Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1869-03-08)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 8. Marts 1869.

Kjære Quaade! Modtaget Deres Brev igaar med Coureren saavelsom det af 6te idag den 8de samtidig med Deres Depeche, som jeg ligeledes besvarer idag, hvorfor jeg kun tilføier nogle Ord privat saavel for at takke for de Oplysninger som De altid jevnsides er saa god at lade mig tilflyde i private Skrivelser som for at forklare mig tydeligere med Hensyn til enkelte Punkter. Først og fremmest dette at Heydebrand ikke har givet nogen Afskrift af Bismarcks Depeche af 20de, men at denne er bleven os meddeelt som sædvanligt er for Heydebrand og at vi have taget en Afskrift deraf, men at vi naturligviis ikke lægge nogen Vægt paa at pointere denne Meddelelsesform, og meget nødigt vilde jeg see at dette skulde falde Heydebrand tillast, da det nu engang er bleven Coutume at føre Forretningen paa, idet han ikke tilstiller os en Note, men overrækker os Dokumentet i Almindelighed som indeholder Forespørgselen eller Besvarelsen, hvilket forebygger at der ikke saa let kan fremstaae nogen Misforstaaelse som ved den mundlige Behandling. —

Vor hvorved her forstaaes min Stilling til Sagen vis à vis de fremmede Gesandter er fuldkommen saaledes som De har tænkt Dem denne, jeg har ikke til Nogensomhelst proprio motu omtalt denne Sag, men har paa skeet Forespørgsel sidste og foregaaende Torsdag svaret, at vi tidligere havde havt godt Haab om at komme til en Forstaaelse i denne Sag men chancerne herfor syntes at være i Aftagende, men til Mohrenheim, som udtalte at Heydebrand havde omtalt Sagen for ham og dennes forandrede Vending, samt at han ventede een af Dagene at faae Depechen at see, — har jeg udtalt min levende Beklagelse over at det syntes [som] om Forhandlingerne paa dette Standpunkt kunde gaae istaae s. 223 paa Grund af en capitaliter divergerende Retsanskuelse, saavel i sin Almindelighed som med Hensyn til Fortolkningen af Wienerfredens Artikel 19. — Selv denne Yttring fremkom saaledes kun efter Foranledning og i sin Almindelighed, og uden nogensomhelst Antydning af et Ønske om Bistand, hvortil jeg af mangfoldige Grunde og fremfor Alt af Hensyn til Forhandlingens Stadium ikke følte mig i mindste Maade opfordret, thi De vil af min confidentielle Depeche have seet at en slig samtidig Meddelelse til de forskjellige Cabinetter saaledes som dette tidligere har fundet Sted ved lignende Leiligheder kun tilsigtedes paa et senere Stadium, hvor det med en vis Sandsynlighed fremtraadte at man ogsaa paa dette Punkt var kjørt fast. — Den Slags Confidentser og Meddelelser fra vor Side have kun fundet Sted og ville kun finde Sted, naar de ere uundgaaeligt nødvendige for vor egen Sags og Værdigheds Skyld, naar det behøves som et talende Beviis for vor redelige og taalmodige Stræben efter at naae til en Forstaaelse, som en Akt eller Handling der efter vor Mening er nødvendig ligeoverfor en almindelig europæisk Opinion, men ingenlunde vil den blive benyttet for at forøge det europæiske Gjæringsstof. — Og i den Henseende er den danske Regjering sig selv bevidst, at handle med stoisk Ro, med Bekjæmpelse af hvad Følelsen tidt maa tilsige En, men i den fulde Overbeviisning om at kun herved et godt Resultat kan naaes; det er kun naar denne Ro synes at blive antaget for Apathi saaledes som det forekom mig at være Tilfældet fra Grev Bismarcks Side i denne Sag, at vi finde Grund til energisk at protestere.

Nok engang Tak for Deres kjære Breve og i det Haab at Depechen, som afsendes samtidigt vil bidrage til det af Dem Tilsigtede. . . .

C. E. Frijs.