Danmarks Breve

BREV TIL: George Joachim Quaade FRA: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs (1869-06-27)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 27. Juni 1869.

Kjære Quaade! . . . Den mig tilsendte Artikel havde jeg læst forinden jeg modtog den af Dem og hvad der har frapperet mig meest var dens Optagelse i »Norddeutsche Allgemeine«, da jeg dog havde antaget det for lidt for plump for Grev Bismarcks Smag. 1 ) — De siger, at Ingen af Collegerne har spurgt Dem om min Samtale med Grev Bismarck, dette finder jeg nu ikke saa forunderligt, thi det var klart givet, at paa den Maade som Besøget skete, kunde ikke noget Hemmeligt og Betydningsfuldt være tilsigtet hermed; interessantere vilde det være at erfare Bismarcks egne Yttringer herom, thi at han ikke kan tie stille hermed er givet og det vilde være ret interessant at høre Graden[?] af hans despecteerlige Yttringer, thi det er klart at han i sit Overmod overseer Alt hvad der ikke har tilstrækkeligt Antal af Bajonetter, men det vilde foruden at det kunde være af politisk Interesse at kjende hans Yttringer tillige more mig personlig at kjende dem, og maa De være overbeviist om, at Interessen for at erfare dette langt overgaaer Forfængeligheden, thi jeg kunde hverken efter tidligere Kjendskab ei heller efter dette Møde vente at finde nogen gunstig Bedømmelse; muligviis kan man faae dette bedst at vide gjennem Moltzen, der snarere vil lægge Noget til end trække fra og er jeg fuldkommen sikker paa, at han har for meget faa Dage siden sendt sin Rapport herom til Kjøbenhavn; jeg kan ogsaa erfare dennes Indhold men jeg vilde nødig give Vedkommende hersteds at troe, at jeg havde nogen særlig Interesse i at erfare Bismarcks Yttringer; endvidere ønskede jeg at erfare med det Allerførste bestemt hvornaar Kongen af Preussen tager til Ems, thi det vilde slet ikke være uden Interesse at lægge s. 259 Mærke dersteds til Prinds Oscars Holdning vis à vis Preusserkongen, thi han ɔ: Oscar er baade intriguant og Eventyrpolitiker og brænder af Begjærlighed efter politisk Betydning. — Jeg troer ikke, at man fra preussisk Side entrerer stærkt og alvorligt med ham, men det kan være tilstrækkeligt til at skabe Forvirring og Uro i vore smaa Forhold, og dette er for Øieblikket meest i Preussens Gevinst. — . . . Heydebrand vidste strax Besked om at jeg havde havt Samtale med Bismarck og at jeg havde hilst paa hans Kone, der ikke lod til at være let conversable. — Igaar havde jeg Besøg her af Biskop Monrad, der lader til at være blevet pessimist ovre i Ny-Zeeland; hvis han i Virkeligheden tænker saaledes som han talte til mig igaar, saa burde han hellere være blevet hos Maorierne, thi han fortvivlede om alt, vilde kysse Støvet af Bismarcks Tøffel etc.; men jeg tænker, det var kun hans sædvanlige Maneer for at pumpe mig; og det glædede mig at kunne skjænke ham aldeles reen Viin, da jeg Intet havde at fortie ei heller troede det nyttigt at fortie Nogetsomhelst. — Jeg vil sige er han virkelig saaledes som han taler, da har han heller ikke Freidighed nok til at være Prædikant. — . . .

C. E. Frijs.

P. Vedels Privatpapirer.