Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1869-01-21)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 21. Januar 1869.

Kjære Quaade! Endskjøndt det er kun ganske faa Ord jeg har Tid og Leilighed til at tilføie kan jeg dog ikke undlade dette for at takke Dem for Deres sidste Brev, som jeg ikke engang har faaet ret Tid til at gjennemlæse i al den Hurlumhei, hvori jeg har levet og hvortil kommer et meget svagt Hovede, der ikke tillader mig i lang Tid ad Gangen at sidde bøiet ved Skriverbordet, thi da bliver det ganske sort for mine Øine. Vi skulle, siden vi sidst skrev, have været udsat for et fornyet Angreb i Fædrenelandet, 1 ) men jeg glæder mig s. 214 ved Udsagnet over at Udenrigsministeriet denne Gang har faaet Broderparten; det Hele har ikke stort at betyde men vil efter Sigende ende med en Interpellation. Heydebrand beklager meget ikke at have truffet Dem i Berlin, jeg vil troe, at han mener Noget dermed; igaaraftes her paa Ballet kom han med den Bemærkning, at det var i høi Grad ønske- ligt om Kronprindsen af Preussen til Gjengjæld for den sorte Ørn kunde faae Elephanten, jeg lod som om jeg ikke forstod det og forsaavidt som den Slags Kjendetegn skulde være et Vederlag for et velvilligt og moderat Sindelag vilde det i Sandhed ikke være paa sin Plads, thi smukke Ord faae vi nok af, men Gjerningerne gaae i en fuldstændig modsat Ret- ning og jeg kan desværre ikke nære nogensomhelst Tvivl om, at det [er] med fuld Bevidsthed og Ønske om at føre os ved Næsen. Det forekommer mig ogsaa, at Heydebrand, hvilken jeg i høi Grad har glædet mig ved at kunne for- handle med, siden sin friske Hjemkomst fra Berlin er blevet noget stivere; — jeg vil nu haabe at Danmark endnu dette Aar maa være forskaanet for noget Krigsberedskab, thi vi kunne have Brug for vore Penge paa anden fornuftig Maade og det er med sand Fornøielse at man kan være Vidne til den stærke Fremgang i saa Henseende, thi det er som om Ulykken i den Henseende havde virket til at opflamme Fol- kets Lyst og Energie til at arbeide og trods den slette Høst iaar, mærkes endnu Intet til Nedgang i Told og saasnart en Tegning til fordeelagtige Laan finder Sted, da møde ikke faae Millioner fra dette lille Land; det er godt man kan glæde sig over Noget. Ved Finantslovens Behandling er vor Kirkeminister ikke gaaet aldeles uskadt ud af Ilden og endnu have vi Krigs- og Marineministeriet tilbage.

Kunde vi faae fat i vore vestindiske Penge vilde det give den lille Stat en intensiv Kraft, som dog kunde blive til Nytte, dog hermed maa jeg desværre slutte idag, da jeg skal i Thinget. —

C. E. Frijs.