Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1869-04-06)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 6. April 1869.

Kjære Quaade! Idet jeg bringer Dem min hjer[te]lige Tak for Deres lange Brev, som jeg modtog iforgaars og som indeholdt mange for mig vægtige Oplysninger benytter jeg Leiligheden, der tilbyder sig aldeles sikker idag med Kammerjunker Kragh, til at samtale lidt med Dem i al Fortrolighed, uden at have noget Særligt at meddele. — Dog først og fremmest dette, at det i den allersidste Tid synes som om der er kommet en gunstig Vending for vor Sag i Amerika, men da vi ere vante til at bedrages i alle vore stolteste Forhaabninger, har jeg herom ikke meddeelt Noget. Raasløff er afreist den 3die fra New-York og jeg kan saaledes vente ham her tilbage den noget og tyvende i denne Maaned; skulde engang vi have havt eller faae Held i denne Sag, vil dette ogsaa for mig personlig være en stor Gevinst, thi jeg har da Intet at gjøre Regnskab for og kan da uden nogensomhelst Skrupel trække mig tilbage fra det offentlige Liv, hvilket ogsaa vilde være blevet absolut nødvendigt af sanitaire Hensyn og kun nødtvungent kunde have været henholdt naar en almindelig Crise forestod, ikke fordi jeg saa tiltroede mig særegne Kræfter til at beherske denne, men fordi jeg ikke vilde faae Skin af at retirere, naar Striden forestod, endskjøndt jeg sandelig tidt og længe nok har bebudet mit Ønske om at maatte træde fra. Det Sandsynligste er, at man saa til Afløser vil construere et Ministerium af Godseiere og Doctrinaire, ialfald er den politiske Situation saadan, at Kongen med den største Frihed kan vælge og at det Nye der indtræder vil kunne have Tid til at arbeide sig sammen forinden Rigsdagsessionen forestaaer, som med fuld Grund kan uddrages indtil Slutningen af November saa at der haves fuldt halvt Aar til Forberedelse, naar Forandringen kan foregaae til Mai-Maaned. Det følger af sig selv, at det vil skabe s. 233 nogen Forandring i Anskuelser og Styrelse, men saavel jeg som største Delen af mine Collegaer vare udslidte, og den bedste Marv og Kraft aandelig taget suget ud af dem; allerede Haabet og Tanken om at komme ud af Buret har paa mig udøvet en velgjørende Virkning, thi uagtet Arbeiderne, som jeg har havt at gjøre, hverken ere saa anstrængende ei heller saa kjedsommelige, er dog dette — evig at maatte gaae i Tøiet, snart mægle til den ene snart til den anden Side, i høi Grad sløvende og jeg har efter min Natur for at kunne bevare en nogenlunde Sindets Friskhed altid trængt til megen Afvexling, og fryder mig til i August og September-Maaneder at drive Jagden paa Norges Fjelde og da i Slutningen af Aaret eller i Begyndelsen af næste at kunne varme mig rigtig ved Ægyptens Sol overladende mine Efterfølgere Fornøielsen til den Tid i Folkething og Landsthing. Naturligviis vil der nok maatte discuteres en Deel frem og tilbage, inden Afskeden erholdes, men tilsidst og jeg haaber senest i Juni vil mit Ønske sikkerlig være realiseret. — . . .

C. E. Frijs.