige Talemaader og Udtryk af Velvillie etc. — . . .

C. E. Frijs.