Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1868-12-20)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 20. December 1868.

Det vil ikke være undgaaet det kongelige Ministeriums Opmærksomhed, at den her udkommende »Neue Preussische Zeitung« (»Kreuzzeitung«) for en Ugestid siden har om Grev Bismarcks Forhandlinger med det af det preussiske Deputeretkammer nedsatte Udvalg i Sagen om Beslaglæggelsen af Kurfyrsten af Hessens Formue, indeholdt et Inserat, ifølge hvilket den preussiske Ministerpræsident under hine Forhandlinger blandt Andet har yttret, at der i Hietzing fandtes en Comitee, der havde gjort sig til Opgave at drive fjendtlige Agitationer mod Preussen, og at der til denne Comitee, foruden et hessiskt Medlem, ogsaa hørte en Dansk og et republicansk Medlem, der paa en Fæstning havde afsonet tidligere Vildfarelser. Dette Inserat tillader jeg mig at vedlægge. 1 )

Da den omhandlede Udtalelse forekom mig at kunne fortolkes, som om det havde været Ministerpræsidentens Mening at give et ugunstigt Billede deels af den danske Regjerings Færd i det Hele og deels af denne Regjerings Forhold til Preussen og Tydskland, og den saaledes ogsaa syntes mig skikket til at fremkalde eller nære Animositet mod Danmark baade hos ovennævnte Comitees Medlemmer og hos et større Publicum, — en Opfattelse der bestyrkedes hos mig ved en privat Meddelelse fra Hs. Excellence Udenrigsministeren — har jeg troet at burde gjøre den preussiske Understatssecretair s. 207 opmærksom paa det uheldige Indtryk, Grev Bismarcks Udtalelse maatte gjøre hos den kongelige Regjering, og paa de ugunstige Følger, den kunde have for en tilfredsstillende Ordning af vigtige mellem Danmark og Preussen svævende Anliggender ved den Uvillie mod Danmark, den muligen kunde fremkalde i Tydskland.

Da jeg første Gang saae Herr v. Thile, sagde han mig, at han ingen Kundskab havde om Grev Bismarcks omhandlede Yttringer; han ansaae det meget muligt at disse vare faldne anderledes, end de vare gjengivne i den offentlige Tidende; men han var ialfald overbeviist om, at det ikke havde været Ministerpræsidentens Mening at yttre Noget, hvorved den kongelige Regjering kunde føle sig nærmere berørt. En Udtalelse om at en Dansk deeltog i Agitationen mod den preussiske Regjering behøvede ikke at være rettet mod den danske Regjering, og denne kunde ligesaalit gjøres ansvarlig for en saadan Virksomhed, som den preussiske Regjering for de Agitationer der dreves mod den af dens egne Undersaatter. Iøvrigt skulde han, saasnart han kunde træffe Ministerpræsidenten, gjøre denne bekjendt med mine Bemærkninger.

Jeg indfandt mig derefter nogle Dage senere hos Understatssecretairen, og ved denne Leilighed meddeelte Herr v. Thile mig, at han nu havde forebragt Grev Bismarck hvad jeg havde fremhævet i Anledning af hans Udtalelse, hvorpaa Hs. Excellence havde erklæret, at han, ved at betegne et Medlem af Comiteen i Hietzing som Dansk, aldeles ikke havde næret nogen Tanke om at der bestod en Forbindelse mellem den danske Regjering og hiin Person, ligesom han heller ikke havde forestillet sig at hans Udtalelse vilde fremkalde en saadan Tanke enten hos vedkommende Udvalgs Medlemmer, eller hos Publicum, hvis hans Udtalelse kom ud i Offentligheden; og at han fremdeles ikke havde tænkt sig, at den danske Regjering i nogensomhelst Henseende vilde føle sig berørt derved. Iøvrigt forholdt det sig virkelig s. 208 som han havde sagt, at en Dansk var Medlem af Comiteen i Hietzing; hans Navn erindrede han ikke i Øieblikket; men det var et Tostavelsesnavn, og den omhandlede Person førte Titel af Doctor.

Herr v. Thile lovede at skaffe mig Kundskab om dette Navn, og haabede derhos, at ovenanførte Erklæring maatte findes fyldestgjørende, idet han forsikkrede, at det ifølge hans Overbeviisning aldrig havde været Grev Bismarcks Mening at yttre Noget der kunde udlægges som nærgaaende for den kongelige Regjering.

Quaade.

Depeche Nr. 112, modtaget 28. December 1868. Depechen har antagelig før Journaliseringen været sendt over til Grev Frijs paa Frijsenborg (sml. Nr. 559).