Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1869-06-05)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 5. Juni 1869.

Kjære Greve,

. . . Skjøndt Manden, som De veed, ifølge sin Natur ofte er meget meddeelsom, lader sig, som man siger, gaae i Samtalen, og saaledes undertiden siger Meer end han fra Begyndelsen selv havde tænkt sig, saa stille Forholdene overhovedet sig for Øieblikket dog saaledes, at der for mig ikke er nogensomhelst positiv eller anden Grund til at troe, at der for Tiden kan gjøres Noget i den bevidste Sag. Men han kan, naar han vil, være meget behagelig, og ifølge hans tidligere Forhold til Dem troer jeg han vilde være det ved den omhandlede Leilighed, og derfor er det min Mening at et Besøg af Dem i nærværende Øieblik vilde kunne være til stor Nytte for de almindelige Forhold mellem os og Preussen.

Imidlertid forstaaer det sig af sig selv, at naar De, hovedsagelig af Hensyn til disse Forhold og ved Siden heraf, men s. 249 naturligviis ganske subsidialiter, ogsaa for den Mulighed at der mod Forventning skulde kunne voxe Noget op i den særegne Sag, bestemmer Dem til Besøget, saa maa De ikke udsætte Dem, enten for at Deres Forsøg paa at gjøre Besøget bliver forgjæves i Tilfælde af at Bismarck ikke skulde kunne see Dem strax, eller for at maatte vente paa hans Leilighed udover den Tid De havde bestemt at tilbringe her. Sagen maatte derfor indrettes saaledes at jeg, efter ved Telegram at være underrettet om den Dag, De vilde tilbringe her, kunde forberede alt Fornødent forat De kunde gjøre Besøget samme Dag. Dette vilde jeg da gjøre gjennem Thile, og skjøndt Bismarck jo ellers ikke er synderlig tilgjængelig, gjælder dette dog egentlig kun med Hensyn til os, som stadigt ere her, saa at jeg aldeles ingen Tvivl har om at Sagen let og sikkert indrettes paa den Maade; og skulde der imod al Forventning være Noget i Veien derfor, saa har Bismarck i 8 Dage været syg af sit gamle Onde i Hoften og gaaer, skjøndt han er bedre, ikke ud endnu, ligesom han ogsaa maa skaane sig meget, saa at der er en plausibel Grund, en Grund som kan siges, dersom han ikke skulde kunne modtage Dem. Jeg troer imidlertid sikkert, at han vil see Dem, naar Sagen indrettes som anført; og skulde han ikke gjøre det, saa er det fordi han — jeg kan ikke i Hast finde et andet Ord end — skammer sig ved den slesvigske Sag; men selv dette Indicium vilde det maaskee ikke være uden Nytte for os, at faae til Acterne.

I Forestaaende har De nu hvad jeg efter bedste Overbeviisning og nøieste Overlæg kan sige om Sagen, og idet jeg gjentager at jeg vel ikke seer Mulighed forat der for Tiden skulde kunne gjøres Noget i den store Sag, men dog troer, at Besøget vilde være gavnligt, maaskee meget gavnligt for Forholdene i Almindelighed, skal jeg kun tilføie, at da, om ikke just den allerkorteste saa dog den bekvemeste og naturligste Vei for Dem til Hjemmet gaaer over Berlin (De kunde jo f. Ex. ønske at tale med mig), saa vilde, i det for s. 250 mig aldeles uventede Tilfælde, at Bismarck ikke kunde see Dem, dette i hele Yderverdenens Øine finde en fuldkommen tilstrækkelig Forklaring deels i Bismarcks Ildebefindende og deels i Deres korte Ophold her. . . .

G. Quaade.

Telegrapheres Dag og Kl.slet alene gaaer jeg til Thile.

Telegrapheres tillige om Logis siger jeg Thile Intet.

Da Brevet findes blandt Grev Frijs’ Breve til Quaade (U. A.), er det uvist, om det har været afsendt.