Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1869-12-01)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 1. December 1869.

Kjære Quaade! Tak for Deres tvende kjære Breve og fremfor Alt for den tilsendte Artikel af »Nord. Allgem.« ¹Ifølge »Berlingske Tidende« 27/11 1869 indeholdt »Norddeutsche Allg. Zeitg.« 26/11 1869 en Artikel, som paaanker, at den i Pragfreden anvendte Betegnelse »Nordslesvig« er en aldeles vilkaarlig Benævnelse, som i hvert Tilfælde ikke kan bestemmes ud fra Sproggrænsen, da de sidste Valg til Bykollegierne i nordslesvigske Byer klart nok har vist, at det tyske Element ingenlunde er en forsvindende Minoritet i hine Egne.) som jeg ellers rimeligviis ikke havde faaet at smage; det var ets. 284magesløst Produkt af »Bismarck-Buchersk« Aand, idet Formen som sædvanlig var Haan imod den Lille og Svagere, et caracterisk[!] Kjendemærke for den pommerske Junkers Ridderlighed, og Realiteten Løgn; idet der naturligviis ei er et sandt Ord i at dette efter de af Preusserne anvendte Kunstgreb kan tale for en Fremgang i Byernes Tydskhed, jeg skal til yderligere Oplysning i den Henseende med det Allerførste sende Dem de aldeles talende Tal, der angiver Afstemningerne saavel til Valg i 1867 som nu den selvvalgte Afstemnings Resultater i Byerne, [som] vise at Danskheden er i Tiltagende. Valgene til Communeraadene foretages efter en Census der for hver By bestemmes efter hvad der passer bedst for tydsk Interesse, idet den fastsættes af preussiske Embedsmænd i Forening med de Deputerede der ere valgte af Preusserne efter Landets Erobring til specielt Fortydskningshverv, hidindtil have de ikke havt Lykken med sig og de maa derfor gribe til det sørgelige Middel at bilde sig selv ind at de ved slige Kunster ogsaa kunne sætte den øvrige Verden en Voxnæse paa, men de Tal som jeg om faa Dage vil sende Dem, ville tilstrækkelig oplyse om med hvilke Kunster dette er skeet: a) Vælgernes Indskrænkning saa f. E. i Sønderborg saavidt jeg erindrer kun Halvdelen er Vælgere iaar af ¹af er overstreget.) før b) alle Embedsmænds og Betjentes Indskrivning, og disse 2 Middler have selvfølgelig i Forening kunnet virke til samme Maal og dog har dette ikke kunnet lykkes dem i den noget større By »Flensborg« at terrorisere de faa Vælgere, men naturligviis jo mindre Byerne og Flekkerne have været destobedre er Spillet lykkedes; saavidt jeg erindrer var Vælgernes Antal i Sønderborg 303, nogle og halvfjersindstyve afholdt sig men i den seirende Majoritet taltes 36 Embedsmænd; da jeg ikke har mine oplysende Documenter herhjemme hos mig kan jeg ikke correct anføre Tallene og vil da hellere opsætte dette; men jeg vil kuns. 285gjøre opmærksom paa den allersidste Tids 3 Valg: Afstemningen til Adressen der trods det Tryk hvorunder den naturligviis led fra Autoriteterne viser at den dansksindede Majoritet har tiltaget i Byerne.

Afstemning til Communeraad, hvor den danske Befolkning afholder sig for en stor Deel, da den kan tydelig see at saavel ved Indskrænkning af Vælgernes Antal som ved Embedsmændenes Indskrivning i Byerne (hvor disse i mange Tilfælde kunne decidere Valget) er det blevet en Umulighed at føre deres Candidater igjennem. Afstemning til en Slags Menighedsraad eller Lignende atter med en udvidet Valgret og da selvfølgelig med dens Resultater de Danskes Overvægt over Tydskerne; men det følger naturligviis af sig selv at Tydskerne troe at kunne skrige saa høit saa at intet Menneske skal kunne see dette, og det kunde dog være at de forregnede sig i Indtrykket som de herved mene at frembringe, idet Mange som have noget Kjendskab til deres særegne Folkeeiendommelighed, ville vide at der er Noget som de tilsigte at skjule og dække naar de give sig til at skraale saa forfærdeligt. Om et Par Dage haaber jeg at kunne sende Dem disse Oplysninger, men naar De kan finde Leilighed som Ingen veed bedre at bedømme end De selv om denne tilbyder sig beleilig, da burde De dog lade mærke med at vi ingenlunde ere blinde for de anvendte Kunstgreb. Jeg har tænkt mig det rettest fordi Artiklen er fremkommen i »Nord. Allgemeine« at Oplysningerne ledsagede af de ubestridelige kjære Tal ved de 3 omtalte Afstemninger og kanskee den med fra 1867 sendes omkring som et Circulaire ikke alene for vore egne Repræsentanter men for at de atter kunde give Velvillige de fornødne faktiske Oplysninger, og jeg er overbeviist om at naar man blot ikke i den Anledning forivrer sig, lader de Andres Løgn tilstrækkelig Tid til at stige til den yderste Grændse, da vil en Oplysning gjennem Tal virke mere overbevisende; for at overhovedet nogen Frelse skal kunne ventes saavel for os som for det øvriges. 286Europa, maa den Overbeviisning mere og mere blive almindelig at det ikke er muligt for Bismarck og Bismarcksk Politik at holde sig til Sandheden. — Man taler her i disse Dage om at enkelte Rigsdagsmedlemmer skulle have Lyst til at interpellere Udenrigsministeren om vore Forhandlinger med Preussen, jeg kan desværre ikke sige at jeg hverken kan eller vil maale dem Skjæppen fuld, men der kunde dog muligviis blive Leilighed til ganske i Almindelighed at omtale at det saavel i Staternes som Individuernes Liv naar Retssikkerheden er aftagende og deres Mængde og Styrke tiltagende som kun ville leve af Andres Arbeide, da bør man indrette sig efter at sælge sit Liv saa dyrt som muligt; i en vis Forstand bliver det endog det oeconomisk eneste Rigtige, thi ellers vil man uden Videre blive empocheret; nu vil dog vedkommende regne efter om Anstrængelsen og Risicoen staaer i Forhold til det der kan vindes. . . .

C. E. Frijs.