Danmarks Breve

BREV TIL: Christian Emil Krag-Juel-Vind Frijs FRA: George Joachim Quaade (1869-12-04)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Berlin, 4. December 1869.

Kjære Greve,

Jeg er Dem meget erkjendtlig for Deres Brev af 1ste og de deri indeholdte Oplysninger saavelsom for den Fortsættelse som De lover mig deraf.

Jeg vil heller ikke tøve med at sige Dem, at jeg finder den Form hvori De paatænker at bringe disse Oplysninger videre, fuldkommen rigtig og hensigtsmæssig. Det er godt at vore Agenter faae et Papir som de kunne meddele, især hvor der, saaledes som her, handles om Tal, men naturligviis maa jo Papiret have en aldeles confidentiel Form og Charakter, og det maa bruges med Takt; thi ved Siden af at vi forsvare vor Sag, maa vi selvfølgelig søge at bevare det s. 299 bedst mulige Forhold til Preussen. Af denne Grund mener jeg ogsaa, at Circulairet mindst muligt burde røre ved Art. 5 af Pr.-Freden. Jo mindre denne Bestemmelse ved denne Leilighed blandes i Sagen desto bedre. Hermed mener jeg paa det omtalte Papir; thi vedkommende Agent kan selvfølgelig ikke Andet end omtale Artiklen; men dette maatte da skee paa en saadan Maade at vi ikke fik Skin af at have villet fremkalde en Action eller nogensomhelst Virksomhed udadtil fra andre Magters Side. Det vi gjøre skal jo kun tjene til Forsvar.

Den Sag som omtales i Depeschen Nr. 13 1 ) seer jeg mig endnu ikke istand til at skrive noget videre bestemt om. Men jeg kan dog ikke undlade, med alle Forbehold, at føie nogle Bemærkninger til hvad jeg igaar kortelig har meddeelt Vedel 2 ) om at mit Indtryk med Hensyn til det i Telegr. omhandlede Skridt, var at intet Resultat kunde ventes deraf for Øieblikket. Jeg havde ved at gjøre denne Yttring netop den Frygt for Øie som De omtaler, og min Yttring var grundet paa en Samtale, jeg igaar havde med en Person heri Berlin, som næppe kunde være uvidende om Initiativet, hvis dettes første Følge, Brevet, var kommen hertil. Han talte af sig selv, og uden mindste Foranledning fra min Side, paa en saa at sige meget demonstrativ eller pointeret Maade om Umuligheden for Preussen af at ordne Sagen for Øieblikket, da det ikke kan undvære det nationale Parties Hjælp til Ordningen af mange indre vigtige Spørgsmaal, og endogsaa kunde frygte for at andre tydske Regjeringer skulde benytte Leiligheden til at depopularisere den preuss. Regjering i Tydskland. Min Tanke var, at han, hvis han kjendte Initiativet og dets Følge, vilde ligesom retfærdiggjøre at denne første Følge ingen yderligere Følge havde faaet, eller, som han maaskee vidste, ingen yderligere Følge vilde faae. Forholder det sig saaledes, saa er det jo vistnok altid slemt, at s. 300 noget Krudt er bleven bortskudt til ingen Nytte. Men Hovedsagen er dog at Sagen i det Væsentlige bliver intact, og navnlig at den Situation De omtaler, ikke indtræder.

Det Punkt som omtales i Slutningen af Nr. 13 i Anledning af Vinds Meddelelse, kunde maaskee egne sig til at gjøres til Gjenstand for en Depesche, idetmindste for at lede vore Gesandtskabers Udtalelser saaledes at disse overalt blive identiske, og maaskee endog til Meddelelse. Men dette vil jeg for idag dog ikkun henstille til Overveielser.

Jeg skal stræbe efter snart at see klarere i alle her omhandlede Punkter og skal da ikke tøve med at skrive yderligere og i fuldstændigere Form. . . .

G. Quaade.

Brev Nr. i. Politiske Koncepter. U. A.